Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2013 => Uge 2
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2013-01-13 Mens vi venter

Frida: 11 år, 4 mdr. Sigurd: 8 år, 10 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Forældrene kunne lige klare indkøb og støvsugning i stuen, så var dagens energi opbrugt. Sigurd fik en ven på besøg og de brugte hele dagen på at spille Minecraft & Spore på forskellige elektroniske dimser. Asta havde en dag over gennemsnittet og havde flere længere episoder, hvor hun var glad og legende. Frida bagte muffins og familien spiste dem. Dvs. Asta smagte kun lidt på en af dem. Af ukendte årsager er hun ikke særlig glad for andre kager end pandekager.

-1341_3_AstaMuffin

Der vurderes

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2013-01-12 Undtagelsestilstand

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Der tælles timer til Asta skal have dræn i og timerne skifter mellem at være okay og fyldt med pivende Asta. Planerne for weekenden er derfor at sortere vasketøj og foretage basal oprydning & rengøring.

Der blev nu lige overskud til et miniforsøg: Flamingo (aka polystyren aka styrofoam) + acetone. Ungerne var noget overraskede over hvor mange flamingoplader der var plads til i en dåse halvt fyldt med acetone og forsøget sluttede kun fordi der ikke var mere kasserbart flamingo. Forsøget bør udføres udenfor.

-1123_2_AstaBamseSovedragtFridaSofa

Bamserne klar til middagslur

-1338_AcetoneFlamingoDaaseFrida

Down, down and awaaay!

Skriv en kommentar
 

Fredag 2013-01-11 Sprogtræning

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Astas to bedste veninder i vuggestuen er tosprogede (eller hvad der nu hedder nu om dage). De taler ikke så meget. Asta taler rigtig meget, men kan næsten ingen ord. De tre piger skal mødes en gang om ugen med en pædagog, for at blive bedre til at tale. Ganske strategisk og meget passende starter det op på torsdag i næste uge, to dage efter Asta har fået dræn i øret.

Frida bagte pandekager efter skoletid. Af en eller anden årsag var det meget vigtigt at der kom frugtfarve i. Hun lavede en god portion, spiste en del af den, gav lidt til familien og gemte 5 til dessert om aftenen. God plan, men Asta kom forbi og åd resolut 4 af dem. Far spiste kun 1, så han havde næsten god samvittighed.

-1727_3_BlaaGroenPandekage

Marsiansk pandekage

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2013-01-10 Mellemørebetændelse

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Asta, Hanne & Toke drog i samlet flok ned i byen for at få undersøgt Astas ører (naturligvis på Hannes initiativ). Ørelægen brugte først et par minutter på at snakke om hørelse generelt og udspørge forældrene om arvelige tendenser i den retning. Derefter brugte han 30 sekunder på at måle på begge hendes ører og melde at de begge to var helt stoppet til.

Asta har mellemørebetændelse og har sandsynligvis haft det et stykke tid. Den slags gør ondt og bevirker at man hører meget dårligt. Det passer rigtig godt med hvad forældrene har observeret: Asta hører sjældent når man kalder på hende og selvom hun snakker løs, er det med fagter og pludrelyde i stedet for ord.

Lægens klare anbefaling var at få lagt dræn i og det havde forældrene forlægst indstillet sig på. Det kommer til at ske på næste tirsdag. Det kræver fuld narkose og at Asta ikke får morgenmad den dag, så det bliver lidt hårdt for den lille. Heldigvis var der ledigt til kl. 9, så det er begrænset hvor lang tid hun skal holdes hen.

Frida bagte boller om morgenen, som hun tog med til klassen (ja, familien fik også nogen). Om eftermiddagen tog hun til en kagebagningsklub, som hun har sammen med pigerne fra klassen. Hun melder at hun vil tage tidligt fri i morgen for at bage mere.

-0809_4_FridaBollerIPose

Forsinket julemand

-0922_AstaHanne

Morgenkuldenærhed

-1139_TreJordnoedder_E

En biologisk sensation!

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2013-01-09 Mere mad

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

Asta fortsatte stilen fra i går med at være meget sulten. Hun var dog i noget bedre humør.

Sigurd: Se Frida, min drage er blevet tykkere. Ligesom far

-1829_4_AstaVaskePande

Medhjælp

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2013-01-08 Fødselsdag og Astasult

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

igurd skulle hentes fra fødselsdag og planen var at hente ham sammen med en glad Asta, der kunne nyde & charmere selskabet. Asta var bare i rigtig dårligt humør da hun blev hentet i vuggestuen, så det var noget med at få ham hurtigt ud af døren og køre hjem med en grådudsendende cykelvogn. Det viste sig nu primært at handle om mad - at dømme efter hendes appetit, må de have sultet hende hele dagen i vuggestuen og smidt indholdet af hendes madpakke ud, for at narre forældrene.

Måske hjalp det også en lille bitte smule at hun blev fodret med pandekager i stedet for rugbrødsmadder, da hun kom hjem? Frida var surprisepandekagebageren og havde sørget for guf til alle.

-1641_3_AstaPandekage

Pandekager? Til mig!?

Skriv en kommentar
 

Mandag 2013-01-07 Fjernsyn virker

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 9 mdr.

På godt og ondt har Asta taget fjernsynet til sig, så hun så flere afsnit Barbapappa og Cowboy, Indianer og Hest i dag. Hun kan godt sige Barbapappa, altså bortset fra at hun ikke ved hvornår hun skal stoppe.

-1846_09_AstaAgurk

Yo yo, agurkegangsta in da kitchen!

-2015_3_MonsPudeSofa

Halvsovende

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->