Søndag 2016-11-20 Ingen stjerneskud
Frida: 15 år, 2 mdr. Sigurd: 12 år, 8 mdr. Asta: 5 år, 7 mdr.
Leoniderne toppede for tre dage siden, men der har været overskyet i fire dage, så der har ikke været noget at se. Asta har ellers troligt krydset af på sin fine stjerneskudskalender og har glædet sig til at se dem ude fra trampolinen.
Lørdag 2016-11-19 Til fødselsdag
Frida: 15 år, 2 mdr. Sigurd: 12 år, 8 mdr. Asta: 5 år, 7 mdr.
Bedstefar fyldte år og inviterede til frokost. Der var lige en bustur dertil og Sigurd var ikke for kry på sidste halvdel, men nåede frem uden uheld i bussen. Der blev spist og spillet spil. Asta var frisk, men ikke overgearet, så der kunne hygges. Sigurd vandt overlegent i Bønnespillet. Der blev sluttet inden aftensmad, men alligevel var Asta ved at sove på vejen hjem. Som alle forældre ved, betyder 10 minutters hvil at femårige er mindst en time længere om at falde i søvn om aftenen.
Fredag 2016-11-18 DragonBox reprise
Frida: 15 år, 2 mdr. Sigurd: 12 år, 8 mdr. Asta: 5 år, 7 mdr.
Inspireret af snak med en af Tokes kollegaer blev DragobBox genopdaget. Den kom flukst på Astas iPad og hun var meget opsat på at løse opgaverne. Hun kom gennem verden 1 (20 opgaver) og lidt ind i verden 2, før hun skulle i seng.
Welcome. Again
Torsdag 2016-11-17 Forlad huset omgående!
Frida: 15 år, 2 mdr. Sigurd: 12 år, 8 mdr. Asta: 5 år, 7 mdr.
Sigurd havde madgruppe med 3 drenge fra klassen og madgruppe betyder at resten af familien rømmer boligen. Næsten. De er ikke dømt helt selvkørende, så Hanne blev i huset, gemt oppe på værelset. Frida tog til et UNF-foredrag der ikke var der alligevel og Asta & Toke tog en tur på DOKK1 og senere hen på Aarhus Street Food, hvor det egentlig var meningen at de skulle spise aftensmad. Men den femårige fik kontakt til en fransk pandekagesælger og fik justeret menuen til at være en anelse mere i dessertretningen.
Onsdag 2016-11-16 Hanne på farten
Frida: 15 år, 2 mdr. Sigurd: 12 år, 8 mdr. Asta: 5 år, 7 mdr.
Hanne kom hjem fra arbejde, pakkede katten Mons i kattekasse og satte den i cykelvognen, cyklede ned til børnehaven og pakkede barnet Asta i jakke og satte hende ned i cykelvognen, cyklede op på skolen og afleverede cykelnogle til Sigurd, cyklede til dyrlægen, ventede og cyklede hjem. Hu-hej.
Sigurd havde glemt sin nøgle og foretrak at vente 1½ time på at mor kiggede forbi med den, snarere end at slæbe cyklen hjem. Med positivt overraskende omtanke valgte han at bruge tiden på at lave lektier.
Mons' besøg hos dyrlægen var blot en kontrol. Den nærmer sig at være en ældre kat og den skulle meget gerne holde til Sigurd kan holde til den ikke holder mere. Så den kommer til service en gang om året. Den havde det fint, men der er ved at danne sig en del tandsten, så næste år får den en tandrensning.
Astas ret pågående stil passede tilfældigvis til dyrlægens sindelag, så de to snakkede løs og Asta scorede en sprøjte til at lege med og noget katteguf til hjemturen.
Tirsdag 2016-11-15 Kalendertid
Frida: 15 år, 2 mdr. Sigurd: 12 år, 8 mdr. Asta: 5 år, 7 mdr.
Hanne var forbil oldemor og fik chokoladekalendre med hjem til ungerne. De blev modtaget emd begejstring og Asta gik straks i gang med at lave perlehjerte til oldemor. Tak, oldemor!
Toke (til Sigurd): Prøver du af forklare dit forsvundne penalhus med kvantefluktationer?
Hanne: Det går nok, hvis det er fysiklæreren han siger det til...
Mandag 2016-11-14 Dejligt regnvejr
Frida: 15 år, 2 mdr. Sigurd: 12 år, 8 mdr. Asta: 5 år, 7 mdr.
Gårsdagens fine klare vejr gik over i fint regnvejr. Regn så man som hjemcyklende straks indså at ens bukser ville blive gennemblødte uanset kørestil eller tempo. Og så bliver det pludselig en fornøjelse. Specielt når ens kæreste synes det er så synd for en at hun laver aftensmaden, selvom hun også stod for Astagymnastikkørslen.