Søndag 2011-09-11 Oprydning og hjemtur
Frida: 9 år, 11 mdr. Sigurd: 7 år, 5 mdr. Asta: 5 mdr.
Alle sov længe, naturligvis undtaget Asta og Toke der havde morgentjansen. Bortset fra det onde i at stå op kl. 6.30 efter en festaften var det nu ret stemningsfuldt at gå tur med Asta en tågefyldt morgen og se dyr & mennesker blive aktive.
Aktiviteten fortsatte senere på dagen med at pille telt ned. Der var også lige et par børn der trængte til lidt vand. Hannes kommen tar til Toke var Jeg vil ikke blande mig, men der ligger nogen poser med isvand derovre
.
Dagen gik hurtigt og familien kom først hjem ved 17-tiden. Forældrene var ikke lige i stødet til det store madprojekt, men der var 4 portioner kopnudler og eftersom kopnudler ligger på ungernes top 5 over fremragende aftensmad var valget let.
Lørdag 2011-09-10 Bryllupsfest
Frida: 9 år, 11 mdr. Sigurd: 7 år, 5 mdr. Asta: 5 mdr.
Vennerne Anne Vibeke og Finn skulle giftes og holdt bryllupsfest i haven. De havde kopieret tæt på 100 af ideerne fra Hanne & Tokes fest og tilføjet deres egne. Så kan det jo ikke gå galt!
Det gik heller ikke galt. Tværtimod. Alting fungerede fremragende - Sigurd og de andre rødder spillede computerspil en stor del af tiden, Frida rendte rundt med pigerne, Asta charmerede og faldt i søvn til almindelig aftentid. De voksne snakkede med de andre 74 gæster og Hanne holdt en underholdende tale for Finn om Anne Vibekes fortid. Hun har boet sammen med Anne Vibeke og mente at det måtte være på sin plads med en advarsel, selvom den kom lidt sent.
Bryllupskagen var ret sej: Hjemmelavet og med chokoladesommerfugle der var modelleret efter danske sommerfugle. Aftenen sluttede med at ungerne trak bruden & gommen ned på deres soveværelse og moslede dem i deres risfyldte seng.
Fredag 2011-09-09 Garage del 1/2 & fællesspisning
Frida: 9 år, 11 mdr. Sigurd: 7 år, 5 mdr. Asta: 5 mdr.
I disse dage er det lidt en kunst at finde 4 timer uden regn, men i dag skinnede solen så far tog fri fra arbejde for at rydde op i garagen. Det involverede bygning af en lang hylde lige under taget til brædder og det tog 3 timer at få hevet skrammel ud af garagen og få bygget hylden. Der manglede stadig at blive sat stigereoler op og få tingene sat rigtige på plads da Hanne gjorde opmærksom på at der var mindre end en time til fællesspisning med de gamle naboer. Doh! Panikoprydningen gjorde naturligvis at garagen igen er blokket op uden system & fremkommelighed.
Som altid var mad & selskab i top hos de gamle naboer. Det blev nu ikke alt for sent - Asta begyndte træthedspylleriet og morgendagens projekt er fejring af en venindes bryllup. Frida blev til overnatning.
Frida: 9 år, 11 mdr. Sigurd: 7 år, 5 mdr. Asta: 5 mdr.
Asta havde en minusdag og Hanne skiftede mellem at trøste en træt Asta og forsøge at lægge en træt Asta i en times tid. Til sidst gav hun op, proppede ungen i barnevognen og drog afsted på indkøb. Asta skiftede straks humør og blev glad og nysgerrig, så snart hun kom udenfor. Hjemme igen fra turen blev hun lagt på sit legetæppe, mens Hanne satte varer på plads. Da hun kom tilbage lå Asta udenfor tæppet. Mystisk... Lidt diskret observation af væsnet i dens naturlige omgivelser afslørede at Asta mestrede at rulle hele vejen rundt. Godt nok blev nakken dunket ned i gulvet undervejs, men det bremsede ikke projektet.
Frida var på vesøg hos en veninde fra skolen og de kørte i højeste gear da far hentede hende. De havde bygget en sjælebyggemaskine af en papkasse, perler, papirhatte, garn, en elmotor og to smart phones, hvoraf den ene stadig virkede (ak, der er langt fra fars pind og sten fra barndommen). Maskinen blev aktiveret og sjælene vil skifte plads i løbet af fredagen. Far spurgte om det var kroppen, hjernen eller sjælen der talte når han skulle have sin datter med hjem, men der kom intet entydigt svar.
Sigurd havde en klassekammerat med hjem til overnatning. De to brugte eftermiddagen på Wii-spil og legede ellers med LEGO og PlusPlus. De kom i seng lidt over kl. 20 og lå og snakkede løs. Hanne havde hovedpine og gik tidligt i seng, mens Asta igen var blevet rigtig træt men ikke kunne sove. Toke vandrede rundt med hende i en times tid, mens frustrationsniveauet steg hos far & datter. Så meldte Sigurd ven at han ikke kunne sove. Toke aftalte med drengen at han skulle prøve 10 minutter mere og at han derefter kunne komme hjem. Han aftalte med Asta at hun også fik 10 minutter mere før hun blev sat ud til ulvene. Det virkede tydeligvis: 10 minutter efter sov de begge to.
Frida: 9 år, 11 mdr. Sigurd: 7 år, 5 mdr. Asta: 5 mdr.
Med ny og usamlet cykelvogn I hus var planen egentlig at Toke skulle rydde op I garagen og finde ud af om vognens monteringsdimmer passede sammen med hans cykel. Vejrguderne mente ikke det var en god ide og garageoprydning fungerer nu en gang bedst uden ruskende vind og regn. Det ser nu ikke bedre ud for I morgen...
Tirsdag 2011-09-06 Nattesøvnen og regnvejret
Frida: 9 år, 11 mdr. Sigurd: 7 år, 5 mdr. Asta: 5 mdr.
Der er nu gået to nætter hvor Astas sovemønster igen har været godt, så hun har sovet igennem. Hun har så også fået fast føde i form af kartofler & broccoli i disse dage, så der spekuleres på om der er en sammenhæng? Det er godt nok ikke de store portioner hun får indenbords, men når hun får mælk er det jo også kun 100-150 ml.
Sigurd havde en klassekammerat med hjem og de to blev enige om at kammeraten skulle komme på besøg igen til overnatning torsdag. Sigurd vil gerne demonstrere at han har fået helt styr på det der med at sove med slukket lys.
Det regnede i dag og Frida skulle til spejder, men havde glemt regnjakken på skolen. Pædagogiske mor nægtede at låne sin regnjakke ud og sendte hende afsted uden. Der gik et kvarters tid, så mente mor at den pædagogiske pointe Mor elsker dig, Frida!
var bedre og hun drog ud i regnen med regnjakke til Frida.
Frida: 9 år, 11 mdr. Sigurd: 7 år, 5 mdr. Asta: 5 mdr.
Sigurd startede til gymnastik i dag, sammen med en klassekammerat. Det var samme fremragende instruktør som han havde sidste år; manden har naturlig autoritet (og kan råbe forbløffende højt) og har helt styr på at skifte mellem at børnene skal lytte & larme. Til drengetons er nogen lege organiserede, med rigeligt tid til at knægtene også kan knokle rundt på egen hånd.
Toke fik nyt legetøj i dag (tak, onkel Søren for at fremskaffe den). Udover det essentielle, altså email, web & Angry Birds, blev der hurtigt installeret Art Of Glow, der laver en masse farver & striber når man rører skærmen. Det var lige noget for Asta, der ivrigt daskede løs.