Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2013 => Uge 14
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2013-04-07 Sofadag

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Frida var aktiv og tog i biografen med veninden Olivia. Derefter tog hun hjem til Olivia til overnatning. Resten af familien var mindre aktive. Det gode vejr blev erstattet af hagl & slud og en del af dagen foregik foran flimmeren.

Den gamle nabo Jens kiggede forbi til Oliviaaflevering og kaffedrikkeri. Der blev snakket lidt sommerferieplaner, hvor det lader til at falde på plads med en fælles kanotur i slutningen af juli.

-1121_1_AstaOliviaFridaSofa

Besøgssofatid

-1726_2_SigurdMonsSofa_E

Kopisofatid

-1824_2_SigurdAstaSofa

Ryglænssofatid

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2013-04-06 Børnelarm

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Sigurd startede formiddagen med at lege med en ven der havde overnattet. Om eftermiddagen skiftede han til 2 andre venner, der kom på besøg. Det gav en vis larm u huset, særligt da de afsluttede med et spil Zombie Dice hvor det var ekstremt vigtigt for dem lige præcis hvilke hjerner deres zombier fik at spise.

Hanne har ikke løbet hen over vinteren, men tog første stille & rolige tur i dag. Frida vil gerne være med til at løbe regelmæssigt så de to startede sammen.

-1042_2_SigurdVenTrampolin_E

Formiddagshop

-1346_3_AstaPindHave

En pind! Hurra!

-1648_1_SigurdZombieDice

Hjerneæderspillet

-1707_1_AstaBleTrampolin_E

Autohop

-1710_10_TokeAstaTrampolin_TAFrida_E

Hoppetur

-1714_6_FridaAstaTrampolin

Svingtur

-1714_7_AstaFridaFingre_E

Hænder & fødder

-1839_2_AstaYoyoMons

Det kan ikke gå galt

Skriv en kommentar
 

Fredag 2013-04-05 Pip pip og pottetræning

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Så kom der kyllinger på ungernes skole. På meget pædagogisk vis kunne en af dem ikke komme ud af ægget ved egen hjælp og kvabsede medynkvækkende rundt indtil den overordnede kyllingepasser kom forbi og løste problemet med en saks. De tilbageværende kyllinger er sorte (der tages billeder på mandag) og har det glimrende i en lille indhegning under en til formålet anskaffet høne.

Toke scorede et påskeæg og nogen chokoladeharer på arbejdet ved at sænke kvaliteten på en lydfil på en måde så et lydkvalitetskontrolsprogram ikke opdagede det (og så forringelsen var hørbar for det menneskelige øre). En god arbejdsdag.

Toke prøvede at overføre billeder fra Fridas iPhone til hendes MacBook, men fandt ikke de rette besværgelser. Det lykkedes til gengæld for Hanne, hvilket hun ikke undlod at gøre hendes kæreste opmærksom på.

Vejret var igen smukt og Asta brugte en del tid i haven på egen hånd. Hun er efterhånden blevet ret god til at færdes på trampolinen. Næste projekt bliver spændende; Hanne indkøbte en potte og så snart Asta så den blev mor skubbet ud af badeværelset så hun kunne sidde i fred. Eksperimentet må betegnes som en success: Asta fik lavet lort. Altså godt nok ikke i potten, men det meste lå i nærheden og næsten altsammen inde på badeværelset.

-1701_Paaskeharer_E

Belønning for at ødelægge

-1842_4_AstaTrampolin_E

Næsten kontaktløs

-1845_2_AstaTrampolin_E

Asta phone home

-1850_5_Musvit_Parus_major_E

Gæst i haven

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2013-04-04 Revner i æggene

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Oppe på ungernes skole pingede timeren på rugemaskinen og æggene begyndte at røre på sig. Der kom ingen kyllinger, men adskillige revner.

-1616_6_TrampolinTaepperFridaVenindeAsta_E

Velkommen i klubben

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2013-04-03 Ingen triops

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Asta vågnede midt om natten og krævede selskab 1½ times tid. Hun var ikke synligt syg, så der håbes det bare var en reaktion på at starte igen i vuggestuen efter ferie. Hendes dag gik glimrende - det var rigtig godt vejr, så de var udenfor det meste af dagen i vuggestuen.

Hanne og Sigurds triops-forsøg #1 lykkedes ikke da den indkøbte spotpære sprang (det er vigtigt at vandet med æggene er varmt nok). Mor vil købe en ny pære så de kan prøve igen.

-1756_2_AstaHaandklaede_E

Puttetid

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2013-04-02 Ingen skole i dag, prøv igen i morgen

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Lærerne var lockoutet, men eftersom Frida & Sigurd sagtens kan være alene hjemme, var der ingen problemer. Sigurd tog selv i SFO om eftermiddagen hvor Frida besøgte en veninde.

Asta arbejdede igen hårdt på at trække forældrene med udenfor og det lykkedes også et par gange. Om aftenen kiggede Sigurd efter sko sammen med mor. Han forelskede sig i sidste års model, der naturligvis ikke er til at opdrive i hans størrelse.

-1716_2_AstaVintergaek

Snusen

-1720_8_AstaMonstrae

Der lures på byttet

Skriv en kommentar
 

Mandag 2013-04-01 Forår i luften

Frida: 11 år, 6 mdr. Sigurd: 9 år, 0 mdr. Asta: 2 år, 0 mdr.

Det blev endnu en meget mild dag, hvor Asta legede i haven og slæbte forældrene med på flere ture i lokalområdet. Hun har helt klart fundet ud af at det spændende sker udenfor, særligt på trampolinen hvor hun er begyndt at lave små hop.

Om aftenen startede Sigurd & mor et forsøg med at udklække en håndfuld Triops. Hvis det går vel vil de blive udklækket i løbet af de næste par dage og i løbet af nogen uger vokse sig store nok til at man kan se de har 3 øjne!

-1157_AstaSne

Forår!

-1207_AstaTrampolin_E

Mere forår!

-1303_1_AstaMonsBarnevogn

Her vogter pelsbolden

-1439_FridaAstaPaaskechokolade

Bonus

-1541_AstaFridaTrampolin_E

Fuldt opladt

-1606_2_AstaUdforskning_E

Udforskning

-1659_1_AstaFridaFrisure_E

Sminkedukke

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->