Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2013 => Uge 15
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2013-04-14 Alternativ sengelægning

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Toke kom hjem fra pokerweekend og mødte glade børn og en træt mor. Dagsprojektet blev at flytte om på Astas værelse, hænge et par billeder op, fjerne termmerne fra hendes seng og ændre sengelægningsritualet.

Det nye ritual er at læse en bog for Asta i sofaen på hendes værelse, for derefter at lade hende selv kravle i seng og synge for hende der. Toke stod for første forsøg. Det der med at læse var vældigt hyggeligt for både Asta & far. Det der med selv at flytte sig fra sofaen og over i sengen var Asta til gengæld ikke helt med på. Hun sad med måsen solidt plantet i læderet og sagde Nej!. Far sad på en skammel ved siden af sengen og snakkede om hvor dejlig sengen var, at hendes bamse ventede og om det ikke ville være rart at sove med en sut?

Efter at have sagt nej præcis 174 gange (ja, far talte), kravlede Asta op i sengen, drak lidt vand, fik godnatsange og faldt i søvn. Denne omgang gik til forældrene.

Frida: Far, så skal du huske at putte de der oreganoer på!
Far: Okay. Man plejer nu at sige oregano
Frida: Ja, men der skal mange oregano på!

-1503_2_AstaTreforkSigurdNerfMaverick

At bringe en trefork til en Nerfkamp

-1807_2_AstaGlad

Helt klar

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2013-04-13 Søvnrod og alenemor

Frida: 11 år, 7 mdr. Sigurd: 9 år, 1 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Asta vågnede op i nat og var slet ikke til at få til at sove igen, så Toke sov inde hos hende fra kl. 1 til 6. Samme aften prøvede Hanne at lægge hende uden held i 1½ time, før hun måtte tage hende op igen.

Toke tog afsted til pokerweekend med tre venner og efterlod Hanne med tre unger. De tog ud til bedsteforældrene, hvor Onkel Jacob & kæreste samt oldemor også dukkede op. Ungerne meldte senere at de havde fået kage, is & slik, så der var tydeligvis blevet sørget godt for dem.

-0915_AstaHanneSofa_E

Kan I klare jer?

-1050_McDonalds

Første stop

-1500_SkeletterFraSoepindsvin

Exoskeletter

-1502_2_JoernMadsMikkelAalbaekStrand_E_E

De sædvanlige mistænkte

-1621_JoernPiskerMayonaise

Hjemmerørt mayo

-1704_4_MikkelPibe

Underfundig

-1704_2_MikkelPibe_E

Tænksom

-1704_3_MadsPibe_E_E

Funderende

-1804_1_Boeffer

Bøffer

-1828_3_Hamburger

Om nom nom

Skriv en kommentar
 

Fredag 2013-04-12 Tilbage i vuggestue

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Asta kom i vuggestue og det gik ret godt. De meldte at hun havde været lidt mere stille end hun plejer, men hun havde ikke travlt med at komme hjem. Slet, slet ikke travlt! Efter 3 kvarter var Frida & far nået ca. halvvejs hjem, men der var også indtil flere afløbsriste der skulle smides småpinde ned i.

Hjemturen må have brændt Astas energi af for hun kom tidligt i seng, men havde svært ved at falde i søvn. Det er den slags forældrene kalder overtræthed.

Sigurd brugte dagen ovre hos vennen L og blev til overnatning. Når ugen er omme vil de dermed have været på besøg hos hinanden 5 ud af de 7 dage. Frida havde til en forandring ingen legeaftaler, men tog ned i byen med mor for at købe løbesko. Senere tog de naturligvis en tur sammen for at løbe dem til.

-1659_FridaAstaVandpyt

Delte interesser

-1630_3_AstaKasket

Sæt nu den kasket ordentligt!

-1707_3_AstaKasket

Meget bedre!

-1831_3_FridaHanneLoebesko

Hjemvendte løbepiger

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2013-04-11 Asta rimelig klar

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Ingen omkast om natten og ingen feber. Asta blev nu alligevel hjemme hos mor, Sigurd & Sigurds ven L. Da de tog til op i SFO kom Frida hjem med en veninde hun har gået til spejder med et par år. Underligt nok har hun ikke været på besøg før, men de havde en glimrende dag.

-1746_2_AstaSofaSpring

Bevægelse

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2013-04-10 Halvsovende Asta

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

På forunderlig vis kom Asta gennem natten uden opkast, men startede op igen om morgenen. Det var Tokes tur til at passe unger, så det meste af hans dag gik med at sidde med en halvsovende Asta i sofaen eller smånusse med at vaske tøj med opkast. Dagens score var relativ lav med 6 gange opkast, den sidste ved middagstid. Selvom Asta var temmelig træt, havde hun også flere korte perioder hvor hun gik rundt, snakkede med storesøster og legede med puslespil.

Sigurd kørte selv i SFO og kørte selv hjem. Det der med at køre hjem selv er nyt, men han meldte at det største problem var at det var kedeligt at køre alene. Det kommer han nu nok snart til at gøre mere af.

Asta kom igen tidligt i seng og forældrene satte sig til at snakke om at hun havde virket frisk efter aftensmaden og at hun sandsynligvis skulle i vuggestue fredag. Den slags sker naturligvis ikke ustraffet, så Asta kastede op i sengen. Øv.

-1100_1_AstaMonsSigurdSofa

Det er hårdt at blive passet

-1248_AstaSpiser

Spisepause

-1448_AstaSover

Hårdt arbejde igen

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2013-04-09 Heltemor og børneflokken

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Asta startede dagen med at kaste op og far startede dagen med at tage på arbejde. Mor passede Asta og sørgede for at Sigurd og hans ven L fik lavet skolearbejde. Senere vågnede Frida & hendes to veninder og sammen med en Asta der kastede op 15 gange i løbet af dagen, havde Hanne nok at gøre.

Asta havde ikke rigtig feber, men var noget splattet og kom tidligt i seng om aftenen. Der sov hun et par timer før hun kastede op igen, så natten bliver nok lige så lang som dagen.

-1815_2_HanneSplattetAsta

Ikke frisk

Skriv en kommentar
 

Mandag 2013-04-08 Hønemor og kyllingerne

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Toke tog en hjemmearbejdsdag, så Sigurd blev sat til at lave matematikopgaver. Da han var færdig med det keeeeedede han sig til han kunne køre i SFO. Der kedede han sig til gengæld ikke og da far kom for at hente ham, ville han over til vennen L for at lege (hvorfor fan' de først finder ud af den slags når afhenteren er ankommet er en af de mysterier der næppe opklares). At samme ven kommer på besøg hele dagen i morgen og torsdag er så bare bonus.

Og ja, der var vitterligt en høne og kyllinger på ungernes skole. De er i et meget hønevenligt "bur", der tillader at hønen kan hoppe ud og tage en pause fra pipperiet. Det virker fortrinligt og hønen har kun udløst alarmen 2 gange indtil videre.

Frida kom hjem fra overnatning, men havde et par veninder med på slæb, som så skulle overnatte hos hende. Der er en vis trafik i huset for tiden.

-1538_HoeneKyllinger

Yngelpleje

-1542_5_HoeneKyllinger

Pause!

-2009_TrePigerTrampolinFrida

Den daglige trampolintur

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->