Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2013 => Uge 3
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2013-01-20 Fætter Birks fødselsdag

Frida: 11 år, 4 mdr. Sigurd: 8 år, 10 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Fætter Birk bor på Fyn, så der skulle køres næsten 2 timer. Det gik nu vældig godt for Asta sov middagssøvn undervejs. Fætter Birk er lidt over et år ældre end Asta, så han havde naturligvis en masse vældig spændende ting, så hendes tid gik mellem at charmere de andre gæster og lege med Birks legetøj. Gaven til Birk var ekstra dele til hans kuglebane og Sigurd var meget villig til at hjælpe med at afprøve. Det samme gjald for en købmandsdisk og Birks BRIO-bane.

Hjemturen gik... Mindre godt. Asta var utilfreds med at være spændt fast helt fra starten og efter 100 km bedømte far at der ikke var benzin nok til at nå hjem. Det er jo heldigvis nemt at gøre noget ved det problem, hvis altså ikke lige man har glemt plastickortet derhjemme. Doh! Frida blev sat til at finde penge rundt om i bilen og i tasker. Hun fandt en ussel femmer, der blev suppleret med en krone fra CD-bunken og en tokrone fra fars taske. Hvor meget benzin får man for 8 kroner?

Panikstemningen bredte sig og der blev holdt ind ved en tankstation. En plan om at søge akut monetær hjælp fra en veninde i Vejle blev iværksat via mobiltelefon, mens far gennemrodede de allerede gennemrodede ting efter penge; det eneste nye han fandt var en halvrådden mast banan i bunden af tasken. I desperation kiggede han bag i bilen, hvor han opdagede Hannes taske, med hendes pengepung, med Dankort. Oh fryd og jubel! Det efterlades uafklaret hvorvidt Hanne burde have vidst den var der eller ej.

Der blev spist sen aftensmad og Asta kom i seng. Hun virkede ret vågen, men sagde farvel til mor. Der kom en del snakkelyde derindefra, men ingen tegn på at hun var utilfreds. Det er åbenbart den nye stil.

-1318_5_AstaDukke

Lidt mindre end hende selv

-1356_3_SigurdKuglebane

Kuglebanebyggeren

-1436_4_BirkKaempepakke

Fødselaren med gave

-1443_AstaPapkasse

Gaver skal der smages på

-1504_Kotekande

Kotekande

-1608_3_BirksKage

Den seje hjemmelavede kage

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2013-01-19 Fremad, piv, fremad

Frida: 11 år, 4 mdr. Sigurd: 8 år, 10 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Dagens ord var Frida, som Asta udtalte temmelig tydeligt til Frida & mor. Dagens projekt var at kigge på bordplader nede i Silvan og når nu Asta var så glad, tog forældrene hende med. Men nej, så snart pladekigningen startede, blev Asta helt umulig. Hun satte sig på gulvet og pev, hun krævede at komme op hos mor, så over til far, ned igen osv. Nu var der så muligvis også bonus i bleen (det betyder lort), så hun er muligvis undskyldt. Hrmn...

Asta fandt under alle omstændigheder det gode humør igen, da hun kom hjem. Der blev læst bøger, hørt musik sammen med storebror og løbet rundt om bordet, mens hun bankede alle på ryggen - det er vistnok en sangleg fra vuggestuen.

Det var sidste dag for øredråberne, men der var det blevet lidt sent for Asta, så det gav noget piv. Hun skal til kontrol om 9 dage.

-1459_SporISneen

Spor i sneen

-1930_1_AstaHanneSofa

Så, så, det er ikke så slemt

-1933_AstaOeredraaber

Jo det er!

Skriv en kommentar
 

Fredag 2013-01-18 Alt stadig godt

Frida: 11 år, 4 mdr. Sigurd: 8 år, 10 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Asta har naturligvis samlet en omgang snottethed op i vuggestuen, men det ændrede nu ikke ved at hun var i glimrende humør det meste af dagen. Hun pev ikke så meget som tidligere da hun skulle have øredråber, så mon ikke hun har vænnet sig helt til dem, så snart hun ikke længere skal have dem?

-1750_4_AstaTaeppeBamse

Der anes en vis bamsetendens

-1923_4_AstaFridaBamseSofa

Max hygge

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2013-01-17 Sprogudvikling

Frida: 11 år, 4 mdr. Sigurd: 8 år, 10 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Der er ingen tvivl om at Asta har fået lukket op for hørelsen igen. Hun prøver at efterligne ord og hun halvsang "Hjule på bussen", sammen med resten af familien. Hun var vældig med på at efterligne mor og en enkelt gang lød det overraskende korrekt. Mor var fair nok til at prøve at få Asta til at sige far, hvortil Asta resolut og konsekvent sagde Barbaba, der betyder Barbapapa. Hermed afklaret hvordan Asta ser far.

Da Asta kom i seng om aftenen lå hun længe og snakkede med sig selv. Der var ikke klynk eller noget, så mon ikke hun bare har eksperimenteret med stemmen?

Om aftenen ordnede far cykler og slæbte brænde ovre i garagen, mens Frida sad på garagetaget og så på stjerner og snakkede. Det var en af det der gode vinteraftener med sne, skyfrit og vindstille.

-0703_1_FridaAstaSofa

Stille opvågning

-1634_3_AstaSne

Sne ohøj!

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2013-01-16 De første ord, anden omgang

Frida: 11 år, 4 mdr. Sigurd: 8 år, 10 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Asta sov glimrende om natten og var vældig glad om morgenen. Eneste lille men ved drænet er at hun skal dryppes i ørerne et par gange om dagen i 5 dage. Øredråberne svier og de skal have tid til at virke, så der er lidt piv. Der var til gengæld ingen piv i vuggestyen og hun er allerede begyndt at efterligne lyde. I dag var det baby, efter mor havde sagt det.

-1320_2_UdsigtFraStatsbiblioteketSneTagarbejdere

Snearbejde

-1320_4_UdsigtFraStatsbiblioteketSneUniversitetsparkenKaelke

Sneleg

-1726_4_FridaAstaSofa

Vegetering

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2013-01-15 Dræning af Asta

Frida: 11 år, 4 mdr. Sigurd: 8 år, 10 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Man må ikke spise 6 timer inden og ikke drikke 2 timer inden der skal dræn i, så det var meget heldigt Asta sov længe. Det havde sneet og en forulykket saltlastbil blokerede på ironisk vis den ene vejbane ind mod byen, men det lykkedes at nå ind til ørelægen flere minutter før den aftalte tid.

Der skulle selvfølgelig ventes, men det var ok for Asta. Til gengæld var det ikke ok for et par andre børn, der græd højlydt, men når det er operationsdag er det vel at forvente. En flink narkoselæge snakkede beroligende med Asta og hendes forældre og et par minutter senere var hun helt væk. Forældrene blev gennet ud i venteværelset, men de havde ikke tid til at sidde og bekymre sig, for operationen var overstået efter 5 minutter.

Asta havde haft begge ører fyldt med tyktflydende betændelse, hvilket betyder hun ikke har kunnet høre et par måneder og at det ville have taget et halvt år om at komme ud af sig selv. Asta vågnede op 5 minutter senere og var lidt forvirret og trængte til trøst, men formåede dog at sige Hej, hej! da narkoselægen sagde farvel.

Derhjemme bragte en omgang mad og hygge Asta ovenpå igen. Hun havde det helt fint med at kaffekværnen larmede og lod ikke til at have behov for panodil eller andet smertestillende. Hun var endnu gladere for musik end hun plejer at være og hen mod aften efterlignede hun adskillige ord, hvilket hun ikke har gjort i månedsvis.

Om aftenen var forældrene trætte. Det tærer på kræfterne at have en unge til operation, selvom det er en fredelig en af slagsen.

-0733_3_BilSne

Stille morgen

-0920_AstaBedoeves

Down & out

-0936_AstaEfterBedoevelse

På vej mod overfladen

-1843_2_AstaTaske_E

Aktivitet

Skriv en kommentar
 

Mandag 2013-01-14 Sneflokke kommer vrimlende

Frida: 11 år, 4 mdr. Sigurd: 8 år, 10 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Okay, måske ikke flokke. Men så grupper eller klynger? Sneen dryssede over Aarhus og med en vejrudsigt der siger frost, mere sne og næsten vindstille den kommende uge, ligner det jo rigtig vinter. Tak.

Asta havde en plusdag, så der var en del grin og leg mellem piveturene.

-0816_1_LygtepaelSne

Snemorgen

-1747_4_AstaSpiserAerter

De siiidste majs

-1757_1_AstaFridaLege

Søskendeleg

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->