Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2013 => Uge 39
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2013-09-29 Bare en søndag

Frida: 12 år, 0 mdr. Sigurd: 9 år, 6 mdr. Asta: 2 år, 6 mdr.

Asta var noget tung at danse med. Ikke fordi hun var syg eller noget, bare ret meget 2-årig. Forældrene skulle lege og tingene skulle være helt på hendes måde. Toke tog hende med i Silvan, hvor hun naturligvis var kærheden selv. Der charmerede hun en mand ved kassen, en truckfører og en bedstefar.

Derhjemme blev der ryddet op i kabler, modem & router. Forhåbentligt betyder det bedre trådløs forbindelse til både Frida & Sigurds værelser.

-1717_1_KlatreplanterFarver_E

Farver

-1735_2_BorBorSavsmuld_TAHanne

Smulder

-1755_3_AstaSaks

Sakseleg

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2013-09-28 Turdag

Frida: 12 år, 0 mdr. Sigurd: 9 år, 6 mdr. Asta: 2 år, 6 mdr.

Morgenen gryede og Asta sov på behageligvis til 7:30. At Fridas vækkeur ringede 6:30 og fortsatte i 10 minutter indtil far gik nedenunder og slukkede det (Frida sov i stuen med klassekammeraterne) var lidt mindre behageligt. Hanne bagte pandekager til flokken og lige pludselig var de afhentet og huset blev stille.

Sigurd tog afsted til en anden fødselsdag og det var meningen at Frida skulle på spejderlejr. Det kunne hun nu slet ikke overskue så det blev til en fototur med far i det gode vejr. Det var uden den store plan så snakken gik i øst & vest om komposition, hvidbalance, blænde og modlys. Hun var rigtig meget med på at lære om alting. Mens de var på tur sov Asta ikke middagssøvn.

Sigurd blev hentet ved Egå Engsø hvor der var en overraskende mangel på børn der var faldet i vandet. Derefter tog Hanne & Frida på indkøb og lod far om at hygge med en Asta der ikke var helt frisk. Hun var til gengæld meget nem at lægge da det blev sengetid.

-0903_HanneBagerPandekager

Pandekagemor

-0919_FoedseldagMorgen

Dyneland

-1012_MadrasPudeMobiltelefonersovedyr

Puder, iPhones & sovedyr

-1016_Converse

Diversitet

-1237_Trae_TAFrida

Modlys, af Frida

-1238_3_FridaFotografererCykel

Eksperimentering med F13

-1256_Baad_TAFrida

Båd bag blade, Af Frida

-1316_Baad_TAFrida

Ror, af Frida

-1319_Baad_TAFrida

Blå Båd, af Frida

-1321_1_BaadForfra

To både

-1322_3_FridaFotografererBaad

Fotografen

-1325_2

Hjemad

-1427_2_EgaaEngsoeDinosaurus_E

Den velkendte kirkegård

-1709_AstasSengBamseDukkerSutter

Astas værk

Skriv en kommentar
 

Fredag 2013-09-27 Fridas fødselsdagspyjamasfest

Frida: 12 år, 0 mdr. Sigurd: 9 år, 6 mdr. Asta: 2 år, 6 mdr.

Forældrene kom tidligt hjem for at lave fyldte butterdejspuder (eller hva de nu hedder) og klargøre huset til invasion. Hanne lavede rigeligt butterdejspuder til både gæster og hjemmets beboere. Gæsterne ankom, indtog trampolinen, legede med Asta, fjantede og åd samtlige butterdejspuder. Alle. Sammen! Det er sådan Bilbo må have følt det.

Efter maden gik de ned i parken for at spille rundbold. Hanne havde forklaret dem at der ville blive koldt, men det hørte de ikke på. De morede sig med rundbold indtil det blev for koldt for dem. Mor undlod meget strategisk at sige noget da de kom hjem igen.

Om aftenen så flokken Life of Pi. Det var måske en lidt for tung film for flokken men selvom koncentrationen svigtede indimellem meldte de bagefter at filmen var god. Der skulle lige pumpes en enkelt luftmadras med en i særklasse dårlig pumpe: 740 pumpeslag talte Toke. Snedige Hanne sagde godnat og gav dem et æggeur der var sat til en halv time. Når det bippede skulle de lægge sig til at sove. På forunderlig vis virkede det.

-0932_2_Morgenbroed

Morgenmad

-1539_HanneLaverButterdejsmad

Madlavning

-1641_1_AstaFridaTrampolin_E

Angrib!

-1643_6_AstaFrida

Gæsterne kommer!

-1701_3_FridaAabnerGaver

Gaverne åbnes

-1720_1_FridaFoedselsdagsfestTrampolinAsta

Bjørneflokken sover

-1758_AstaBibliotek

Bibliotekstur

-1827_3_HanneAstaLoebecykel

Mormøde

-1850_1_Rundbold_E

Kaste!

-1903_3_Rundbold_E

Løbe!

-1911_08_Rundbold_E

Ny spiller på banen

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2013-09-26 Kun kigge, ikke svømme

Frida: 12 år, 0 mdr. Sigurd: 9 år, 6 mdr. Asta: 2 år, 6 mdr.

Sigurd havde glemt sit badetøj et eller andet sted og ingen af de to adspurgte kammerater havde et ekstra par, så han kunne ikke svømme. Han var nu med til svømning alligevel. Han opholdt sig på kanten under hele svømmetimen og lagde sig på en skumgummimåtte hvor han lavede svømmebevægelser. Sigurd er meget glad for at gå til svømning.

Khet 2.0

25% gimmick, 75% skaklignende spil. Khet 2s regler er meget simple og Sigurd var yderst motiveret af at spillet benytter en laser til at afgøre udfaldet af ens træk. En samling spejle dirigerer strålen i 90° vinkler og ved at ændre på deres position og rotation skal man ramme modstanderens brikker. Et spil hvor det er essentielt at se mindst 2 træk frem. Sigurd vandt første omgang og far vandt anden.

Spillet er lånt og der bliver næppe indkøbt en udgave efter tilbageleveringen. Det betyder ikke det er dårligt; det er bare ikke "godt nok". Sigurd vil meget gerne spille det igen (laser!) og Toke er klart med på lidt flere spil inden aflevering.

-0751_2_AstaPapkasseSigurd

Asta: Min sol har fået en hat på

-1856_SigurdLaeseFrida

Lektielæseren og lektielytteren

-1928_FridaSigurdGaetteFarsPassword

I gætter det aldrig, unger

-2044_4_Khet2Laserspil

Die in a fire!

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2013-09-25 At lege med maden

Frida: 12 år, 0 mdr. Sigurd: 9 år, 6 mdr. Asta: 2 år, 6 mdr.

Efter aftensmaden satte Hanne Asta til at bygge med PlayMais. Det syntes Asta var en glimrende idé og skyndte sig at guffe et løbehjul (som Sigurd havde lavet tidligere) og diverse løse stykker inden posen blev taget fra hende. Mor forsøgte godt nok at være pædagogisk og forklare Asta at det var til at bygge med og ikke til spisning, men det er svært at virke overbevisende opdragende når man griner.

-0738_2_FridaAstaLaese

Hugge

-1715_2_FridaAstaTrampolin

Mosle

-1823_11_AstaPlaymais

Gufle

-2044_2_HanneSigurdBraendeovn

Godnatte

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2013-09-24 Øget resistens

Frida: 12 år, 0 mdr. Sigurd: 9 år, 6 mdr. Asta: 2 år, 6 mdr.

Morgenvækkeritualet for Frida er at der synges en lille vågnesang for hende. Derefter hives dynen af og lægges ude i gangen (det tidligere ritual med at lægge den på gulvet ved sengen stoppede da hun lærte at hive den på plads i halvsøvne). Her til morgen virkede gangtaktikken ikke - tøsen sov bare videre uden dyne. Så der skal enten opgraderes blidt med åbnet vindue eller hårdt med vand.

Samme Frida havde igen maddag og lavede kylling i karry med agurker udskåret som pelikaner. Asta blev lusegodkende i vuggestuen (eller også ville de ikke ringe 2 dage i træk).

-1744_5_HanneAstaAvisSofa

Lille Ekko

-1747_AgurkPelikan

Pelikan, skulle de ornitologisk udfordrede være i tvivl

-2027_4_HanneLakridspib

Ikke-ryger?

-2028_2_SigurdPasserHermann_E

Kagen Hermann fodres

Skriv en kommentar
 

Mandag 2013-09-23 Foto, lus og lektier

Frida: 12 år, 0 mdr. Sigurd: 9 år, 6 mdr. Asta: 2 år, 5 mdr.

Fridas klasse havde en minifotokonkurrence i skolen, hvor Fridas hold løb med 3/7 af førstepladserne. De fik bundne opgaver og den begrænsning at de måptte tage 3 billeder, hvoraf de 2 skulle slettes. Det er samme lærer som har foto som valgfag, som Frida håber på at få i næste valgfagsperiode. Der håbes at billederne offentliggøres.

Asta viste sig at have lus om morgenen så Toke blev hjemme med hende til apoteket åbnede; så gik de over og hentede en shampoo (den slags der virker ved at lukke lusene inde så de dør af iltmangel), som Asta fik vasket hår med. Det gik glimrende og hun sad og legede i 10 minutter mens det virkede. Så fik hun skyllet hår. Det gik ... mindre glimrende. Far blev nu tilgivet efter tilpas mængde trøst og tilpas mange minutter. Asta blev afleveret i vuggestuen og hverdagshelten (Hannes betegnelse) drog på arbejde.

En halv time senere ringede de fra vuggestuen og meldte at aflusningen ikke havde været god nok. Faderen vinkede farvel til arbejdsdagen og drog ned for at hente Asta. Suk. En længere hyggestund i sofaen med Asta, tegnefilm og en tættekam afslørede 18 levende lus. Da moderen kom hjem fik Asta endnu en shampooomgang og der blev fundet 5 ekstra lus. Toke håber meget at barnet godtages i vuggestuen i morgen.

Sigurds lektielæsning startede lige så hårdt som i går, men i modsætning til Toke holdt Hanne ham til ilden hele tiden. Det virkede så også for han accellererede voldsomt da han nåede til sidste tredjedel af opgaverne. Metoden er åbenbart ikke så vigtig - det handler "bare" om at han begynder at fokusere.

-0843_6_AstaLoebecykelFridaSigurdCykel

Desværre, Asta

-0912_4_AstaLoebecykel

Fart

-1544_06_AstaTrampolin_E

Hop

-1612_4_AstaTestel

Barista-Asta

-1730_AstaKaemning

Udrydning

-2103_FridaNeglelak

"Vejret" af Frida

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->