Frida: 12 år, 6 mdr. Sigurd: 10 år, 0 mdr. Asta: 3 år, 0 mdr.
Hanne var lidt sløj med ondt i halsen og Toke var træt efter en udedag lørdag. Der var ikke så meget overskud og Asta var temmelig protesterende, så hun sov middagssøvn. Det betød at hun først sov igen kl. 22:15.
Lørdag 2014-04-05 Mere mindre ble og rafteskursbygning
Frida: 12 år, 6 mdr. Sigurd: 10 år, 0 mdr. Asta: 3 år, 0 mdr.
Mens Toke brugte 5 timer på at bygge rafteskur til spejderne (hurra for gode skruemaskiner), skruede Hanne op for blestoppet. Asta var ret motiveret og de fleste gange blev der kun tisset lidt i underbukserne, før hun kom på toilettet.
Fredag 2014-04-04 Lidt træthed, lidt musik
Frida: 12 år, 6 mdr. Sigurd: 10 år, 0 mdr. Asta: 3 år, 0 mdr.
Asta var noget træt efter ugen; efter børnehaven så hun film i sofaen sammen med far, mens resten af familien tog til musikarrangement på skolen. Frida tog nu hurtigt videre til et par veninder og Sigurd & Hanne kom tidligt hjem.
Hanne: Hej. Jeg vågnede ved lugten af kaffe. Så det vil jeg gerne bede dig om ikke at lave en anden gang!
Torsdag 2014-04-03 Børnelokkeren
Frida: 12 år, 6 mdr. Sigurd: 10 år, 0 mdr. Asta: 3 år, 0 mdr.
Tokes ven Jens hentede sin datter ved samme tid som Asta blev hentet og lokkede Asta med hjem ved at love is. Han havde også en have fyldt med spændende ting, bl.a. en stige og et legehus. Selve stigeklatringen havde Asta styr på, men da hun prøvede at klatre over på taget holdt balancen ikke længere. Hun kom nu hurtigt ovenpå igen og startede et projekt med at klippe en stikkelsbærbusk sammen med Jens' søn Aksel.
Onsdag 2014-04-02 Ingen stress, tak
Frida: 12 år, 6 mdr. Sigurd: 10 år, 0 mdr. Asta: 3 år, 0 mdr.
Da Asta skulle hentes forklarede en pædagog at hun var nede i den ene ende af børnehaven. Det var hun så bare ikke. Der var kun lukkede døre med hasper på. Trods Astafaderens forsikringer om at Asta nok skulle give lyd fra sig, hvis hun var er sted hun ikke gad være, var det tydeligt at alarmniveauet hos pædagogen steg hastigt. Det faldt igen da Asta blev fundet - hun havde gemt sig mellem nogen frakker, så snart hun havde detekteret at nogen kiggede efter hende.
Hanne var på kursus om stresshåndtering på arbejdet og det råd hun tog til sig var at få mere søvn. Det betød sengetid kl. 21.30. Helt uhørt tidligt for de voksne.
Tirsdag 2014-04-01 Første aflevering med piv
Frida: 12 år, 6 mdr. Sigurd: 10 år, 0 mdr. Asta: 3 år, 0 mdr.
Det var børnehavens fødselsdag, så begge forældre tog ned for at drikke morgenkaffe, spise rundstykker og aflevere Asta. Asta var vældig glad for den alternative morgen; altså lige bortset fra den detalje at forældrene altså ikke blev nede i børnehaven hele dagen. Hun var nu glad nok da hun blev hentet om eftermiddagen.
Mandag 2014-03-31 Agurketid og to Toker
Frida: 12 år, 6 mdr. Sigurd: 10 år, 0 mdr. Asta: 3 år, 0 mdr.
Det er Astas børnehaves fødselsdag i morgen. Alle ungerne på Astas stue skal lave pizza og skal hver medbringe en ting, som f.eks. dåsetomater, løg og pepperoni. Asta skal medbringe 2 agurker.
En af Astas gamle pædagoger fra vuggestuen er far til et barn i børnehaven. Asta kalder ham konsekvent for Toke (og nej, det hedder han ikke). Da Asta var blevet indfanget og hevet med udenfor ved afhentningen, insisterede hun på at vente på Falske Toke, der var inde for at hente sit barn. Da han kom ud, styrtede hun hen og gav hans ben et knus, mens hun sagde Hej Toke!
. Hun valgte dog at tage med far-Toke hjem.