Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2015 => Uge 33
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2015-08-16 Muffins og strandtur

Frida: 13 år, 11 mdr. Sigurd: 11 år, 5 mdr. Asta: 4 år, 4 mdr.

Sigurd havde en ven på besøg. Udover at ihjelslå en masse virtuelle aliens besluttede de at bage muffins. Muffins med pandaskumslik, Minions-tictac, Marabou-chokolade og lakridskonfekt. De var lidt ... varierende ... i smagen, men efter alle havde lært at fjerne de halvsmeltede lakridsklumper blev de rigtig gode. Sigurd åd så mange at han fik ondt i maven da han hoppede på trampolin.

Hanne, Toke & Asta tog en tur på stranden. Mens Asta sandede sig godt og grundtigt til fik forældrene sammenlagt en halv times tid til at sidde og kigge ud over havet og drikke kaffe. Da det var tid at gå hjem blev der fyldt sand i en IKEA-plastickasse, så Asta kunne fortsætte sandlegen hjemme i haven. Mens den var ved at blive fyldt meldte Toke at den den begyndte at se ret tung ud.

...

So, it has come to this. 42 år var det der skulle til. Gammel er han. Sine principper glemmer han. Svag på ånd og krop. Han fortrød naturligvis sine ord det øjeblik de var sagt, men sagen var tabt. Den yngre ægteviv var som altid lige skarp; hun kiggede på ham og sagde derefter med tydelig stemme til Asta: Du skal kun fylde i indtil far siger han ikke kan bære mere.

-1403_1_SigurdsMuffin

Hvad gemmer sig bag krummen?

-1512_1_AstaHanneBadebro_E2

Moletur

-1543_03_AstaStrandSandVand

Forberedelse

-1543_08_AstaStrandSandVand

Udførelse

-1556_3_MaageKrabbe_Crop_E

Fanget

-1556_4_MaageKrabbe_Crop_E

Jorde kvadre hamre mase hakke daske smadre

-1712_1_AstaBadekarSand

Havestrand

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2015-08-15 Regnvejrsdag

Frida: 13 år, 11 mdr. Sigurd: 11 år, 5 mdr. Asta: 4 år, 4 mdr.

Vejret skiftede fem og tilbage mellem tubg reng og voldsom regn, med korte pause i form af silende regn. Det passede nu familien meget godt at slappe lidt af indendøre.

-1724_6_AstaSkraellerGuleroedder

Lille hjælper

-1756_06_FridaAstaHaveRegndans

Regndans

Skriv en kommentar
 

Fredag 2015-08-14 Fredagsfilm

Frida: 13 år, 11 mdr. Sigurd: 11 år, 5 mdr. Asta: 4 år, 4 mdr.

Om aftenen så Frida & far Zombieland. Mor kiggede også med og meldte bagefter at det var en åndssvag film. Aldeles urealistisk! Hun ville hellere have set Iron Man eller Harry Potter. Men Frida kunne godt lide filmen. Ha! Hun er nu ikke med på at se World War Z endnu og Night of the Living Dead er nok først om ret lang tid.

-1515_BakkekammenInvasion

Invasion!

-1713_2_MomoPaelHave_Crop

En mester i camouflage

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2015-08-13 Himmelbjerget og kanintur

Frida: 13 år, 11 mdr. Sigurd: 11 år, 5 mdr. Asta: 4 år, 4 mdr.

Pigerne og drengen i Fridas klasse tog på hver deres tur. For pigernes vedkommende blev det til en sejltur med sæbebobleblæsning og bestigning af Himmelbjerget.

Sigurd var også på tur. I fritidsklubben med en kanin i sele. Selvom det var bonus at håndtere pelsklump syntes han det var noget underligt med luftning af den slags dyr.

I går var Hanne & Toke ude for at se meteorer. Uden at invitere Frida. Det var Frida noget fortørnet over, men heldigvis kom der også et par vildfarne sten fra Perseiderne denne aften.

-0740_1_SigurdMonsLillaTaeppeSofa

Fredelig morgen

-1602_7_AstaSaebebobler

Fredelig eftermiddag

Jacob
2015-08-17 19:06

Der er kun én dreng i klassen...? :)

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2015-08-12 Familien samlet

Frida: 13 år, 10 mdr. Sigurd: 11 år, 4 mdr. Asta: 4 år, 4 mdr.

Frida og hendes veninde stod vitterligt op kl. 5 om morgenen for at se et afgørende afsnit af deres yndlingsserie. Desværre var det den forkerte person, der blev afsløret som værende den store mesterhjerne bag intrigerne, så der blev klaget lang tid - både under morgenmaden og om aftenen.

For at føje spot til spe mødte Frida begge sine nye lærere. De var for så vidt flinke nok og lod til at kunne deres stof (biologi og tysk), men de tvang de stakkels børn til to navnelege (man skulle holde i hånd i en cirkel og kunne ikke vælge hvor man ville stå) og sågar en sang! Frida var dybt traumatiseret.

Hanne hentede Asta om eftermiddagen. Asta var aldeles veltilpas og forklarede mor at hun gerne ville blive en dag mere. Det blev det nu ikke til, så efter lidt kaffe tog de nordpå. Asta snakkede intenst i et kvarter og faldt så pludselig i søvn. Derhjemme vegeterede hun lidt foran fjernsynet og var nem at lægge i seng (selvom det tog noget tid før hun sov). Ingen aflæsning i dag. Hanne overbragte besked til Toke fra farfar, der meldte at Asta havde skåret sig lidt i fingeren, da de snittede med kniv. Det mente farfar at Toke ville blive glad for at høre. Og det havde han jo ganske ret i.

-0801_1_SigurdMons_Crop

Curses, foiled again!

-1450_WerthersOriginal

Sådan er de bare på Tokes kontor

-1659_2_AstaFjernsynSaekkestol

Hjemme

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2015-08-11 Kærestedag

Frida: 13 år, 10 mdr. Sigurd: 11 år, 4 mdr. Asta: 4 år, 4 mdr.

I anledning af den 4-åriges midlertidige deportering havde forældrene aftalt at mødes nede i byen efter arbejde. Da Frida & Sigurd blev spurgt om de nu kunne klare en aften alene, skød stemningen i vejret og de aftalte lynhurtigt at invitere et par venner og guffe pizza. Forældrene burde være taget en smuttur til Berlin eller sådan noget.

Mens ungerne dyrkede det voksenfrie hus tog forældrene på Cafe Fika og nød et par glimrende majspandekager. Så gik de ned til Øst For Paradis og så Pride.

Da forældrene kom hjem stod huset endnu og Frida meldte at forældrene godt kunne være blevet væk et par timer mere. Hun havde stadig en veninde på besøg og de havde planer om at se næste afsnit af en serie kl. 5 om morgenen.

Sigurd huskede forøvrigt sit skema og har mødt en af sine nye lærere, som vistnok var i orden. Mere spændende var det i fritidsklubben, hvor der skulle fodres dyr.

-1819_SkiltAfspaerringKranes

Der kranes!

Skriv en kommentar
 

Mandag 2015-08-10 Første skole-, sommerhus- og O-løbs-dag

Frida: 13 år, 10 mdr. Sigurd: 11 år, 4 mdr. Asta: 4 år, 4 mdr.

Efter morgenmaden kørte far Asta ned til bedsteforældrenes sommerhus, hvor hun skal være i 3 dage sammen med fætter Birk. Ca. halvvejs kastede Asta op, men hun havde givet advarsel forinden, så det blev på en rasteplads. Tak, Asta! Hun havde det meget bedre bagefter, så der blev tid til at stoppe ved et kæmpe myrebo, hvor Toke så bestemt mente han så en trold gemme sig. En lille en, forstås. Selvom de store normalt bare æder får, kan de godt finde på at hapse mennesker, så dem skal man holde sig fra. Mens de var ved myreboet, kunne de jo også lige tage en pose myrer med hjem til Sigurd. Asta meldte at der også blev fanget en minitrold, men at den tryllede sig væk.

Frida kom hjem fra første skoledag og snakkede løs om sit skema, sine nye lærere og nye fag. Hadefaget, endnu før hun har haft første time i det, er teamwork. Sigurd kom også hjem fra første skoledag. Han havde glemt skoleskemaet og snakkede løs om et spil med en robotorm der smadrer storbyer.

Om aftenen var Frida til sæsonens første O-løb. Hun er blevet spurgt om hun ville rykke op på næste niveau, men har valgt fra i denne omgang.

-0905_KnaekketTrae

Her har gået en stor trold

-0915_AstaMyrerPose

Byttet betragtes

-1505_1_RaevemaskeNaese

Der laves snude

-1702_1_AntquariumMyrerMyrebo

Velkommen til jeres nye hjem

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->