Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2014 => Uge 41
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2014-10-12 Klinker og Moesgård Museum

Frida: 13 år, 0 mdr. Sigurd: 10 år, 6 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.

Toke brugte formiddagen på at få køkkenet helt klar til håndværkerne. Det handlede om at banke klinker ned. Et ret nemt og meget støvet arbejde. Hanne håndterede Asta. Eller også var det omvendt: Asta havde i hvert faldt travlt med at prøve at få mor til at danse som hun ville.

Det handler om at gribe efterårsdagene med godt vejr, så der blev arrangeret tur til Moesgård Museum. Frida ville ikke med: Hun havde en halv aftale med veninden M. Hvad forældrene ikke lige havde overvejet var at den nye del af Moesgaars Museum (MOMU) åbnede i går og at der var proppet med mennesker derude. Det blev til en gåtur ovenpå museet i stedet for en større tur indenfor: Taget er meget stort, let skrånende og beklædt med græs. Der er et bredt bolværk langs kanten, der rigtig indbyder til at man balancerer på det hele vejen op til toppen af bygningen. Mon ikke det kommer på vovehalsenes "sjove ting at gøre i Aarhus"-liste?

Blandt de mange mennesker derude var også Fridas veninde M og hendes familie. M havde forsøgt at få fat i Frida hele formiddagen, hvor Frida sov. Hun fik travlt med at komme hjem, da hun hørte at Frida ventede på hende der. De Voksne mente på voksenmaner at der var en glimrende morale om at snakke sammen i ordentlig tid og lave faste aftaler.

Søndag er lusedag og der blev fundet én lus på Sigurd, én på Hanne og 4-5 stykker på Asta. Asta var ikke spor glad for at blive kæmmet og slet ikke af far, men faldt helt til ro, da hun så et forstørret billede af et af skadedyrene. Pludselig kunne hun godt se det gode ved at de blev fjernet fra hendes hår.

-1123_1_TokeMejselHammerKlinker_TAHanne

Nedriveren

-1126_2_AstasTrampolinTegningMyreSommerfugl_TAHanne

Myre & sommerfugl af Asta

-1133_2_VaadFliseMaletAfAsta_TAHanne

Våd flise af Asta

-1329_1_MoesgaardMuseum_MOMU_Panorama

MOMU-land
[panorama]

-1330_MoesgaardMuseum_MOMU_HanneAsta

Opad!

-1334_12_MoesgaardMuseum_MOMU

Skov & hav

-1335_1_MoesgaardMuseum_MOMU_Asta

Der trænes

-1336_3_MoesgaardMuseum_MOMU_AstaSigurdHanne

Tagudforskning

-1344_IngenFaerdselPaaKanten

Keeedeligt!

-1501_2_MoesgaardMuseum_MOMU_Cykelparkering

Også til cyklende

-1532_7_Insekt_2

Spændende dyr

-1735_4_Lus_2

Skadedyr

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2014-10-11 Fætter Silas fødselsdag

Frida: 13 år, 0 mdr. Sigurd: 10 år, 6 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.

Der var brunch hos Fætter Silas. I Odense. Uha hvor var ungerne ikke glade for at skulle tidligt op en højhellig lørdag. Det gik nu alligevel: Asta glæsede sig rigtig meget til at lege med Fætter Birk og morgensolen & tågen gav en meget stemningsfuld tur derned.

I Odense var der kage & hygge. Der var også leg i haven for de små og en æbletur senere på dagen. På vej hjem snakkede Asta om hvor glad hun var for Birk.

Sigurd: Burde Barbapapa ikke have samme massefylde, når de skifter form? H:Joeh? Hvordan kan de så blive til bakterier?

Ved Astas sengetid troede Hanne lige hun kunne være smart, da hun gik op med Asta:
Hanne: Vil du tænde op i b. r. æ. n. d. e.
Asta: Vil du tænde op i brændeilden?

-0757_2_AstaMorgen

Tidlig morgen

-1044_HanneKageFridaCacao_2

Helende cacao

-1226_FridaJuleseddel

Fridas jul

-1245_AstaBuske

Jungletid

-1247_AstaSigurdLoebecykel

Storebror justerer

-1250_AstaLoebecykel_2

Flyvende løbecykel

-1256_3_BirkAstaStenGraes

Jorden er giftig

-1314_2_TokeFrida_TALaila

Nøj hvor er du sur!

-1315_AebleTrae

Æble træ

-1322_AstaAeble_TALaila

Æblepige

-1325_BirkCykelAstaLoebecykel_2

Kongens efterkører

-1331_3_HanneSigurdFridaLailaTunnel_E

Efterårstur

-1545_09_EdderkopEdderkoppespindSigurdHaane

Ven med alt småkravl

Skriv en kommentar
 

Fredag 2014-10-10 Ikke noget køkken

Frida: 13 år, 0 mdr. Sigurd: 10 år, 6 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.

Onkel Søren trådte i karakter og dukkede op før kl. 8, for at hjælpe med at pille køkkenet ned. Der blev arbejdet indtil middagstid på at tømme køkkenet og pille opvaskemaskine, kogeplader, køleskab & ovn fra. Formiddagens store mysterium var emhætten, hvor det endte med at Søren måtte bore 4 nitter ud, for at kunne komme til et par indvendige bolte. Den må have været ret besværlig at sætte op og var tydeligvis ikke beregnet på at blive taget ned igen.

Ved middagstid kom en af dem der skulle have gavn af køkkenet. Med tre aktive nedrivere gik det hastigt fremad. Eftermiddagens store mysterium var de tre hængende skabe: Der måtte ødelægges en bagside og to hylder for at få dem ned. Det var eneste reelle mulighed, da de var limet til træstykker der sad gemt inde i skabene. Træstykkerne var til gengæld limet og sømmet til loftspladerne, så de bliver interessante at få af.

Køkkenet var ryddet ved 4-tiden, aftensmaden var bestilt pizza og Søren & Toke var trætte.

-0856_1_Koekken

Køkken

-1019_Emhaette

Emhætte oppe

-1102_2_NedtagetEmhaette

Emhætte nede

-1130_Spisetid

Frokost

-1259_2_SoerenBankerHul

Hulbankeren

-1335_2_Koekkendele

Smådelene

-1441_2_ElementerSoeren

Næsten ryddet

-1446_1_AfloebSpindelvaev

Gustent afløb of doom

-1526_3_TomtKoekken

Ryddet

-1606_1_AstaKnibtang

Neej, værktøj! Spændende!

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2014-10-09 Asta og uhyrerne

Frida: 13 år, 0 mdr. Sigurd: 10 år, 6 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.

Det handler ret meget om uhyrer i Astas verden. Uhyrer i alle afskygninger, fra udefinerede monstre i mørket til miniskildpadder af Duplo. Heldigvis lader hun til at have den rette indstilling:
Asta: Far, jeg er bange for uhyrerne!
Far: Det kan være det er venlige uhyrer?
Asta: Nej, det skal være farlige uhyrer!
Far: Okay, så kan det være de spiser små Astaer! Grrr
Asta: Så skal vi have kniv med!
Hvorefter Asta hentede latex-sværdet.

Det er forøvrigt blevet efterår. I mandags skiftede Sigurd til lange buker og i tirsdags fulgte Toke trop.

-1640_5_AstaParaplyBolde

Midlertidig oprydning

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2014-10-08 Værdige køkkenmodtagere

Frida: 13 år, 0 mdr. Sigurd: 10 år, 6 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.

Fjerde gang er karmabalancens gang: En frivillig på Håbets Allé har meldt sig som aftager til hele køkkenbaduljen. Det skal genopsættes nede ved Godsbanen, hvor de har kigget efter et køkken et stykke tid.

Frida kom hjem: Slam gik døren op, trampe trampe ned & op ad trappen, Jeg tager over til, slam sagde døren igen og teenageren var væk. Men hun sendte da en SMS lidt over spisetid med beskeden Jeg spiser her.

-0749_1_KranMorgen

Morgenkran

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2014-10-07 Kan man forære et køkken bort?

Frida: 13 år, 0 mdr. Sigurd: 10 år, 6 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.

Toke prøver at forære det gamle køkken væk på Den Blå Avis. Foreløbig har det ført til en der kun vil have kogeplader & emhætte, en der svinede Toke til fordi han mente han havde førsteret til emhætten og en der skulle have computersupport for at åbne en webside med billeder i sin browser. Et hurtigt opkald til Storskrald virker mere og mere tillokkende. Udover bortgivningsproblemerne skrider Projekt Nyt Køkken fremad: Hanne har købt glasfilt & maling til væggen og bestilt kliktrægulv.

Frida må have fået nys om at Onkel Søren har en lægtehammer:
Frida: Dagen før vi skal have nyt køkken, må jeg ikke tage en hammer eller sådan noget og ødelægge denne bordplade?

I dag var Fridas sidste dag som spejder, i hvert fald i denne omgang. Hendes spejderveninde stoppede sidste uge og det passede godt med at Frida gerne vil have lidt mere fri fritid. Det eneste hun går til nu er dermed orienteringsløb 2 gange om ugen.

Toke: Jeg skal fotograferes i morgen og skal lige overveje hvilken sort T-Shirt jeg skal have på?
Sigurd: Jeg synes du skal tage den på med stjernen
Hanne: Jeg synes også du skal tage den på med stjernen
Toke: Godt, I har overbevist mig!

-1616_3_Asta

Pige i vinden

Skriv en kommentar
 

Mandag 2014-10-06 Dansespil og Duplosøvn

Frida: 13 år, 0 mdr. Sigurd: 10 år, 6 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.

Det går udmærket med at overholde 3*dansespil om ugen for Toke, hjulpet godt på vej af at Frida synes det er sjovt at være med. Hun er heldigvis ikke på niveau endnu, så far har lidt tid endnu til at nyde at være bedre end hende, til noget fysisk der ikke involverer tunge kasser.

Asta ville meget gerne have selskab om aftenen og sammen med far byggede hun Duplodyr, som hun tog med i seng. Deroppe fik far ikke lov at gå, så han sad og computernørdede på hendes værelse, mens hun legede med dyrene. Pludselig faldt hun i søvn. Med hovedet akavet klemt op i et hjørne og ovenpå Duploklodserne. Hun var vist en anelse træt.

-1635_3_AstaPandehaar

Hjelmhår

-1638_AstaDrengeCykler

Vent på miiig! (nej, Asta kendte dem ikke)

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->