Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2014 => Uge 21
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2014-05-25 Dagen derpå

Frida: 12 år, 8 mdr. Sigurd: 10 år, 2 mdr. Asta: 3 år, 2 mdr.

Sigurd & far kom hjem før middag, men Hanne blev ikke aflastet: Toke måtte lige tage en 1½-times lur. Derpå fulgte en tur ned for at stemme ved Europa-Parlamentsvalget og hjemkomsten af Frida fra de Fynske bakker. Frida var overraskende frisk, taget i betragtning at hun havde løbet 28km i løbet af stafetten.

-0816_Faedretur_Cacao

Cacao til morgenmaden

-0837_Faedretur_ErikDenRoede

Erik Den Rødes plads

-0904_2_Faedretur_RygendeBaal

Farvel bål

-0917_2_Faedretur_ShelterRygendeBaal

Farvel shelters

-1521_AstaLoebecykel

Hjemtur

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2014-05-24 24 timers stafet og fædretur

Frida: 12 år, 8 mdr. Sigurd: 10 år, 2 mdr. Asta: 3 år, 2 mdr.

Frida tog alene med toget til Odense for at være med til et døgns stafetløb i Stafet For Livet. Det var Faster Laila der arrangerede og når de ikke løb, holdt de til i et telt sammen med andre Laila kendte. Der var en alt for sød hund i naboteltet (der fik Frida til at plage om hund, da hun kom hjem) og uendelige mængder guf.

Sigurd & far tog på fædretur med resten af Sigurds klasse (og deres fædre, forstås). Fædreturene har traditionelt set ikke været voldsomt planlagte, så det var ganske tilfældigt at årets tema blev heste & økser. Heste fordi der var konkurrenceridning i skoven og økser fordi der var et heldigt sammentræf af 4 uafhængigt medbragte økser og en del udgåede træer. Fædrene kaprede kasteøksen og ungerne fik resten.

På forunderlig vis gik dagen uden afhuggede lemmer og bortkomne børn. Okay, der var godt nok en gruppe der gik en lang tur og for lidt vild, samt en pige der gik en ekstralang tur og farede en del mere vild; men de kom alle hjem igen. Der blev badet, grillet, snittet, hugget, savet og spillet. Ganske uden behov for iværksætning af aktivitetet fra fædrenes side. De havde nu også ret travlt med at vælte et enormt provokerende udgået træ og se hvem der kunne ramme en vandmelon på 10 skridts afstand.

Asta & Hanne sov middagssøvn og tog på besøg hos bedsteforældrene.

-0949_1

Jægeren jager

-0949_2

Jægeren triumferer

-0949_4_E

Jægerens bytte

-1314_2_Faedretur_E

Efter 2 minutter på pladsen

-1357_1_Faedretur_SigurdOerkse

Hvad end du tænker, Sigurd, så nej!

-1408_1_Faedretur_Kage

Det er allerede en tradition

-1539_15_Faedretur_TokeKlatre_TASigurd_E

Seemed like a good idea at the time

-1649_Faedretur_TraestubOekser

Huggepause

-1657_3_Faedretur

Marshmallow + kiks + pålægschokolade

-1728_4_Faedretur_OekseHakkeLoeg

Løghakning

-1739_2_Faedretur_OekserTraestamme_E

Arbejdet foran sig

-1803_Faedretur

Der er altid en tovgynge

-1820_5_Faedretur_Oeksekast

Bullseye

-2244_5_Faedretur_Knaeklys

Lys i mørket

Skriv en kommentar
 

Fredag 2014-05-23 Træt familie

Frida: 12 år, 8 mdr. Sigurd: 10 år, 2 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.

Asta vågnede to gange i nat og krævede selskab af far til hun sov igen. Det er meget lang tid siden det sidst er sket. Efter putningen kl. 4 listede far ud og satte døren på klem (den knirker højlydt, når den lukkes helt). Han lagde sig træt tilbage i sengen og hørte straks Astas dør gå op og en kat der højlydt miavede så Asta vågnede op igen og kaldte. Argh!

Asta havde meget svært ved at vågne om morgenen og var helt ved siden af sig selv, så det blev en hjemmedag med mor.

Sigurds overnatning med klassen på skolen var vældig hyggelig, selvom 4 drenge og 1 pige måtte tage hjem med hjemve. Der blev guffet burgers, set film og igen guffet pandekager til morgenmad.

Efter aftensmaden gik Hanne & Frida i gulvet. Sigurd var heller ikke for frisk. Til gengæld var Asta vældig glad og harmonisk, men det var vist mest fordi hun havde brugt dagen på at læsse af på mor.

-0705_4_VejRegnVandBiler

Bilbåd

-1807_2_AstaMaalebaand

None shall pass

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2014-05-22 Kirkesnak og arbejdsdag

Frida: 12 år, 8 mdr. Sigurd: 10 år, 2 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.

Sigurd blev afleveret på skolen om eftermiddagen til overnatning sammen med sin klasse. Hygge, film, sove og almindelig skoledag i morgen.

Frida hælder mest til ikke at blive kirkeligt konfirmeret, men hun vil under alle omstændigheder gerne gå til konfirmationsforberedelse, så Toke tog forbi kirken og skrev hende op. Præsten havde det glimrende med at Frida ikke var afklaret, som det hedder. Det starter op til september og foregår en gang om ugen.

Formanden for grundejerforeningen alias Karrierekvinden alias Hanne alias mor var primus motor for arbejdsaften på vejen. Det gik fremrangende med mange deltagende, perfekt vejr og høj stemning. Frida var virkelig en stor hjælp - hun legede med Asta, så hun ikke klatrede rundt på forældrene. Arrangementet blev afsluttet med grillpølser, brød & øl og Hanne lukkede festen da det var blevet mørkt.

-1604_2_AstaTrilleboer

Sisyfosturen

-1841_1_FridaSnapper_FridaVestSnapper

Snapperen er i huset!

-1850_AstaGarageSnapper

Snapper vs. port

-1913_AsrbejdsdagToke_TAFrida

Se totalt tåbelig ud for en femmer!

-1916_Snapper_TAFrida

Snapper vs. planter

-1919_AstaMariehoene_TAFrida_E

Nej, se!

-1920_1_AstaMariehoene_TAFrida_E

En mariehøne!!

-1920_2_AstaMariehoene_TAFrida_E

Haps!

-2000_AstaJuice_TAFrida

Englebarnet

-2028_2_TokeToemmerFejemaskine_TAFrida

Skidtslæberen

-2043_AstaLoebehjul

Asta oprydder

-2107_1_AstaPoelse

Belønning for dagens arbejde

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2014-05-21 Cykelstyrt i flertal

Frida: 12 år, 8 mdr. Sigurd: 10 år, 2 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.

Sigurd styrtede på cykel på vej hjem. Han bankede albuen og ansigter ned i asfalten, men det var ved lav fart, så det betød blot en hudoverskrabning og en hævet overlæbe, der måske får et lille ar. Adspurgt om hvordan det var sket svarede knægten at han havde forsøgt at sætte fødderne op på "forhjulstingesten", mens han kørte uden hænder.

De altid engagerede og betænksomme forældre havde to meldinger til dén historie: Klem ballerne sammen eller sæt fødderne på styret og Vi skal have købt en ethjulet cykel til dig, så du kan få afløb for dine cykeltendenser.

Frida styrtede også, men det var fordi hun fejlbedømte aftanden til en kantsten og hun fik ingen synlige skrammer, så hun høstede kun hovedrysten.

-1644_SigurdSkadeAstaLaege

Asta fandt straks doktorsættet frem og nussede om storebror

-1739_AstaSove

Tidlig sengetid

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2014-05-20 Synkronsvømning og blestatus

Frida: 12 år, 8 mdr. Sigurd: 10 år, 2 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.

Sigurd går til svømning et par gange om ugen og de underviser i afsluttede forløb der strækker sig over 3-4 uger. I dag var sidste gang med synkronsvømning, hvilket ifølge Sigurd var en lettelse for alle svømmere. Det lyder nu også lidt sjovere at træne udspring gennem ringe eller undervandsboldspil.

Det går rigtig fint med Astas bleafvænning. Der kommer nok våde bukser med hjem fra børnehaven et par gange om ugen. Hun nægter pure at sove med ble, hvilket nok betyder udskiftning af sengetøjet en enkelt gang om ugen.

-1755_AstaGynge

Gynge-Asta

-1808_1_FluerBlad_E

Metalflue

Skriv en kommentar
 

Mandag 2014-05-19 Grillmad og talopgaver

Frida: 12 år, 8 mdr. Sigurd: 10 år, 2 mdr. Asta: 3 år, 1 mdr.

Karrierekvinden tog et smut til københavn og overlod ungerne til bedstemor & far. Asta var som altid glad for at blive hentet af bedstemor og de to legede i haven da Toke kom hjem. Aftensmaden blev hentet på den lokale grill. Det var Hannes ide! På ære! Det var nok Astas første møde med pommes frites med remoulade. Dem syntes hun alt for godt om.

Om aftenen demonstrerede Sigurd at han på én og samme tid har rigtig godt greb om tallene og har det tungt med nogen trivielle ting:
Toke: Okay Sigurd, nævn et tal der ganget med sig selv bliver det samme som hvis man plusser der med sig selv.
Sigurd: 0! (uden tøven)
Toke: Er der flere?
Sigurd: 1?
Toke: Tænk over det
Sigurd: ...Neeej... 3?
Toke: Tænk over det!
Sigurd: Nej...?
Toke: Du er inde på noget af det rigtige. Prøv dig systematisk frem
Sigurd: ... 2!
Toke: Ja! Er der flere?
Sigurd: 6? ... Nej!
Toke: Hvorfor ikke?
Sigurd: Når man ganger, så bliver tallet meget større!

Frida gættede også på 0 først, derefter uendeligt og efter en del nølen og puffen fra fars side på 2. Hendes forklaring på at der ikke var andre var at det at plusse svarede til at gange med 2, så tal over 2 oplagt gav mere når det blev ganget med sig selv.

-1703_2_AstaGyngeToveHave

Højere! Højere!

-1834_SigurdLoebehjulAstaLoebecykel

Følg frituredunsten

-1859_1_AstaFranskHotdogPommesFrites

Et sundt og nærende aftensmåltid

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->