Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2014 => Uge 10
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2014-03-09 Skovtur og Egebæk

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 11 mdr.

Bedsteforældrene inviterede til frokost, kage og en tur i skoven. Astas dagsprojekt var at afprøve grænser og flippe ud i bussen. Det kan være det var hendes aflæsning på ugen?

-1322_3_HanneAstaHalstoerklaede

Kom nu, mor!

-1330_1_AstaBlade

Blade!

-1338_2_SkovstiPil

Dén vej

-1347_1_JacobSigurdGyngeSkov

Hjælpeonkel

-1347_4_SigurdLoebeSkov

Løbe-Sigurd

-1348_4_FridaGyngeTraeSkovJacob

Fridasving

-1353_4_FridaJacobSkov

Hjemad

-1401_AstaSigurdVandloebSkov

Egebæk

-1403_SigurdBurre

Frida drillede

-1406_2_FridasHaarBurreJacob

Sigurd gjorde gengæld

-1411_09_FridaTokeAstaRideSigurdSkov_TAJacob

Forårsidyl

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2014-03-08 LEGO-film og Melodi Grand Prix

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 11 mdr.

Hannes dagsudflugt blev til fællesrengøring på skolen. Sigurd & far tog i stedet i biografen for at se LEGO-filmen Et klodset eventyr. En klar anbefaling til enhver LEGO-bygger og ja, LEGO Batman er uovertruffen.

De Gamle Naboer kiggede på Fridas initiativ forbi til aftensmad og Melodi Grand Prix. Asta virkede ret flad efter spisetid, men livede alt for meget op bagefter og var med til kl. 21.

-1257_3_SigurdBiografPopcorn

Mens-vi-venter-snacks

-1601_3_FridaTrampolinVejrmoelle

Forårstræning

-2015_4_MelodiGrandPrixAften

Melodi Grand Prix

Skriv en kommentar
 

Fredag 2014-03-07 Der er trods alt en grænse

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 11 mdr.

Asta blev først hentet kl. 14:30 i børnehaven og da hun kom hjem vegeterede hun tre kvarter foran fjernsynet. Der var også et par mindre episoder hvor hun skældte ud. Ikke at det er forskelligt fra almindelige fredage, men nu havde forældrene lige vænnet sig til en Asta der var vældig nem hele tiden.

-1557_AstaElefant

Én elefant

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2014-03-06 Det er næsten for nemt

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 11 mdr.

Lige inden Asta skulle afsted kom en Skorstensfejer forbi. En sortklædt mand med høj hat og mystiske koste kan man jo ikke bare gå fra - heldigvis var han vældig børnevenlig og havde intet imod at Asta fulgte ham rundt og kiggede med.

Det tog lige lidt tid at få Asta ind på hendes stue i børnehaven: Hun skulle først ind på begge de andre stuer for at sige godmorgen og derefter var teaterrummet vældig interessant. Indkørselspersonen snakkede med Toke om at det jo var gået rigtig godt, men at det nok var bedst at Asta blev hentet kl. 12:30 igen. Logikken var noget med at hun nok fik for meget af det hele i dag, når hun nu ikke gjorde det i går.

Der var ganske rigtigt lidt problemer på legepladsen ved afhentning, men de drejede sig om at få Asta med hjem igen. Asta, vil du med hjem? spurgte far ikke-manipulerende efter 5 minutters venten. Nej! svarede Asta og drønede videre på sin trehjuler. Der gik et kvarter mere før hun blev lokket ud i cykelvognen.

Eftermiddagen var præcis som de andre dage: Ingen piv, ingen sut, ingen fjernsyn.

-1549_3_AstaFridaTrampolin

Hop mig!

-1853_DenBlaaTimeLygtepaele

Aftentur

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2014-03-05 Legepladstur og forældretest

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 11 mdr.

Så oprandt dagen hvor Asta skulle på legepladsen. Med klassisk prøv-at-berolige-og-forberede-på-samme-tid fik Toke at vide at det godt kunne være lidt voldsomt for nystartede at komme på legepladsen, men at det nok skulle gå godt med Asta. Faderen nikkede deltagende, sagde farvel til Asta og tog på arbejde. Da han kom tilbage var Asta glad & selvkørende og ikke spor opsat på at forlade den spændende legeplads.

Det var også dagen med den diskrete vejring af forældrenes indstilling til ungernes dagligdag i institutionen. Da far hentede Asta meldte en pædagog Asta har altså faldet på cyklen og har slået panden, med den der let spørgende stemme. Toke skældte hende naturligvis huden fuld, indgav en officiel klage over manglende opsyn og truede med at tage Asta ud af børnehaven hvis det gentog sig.

*host*

Nej, okay, de sociale kompetencer rakte til det passer fint med den skramme hun havde med hjemmefra og det lod til at berolige pædagogen. Der var ikke lige mulighed for at kigge på bulen, for Asta løbecyklede hen i den anden ende af legepladsen for at hive i nogen planter sammen med et par andre unger. Resten af Astas dag gik nærmest endnu bedre end mandag og tirsdag: Hun hørte høj musik, var med på indkøbstur og legede en eller anden skyggeleg mens far lavede mad. Der blev hverken bedt om sut eller fjernsyn.

Fridas seneste projekt er at hun vil spise sundere. Hun har ikke lavet konkrete regler, men vil skrue ned for de lette kulhydrater og op for grovkosten. Hun efterlyste kækt selleri, men trak hurtigt i lang da mor halede en frem fra køleskabet. Bestillingen blev ændret til porrer.

Efter en hektisk start mandag og en tirsdag med oplæg i Silkeborg havde karrierekvinden en noget mere rolig dag på kontoret. Hun bliver dog gjort endnu mere karriereagtig i slutningen af måneden, hvor hun skal på projektlederkursus.

-1246_6_AstaSkrammeFlyverdragt_E

Glad Asta

-1444_06_AstaKoekkenDejMel

Ælteren

-1513_AstaPenslerPoelsehorn

Pensleren

-1857_FridaMonsSofaSoveBraendeovn

Sukkermangel?

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2014-03-04 Antiproblematisk anden børnehavedag

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 11 mdr.

Asta var meget opsat på at komme i børnehave og skyndte sig ind på stuen. Der var et bord med piger (og en enkelt dreng) der stille sad og tegnede & klippede. Der var et andet bord med 4-5 drenge der sloges med Gormiti-figurer og larmede voldsomt. Asta satte sig hen til Gormitibordet og betragtede facineret slaget. Da drengene blev sendt ind i naborummet for at larme i fred, tog Asta et par tilbageblevne figurer og kæmpede med far om verdensherredømmet. Der håbes at Sigurd vil udlåne noget af sin samling når hun kommer hjem.

Med Astas fortsat udprægede mangel på utryghed in mente blev far sendt hjem i 3 timer. Forinden forklarede indkørselspædagogen at det var vigtigt at sige godt farvel. Med tre unger er det altså ikke Tokes første tur i rodeoen, men okay - det kunne jo være at det var en undtagelse at han stod for barnekontakten. Asta var ikke meget for at sige farvel: Det betød at hun skulle fjerne fokus fra de bjørnefigurer hun var gået i gang med at lege med. Far fik alligevel lokket et hurtigt knus ud af hende og fik sågar et vink da han forlod stuen.

Klokken 11:45 troppede far op for at hente Asta, der slet ikke gad med hjem. Hun skulle lige forbi en af de andre stuer, lige sige farvel et par gange, lige lege lidt med dukkehuset og lige stoppe op og kigge på en tegning. Pædagogerne meldte at hun havde leget meget med 3 piger hun ikke kendte før og at de andre børn havde været meget interesserede i at lege med hende og vise hende rundt. Morgendagens planlagte forløb er forlænget med 3 kvarter, så hun kan prøve at komme på legepladsen. Pædagogerne forventer tilsyneladende at Asta vil være lidt utryg ved den del. Mor & far forventer det vil være svært at lokke Asta væk derfra igen.

Derhjemme hjalp Asta med at slæbe brænde på plads og svine spisebordet & sig selv uhæmmet til med is. Ingen øf overhovedet, specielt ikke da Frida kom hjem og tumlede med hende. Selv det at falde ned ad trappen og landede på hovedet i en bunke brændeknuder udløste kun kortvarigt piv.

-1221_6_AstaBraende

Lille hjælper

-1423_2_FridaAsta

Gulvhygge

-1631_5_AstaSkramme

Mindre skramme

-1642_2_FridaAstaTrampolin

Forårstid er shortstid

Skriv en kommentar
 

Mandag 2014-03-03 Første dag for Asta & Hanne

Frida: 12 år, 5 mdr. Sigurd: 9 år, 11 mdr. Asta: 2 år, 11 mdr.

Astas første dag i børnehaven gik forrygende. En praktikant står for indkørslen hvilket betød at hun var fuldt fokuseret på Asta de par timer hun var der. Ganske overflødigt, viste det sig. Asta blev sat sammen men en jævnaldrende pige, der blev lidt bange - vistnok for Toke (han var ellers rimelig nybarberet og havde sat sig på gulvet). Asta legede ufortrødent med dukker, sørøverskib, Duplodyr og hvad hun ellers kunne få fingre i. Toke drak kaffe og sad og kiggede ud på den glimrende legeplads der hører til stedet. Lidt senere fandt Asta sammen med et par veninder hun havde gået på vuggestue med og de tre forskansede sig på et værelse hvor de lavede teselskab. Praktikanten kiggede ind til dem et par gange, men der var ingen konflikter at løse og ingen behov for støtte eller trøst. Hun havde tydeligvis forventet større arbejdsbyrde, men mon ikke Asta flipper en af dagene?

Asta & far blev sendt hjem kl. 11. Asta var vældig frisk, så hun kom med på indkøbstur før bedstemor kom på besøg og tog hende med på biblioteket. Det gode humør holdt helt til hun skulle i seng.

Hannes første dag på Niras var god og en anelse hektisk. Hun fik udleveret en firmatelefon - ikke en iPhone, men onde onde HTC Android. Det morede Toke sig ret meget over. Det tog hende kun 20 minutter at cykle på arbejde, så det ser ud til at tidsgevinsten i forhold til Randers bliver på ca. 40 minutter om dagen.

Om eftermiddagen tog Toke med som medhjælper til børnefødselsdag i Hinnerupbadet. Det var ret hårdt for 4-5 unger insisterede på at få snurre- og kaste-ture på flydedimmerne i vandet. Det lykkedes dog kun at halvdrukne én af dem. Efter svømmeturen var der kage og et hastigt improviseret Hanois tårn der af en eller anden årsag påkaldte sig stor interesse.

Før sengetid hjalp Sigurd Frida med at samle et IKEA-møbel. Det var han bedre til end hende (ikke overraskende med al den LEGObygning han har haft gang i), men det var ikke helt sådan storesøster foretrak det.

Far: Du var rigtig god til Towers of Hanoi.
Sigurd: Jeg har også opdaget at min IQ er steget: Jeg er blevet bedre til at tegne cirkler! Det betyder at min hjerne arbejder bedre og hurtigere.

-1226_1_AstaKlatre

Op, op, op

-1421_4_SigurdPlasticbil

Tøf, tøf, tøf

-1900_3_SigurdFridaSamlingAfIKEA

Saml, saml, saml

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->