Søndag 2018-06-03 Kill it with water
Frida: 16 år, 8 mdr. Sigurd: 14 år, 2 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Asta var til spejder om formiddagen. Hanne fulgte, tog en løbetur og hentede. Toke sov og dovnede. Asta fik taget knivprøven, men der var mangel på stofmærker så selve beviset kommer senere.
Køleskabet var levende. Af uransalige årsager er det designet med tre rækker vand-reservouirer bagpå, uden afløb. De tre reservouirer er bag et finmasket kølegitter og særdeles svære at komme til. Af igen uransalige årsager var disse reservouirer blevet fyldte med vand & snask. Sidste ingrediens var sommervarme og som alle ved er vand + snask + varme = idderadder. Det blev opdaget ved at der var dårlig lugt i køkkenet.
Dagens projekt var ikke overraskende at tømme køleskabet, slæbe det ud i haven, omhyggeligt afdække kompressor & andre vandfølsomme dele og så ellers give det den store tur med vandslangen. Tre gange, incl. behandling med piberensere, pind og klude. Ukrudtsbrænderen blev kortvarigt overvejet, men det er nok skidt at sætte ild i sit køleskab, selvom man hurtigt slukker det igen.
Frida: 16 år, 8 mdr. Sigurd: 14 år, 2 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Det var møgvarmt og Jacob, Beth & Aurora valgte at gå hele vejen inde fra byen og ud på eftermiddags/aften-besøg. Jacob & Beth var godt møre da de ankom, men Aurora var frisk efter den gode lange rumlelur. Hun kan næsten kravle og trampolinen er det gode træningssted.
Efter aftensmaden tog Beth & Aurora hjem og Jacob blev til et kort spil Takenoko og et almindelig længde Betrayal at House on the Hill. Jacob formåede (igen) at udvælge figur og opgradere til superhelteniveau, men når man er rystende ringe til at rulle terninger hjælper det ikke så meget. Heltene klarede det næsten men huset var det gode sprængningssted for bomben.
Frida: 16 år, 8 mdr. Sigurd: 14 år, 2 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Karameldag bliver i 0. klasse styret med hård hånd: Alle fundne karameller samles, optælles & fordeles. På mest udspekulerede lærervis bliver det endda drejet til at blive en øvelse i matematik og bedømmelse af mængder.
Klassekammeraten V tog med Asta hjem fra skolen til en improviseret legeaftale. Asta virkede ellers ikke sådan super oplagt, men sige nej til legeaftale dét ville hun ikke.
Frida: 16 år, 8 mdr. Sigurd: 14 år, 2 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Om aftenen var der fællesspisning & fællessang på skolen. Skolen er som sådan apolitisk, meeen man fornemmer alligevel visse toner...
Frida: 16 år, 8 mdr. Sigurd: 14 år, 2 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Godt vejr og arbejdsdag på vejen. Asta hjalp med at samle afklippede grene og Sigurd gik meget glad i gang med ukrudtsbrænderen indtil en keeedelig voksen stoppede ham, af frygt for at der blev startet en brand. Retfærdighedsvis var der heller ingen voksne der fik lov at bruge den (øv). Pligterne var hurtigt overstået, der blev grillet og folk hang ud.
Frida var ikke med - hun var stået op før alle andre, været til 4 timers årsprøve i matematik om dagen og til foredrag på Moesgaard om aftenen.
Tirsdag 2018-05-29 Opgaveaflevering
Frida: 16 år, 8 mdr. Sigurd: 14 år, 2 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Sigurd fik afleveret sin projektopgave om naturlig & unaturlig selektion. Den bestod af tre dele: Et produkt (tegninger af forskellige dyr), en præsentation (computer-dokument) og en logbog (format ukendt). Der er fremlæggelse torsdag. Mor spurgte diskret om han ville lave en prøvepræsentation, men det ville han ikke. Han lavede nu en for en kammerat, så det er vist bare forældrene der ikke skal blande sig for meget.
Mandag 2018-05-28 Legeaftaler & sommerture
Frida: 16 år, 8 mdr. Sigurd: 14 år, 2 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Asta var hjemme hos H fra klassen - noget med trampolinspring, vandkamp og "hvad man har lyst til, der er nemt"-aftensmad. Der småplanlægges en soveaftale næste gang.
Hanne havde også en legeaftale. Med en veninde hun ikke har snakket med i 20 år. Det gik godt. Rigtig godt. "Hanne & veninden planlægger genforening for pigerne i klassen og har allerede inviteret 4 andre"-godt.
I Other Good News har Frida fået besked om at hun kommer med på UNF Medicin og Medicinsk Teknologi Camp i København. Det starter dagen efter hun kommer hjem fra sin Englandstur.
Apropos England er der startet på Harry Potter som godnatlæsning til Asta. Det var nok også på tide.