Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2014 => Uge 8
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2014-02-23 Stille søndag

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Det blev en halvugidelig søndag med en Asta der brokkede sig gevaldigt om eftermiddagen. Det fik Toke til at tage hende med på biblioteket, hvilket straks sendte humøret i top. Hun brugte en halv times tid på at udvælge tegneserier, stable dem højt på en lille bord, flytte dem over på et andet bord, skubbe det første bord hen mod et vindue og flytte stakken tilbage på bordet. Dette blev gentaget flere gange med mindre variationer. Meget vigtigt! Ikke forstyrre, far!

Forældrene har besluttet at Sigurd & Asta skal spise flere grøntsager & frugt (det er primært Sigurd den halter med). Det er noget med at have udskåret frugt på morgenbordet og blande grønt i risen. Foreløbig fungerer det udmærket og Sigurd er med på ideen.

Sigurd Jeg tog en vitaminpille uden vand. Kun angstens savl og mørkets gardiner

-1108_4_HanneAstaTrampolin_E

Glade hoppere

-1232_3_TauJagerHale

Ung af sind

-1459_SigurdCykelvogn

Stakkels børnearbejder

-1515_FridasGlemteMadpakke

Frida havde dyrket råd i sin taske

-1518_AstaMonsBraendeovnLege

Den bider ikke på, Asta

-1723_AstaBibliotekTegneserierMusik

Endelig ro

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2014-02-22 Ballistabygning og snothænder

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Sigurd brugte en del af eftermiddagen på at bygge en ballista. Han havde godt nok ikke tænkt på at det var en ballista, men når det erklærede mål er at lave en større armbrøst der står på jorden og skyder to pile afsted, kan det kun ende der. Han nåede at få første udgave på plads, der dog ikke var spor overbevisende. Det var han nu ikke nede over for lidt eksperimentering afslørede et større problem med buestrengens placering, så han har en god ide om hvad der skal til for at få den til at virke.

Hanne tog en tur til Silkeborg med en veninde, for at opleve By i mørke i silkeborg. Den efterladte familie skruede op for musikken og gik senere over for at købe lørdagsslik, der blev guffet til Phineas & Ferb-marathon.

Under slikprovianteringsturen udviklede Asta en teknik hvor hun skiftede mellem at tørre næse i fars hånd og slikke på den. Den kan afsløres at ens hånd ikke bliver udpræget ren af den behandling.

Aftenen gik med at Frida & Toke eksperimenterede med low key fotografering. En lommelygte, et par tomme hvide papirslikposer og et lommelygteprogram til mobiltelefonen sørgede for belysningen. De første 100 forsøg gav resultater der var spændende nok til at forsøge igen en anden gang.

Toke: Det kan godt være forstyrrende at rette sprogfejl midt i en diskussion.
Frida: Jeg retter ofte sprogfejl, men jeg gør det mest ved dig.
Frida: Og så hvis folk siger linse om et objektiv! For fanden! Og det gør alle!
Toke: Welcome to the dark side.

-1205_SigurdStof

Vingedesign

-1210_SigurdUdklaedning

Vingevurdering

-1457_2_SigurdBallistaSkruemaskine

Forboring

-1515_1_AstaSigurdVaerksted

Værkstedshygge

-1555_3_SigurdBallista

Ballistavurdering

-1606_BarbargulGraeskarFridakunst

Grøntsagskunst

-1617_4_SigurdBallista

Forventning

-1617_7_SigurdBallista

Skuffelse

-1656_3_HanneTermodragtAstaGynge

Temperaturregulering

-1700_FuflefoderstandSugru

This looks like a job for...

-1710_Hanne4WD

Pigetur

-1852

Agent Rema

-2252_2_Frida_LowKey_E

Fokuseret Frida

-2254_6_Toke_LowKey_TAFrida_E

Half-face

-2255_10_Toke_LowKey_TAFrida_E

Borif Karloff-look

-2256_2_Toke_LowKey_TAFrida_E

Welcome

-2304_3_Frida_LowKey_E

Overlegen model

Skriv en kommentar
 

Fredag 2014-02-21 Det gør kun ondt når jeg griner

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Sigurd er muligvis ved at skifte hjørnetænder. Det gør ret ondt og han har fået et par blæner på gummerne. Tandlægen er blevet adspurgt, men melder at sådan er det bare. Sigurds aftensmad bestod af yoghurt og hvis han åbner munden eller smiler for meget, gør det ondt.

Der var forældreskoledag på skolen så Sigurd var på ARoS og Frida var på Ovartaci, kunstmuseet på Psykiatrisk Hospital i Risskov, hvor de skulle lave malerier med skateboard og splatterpistoler.

Asta havde åbenbart også en travl dag: Hun gik helt omkuld ved 17-tiden og måtte bæres i seng.

-1659_SofaMonsAsta

I trygge omgivelser

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2014-02-20 Bare en torsdag

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Om aftenen inviterede Frida & Hanne til et spil Qwirkle, med den klare udmelding at alle andre spillere naturligvis ville tabe, men at det trods alt var sjovere at spille flere. Toke meldte sig og en halv time senere fik Frida forklaret (og illustreret) begreberne hybris & nemesis.

Hanne: Jeg købte tøj på udsalg i dag. Det er altsammen sort.
Toke: Første skridt til at gøre noget ved ens problemer er at erkende man har dem.
Hanne: Nej, det er ikke et problem. Det er flot!

-1603_AstaVuggestuePuderum

Glæde i vuggestuen

-1620_2_AstaFridaSvingtur

Glæde i hjemmet

-1817_SortToejPose

Lysabsorberende poseindhold

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2014-02-19 Cafetur med bedstemor

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Efter skoledagen hentede bedstemor begge unger på skolen. De skulle ned på Hovedbiblioteket for at lave film om gamle dage - et arrangement med Ældresagen. Desværre havde de glemt(!) det nede på biblioteket, så det blev ikke til meget film. Til gengæld blev det til et længere cafebesøg.

-1602_FridaSigurdToveCafeZiggy_TAUkendt

Mens der ventes på cafeguf

-1745_AstaMonsSofaDyne

Protest! Der er et rovdyr på min dyne!

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2014-02-18 Ny klaverlærer

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Fridas gamle klaverlærer er faldet fra, men en ny har meldt sig på banen. Hvor den gamle lærer fokuserede på læring gennem samspil og læring efter øre (sådan ca. Suzikimetoden), melder den nye at det vil handle meget om noder og akkorder. Frida skal gå til det om mandagen efter skoletid og glæder sig til at prøve den nye tilgangsvinkel.

Projekt Ny Drivrem På Tørretumbleren blev gennemført med succes. Skulle andre have problemer med at tromlen i deres AEG Lavatherm T30 ikke drejer rundt, er det teknisk simpel men bøvlet: Man skal have hele bagpanelet af, hvilket også betyder begge sidepaneler, en blæser, varmepanelet og en håndfuld ledninger. Der skal kun bruges en PZ2-skruetrækker (stjerneskrue med små hakker) og en spidstang.

-0755_AstaCykelvognFridaFarvel

Morgenfarvel

-1122_SkejbyMagasinAviser

Ja, pallen er af almindelig pallestørrelse

-1629_1_MonsSolsort

Kender du noget til den fugl, Mons?

-2137_AEG_Lavatherm_T30_Tromle

Selvholdende tromle

-2139_AEG_Lavatherm_T30_Skruer

Tak for skruemaskinen, Hanne

-2153_2_AEG_Lavatherm_T30_Motor_Drivrem

Korrekt montering (der skal skubbes på motoren, når den skal sættes på)

Skriv en kommentar
 

Mandag 2014-02-17 Asta glad, Frida sur

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 10 mdr.

Til en behagelig forandring var Asta i glimrende humør om eftermiddagen og om aftenen. Forældrene trækker midlertidigt salgsannoncen i Den Blå Avis tilbage.

Før ferien havde Fridas klasse matematiktest (standard MG 6). De fik resultaterne tilbage i dag og der var to andre i klassen der havde klaret sig bedre end Frida. Hun brændte frustration af med en længere løbetur og startede flukst på Khan Academy. Der skal trænes hårdt, når der kun er et år til næste prøve!

Ak, et par af de andre nørder i familien kender kun alt for godt følelsen. Det forhindrede dem nu ikke i at drille Frida med hendes ærgerrighed.

-1707_HanneAstaGlad

Andre toner

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->