Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2010 => Uge 37
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2010-09-19 At overtale Sigurd

Frida: 9 år, 0 mdr. Sigurd: 6 år, 6 mdr.

Sigurd er ikke den letteste at overtale. Mens Frida tog på besøg hos en veninde var han hjemme og lumrede det meste af dagen. Forældrene var med på en brombærtur, men ellers syntes de at han skulle underholde sig selv. Uden TV forstås. Far foreslog ham at lege med en kammerat i området. Måske senere svarede Sigurd, der tydeligvis kedede sig. Lidt senere var Sigurd med på ideen, hvis ellers en af forældrene gik med derned. Det ville forældrene ikke - knægten er gammel nok til selv at ringe på døren hos en legekammerat. Sigurd legede videre med LEGO...

Lidt før spisetid og efter fars syvende opfordring fik Sigurd nok og gik ud for at opsøge legekammeraten. De to gik øjeblikkeligt i gang med at tegne med kridt og havde det vældig sjovt sammen i en times tid. Det forløb har udspillet sig mange gange efterhånden. Gad vide hvad blokeringen er?

-1412_3_HanneSko

Der forsøges med alternative sko

-1428_HanneFireLag

Lag på lag på lag på lag

-1442_SigurdHanneBrombaer

Brombær er guf

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2010-09-18 Sigurd på besøg

Frida: 9 år, 0 mdr. Sigurd: 6 år, 6 mdr.

Sigurd startede dagen med at gå med mor på indkøb og anskaffe sig et LEGO-spil. Det handlede om at samle én ud af tre robotter inden de andre spiller nåede det samme. Det var faktisk et ganske udmærket lille spil. Reglerne var meget simple, men der var nogen oplagte muligheder for at modificere dem. Det gjorde Sigurd naturligvis, med det resultat at spillet blev noget kedeligere. Det var helt okay, der blev bare modificeret igen. Måske hænger lysten til regelmodificering sammen med at man er vant til at ændre og bygge nye modeller af LEGO?

Om eftermiddagen blev Sigurd kørt til Hjortshøj for at lege med en klassekammerat der på ganske atypisk vis ikke havde bunker af LEGO. Der var næppe mere end 3-4 modeller, hvilket gjorde far betænkelig - var den dreng nu helt normal? Heldigvis var der en boksepude og en dinosaurbog på værelset og så kan det ikke stå helt skidt til. Sigurd og kammeraten gik i gang med at lege med det samme, så far vendte næsen hjemad uden den ellers så traditionelle kaffedrikning.

-1108_2_SigurdLEGOSpil

Robotsamleren

-1552_FridaStroem

Transformertøsen

Skriv en kommentar
 

Fredag 2010-09-17 Hanne fortsat nede

Frida: 9 år, 0 mdr. Sigurd: 6 år, 6 mdr.

Hanne havde det fortsat skidt og blev hjemme. Hun formåede nu lige at få sendt budgettet fra i går til de banker der havde bedt om det. Forståeligt nok vil del fleste banker gerne have at man kommer ind og snakker med dem, men det er en ikke-trivielt projekt, så det skal ikke gøres for mange gange. Den lokale viden om låneformer og banker kan ikke undgå at blive opgraderet, selvom både Hanne og Toke har allergi overfor den slags, så det ender såmænd med at de får styr på sagerne.

-1837_1_TokesLEGORobot

Tokes robot

-1837_2_TokesLEGORobot

Transformeret!

-1904_1_TokesLEGORobotModificeretAfSigurd

Sigurds modificering

-1904_2_TokesLEGORobotModificeretAfSigurd

Stadig Sigurds modificering

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2010-09-16 Hanne halvt nede

Frida: 9 år, 0 mdr. Sigurd: 6 år, 6 mdr.

Hannes utilpashed fra i går har muligvis en naturlig forklaring. Okay, en anden naturlig forklaring end den oplagte. Hun lader til at have pådraget sig en efterårsforkølelse for hun var helt nede om morgenen og måtte tage en sygedag. Hun blev i sengen til over middag, men vågnede derefter nok op til at få lavet et budget til de forskellige banker hun har kontaktet.

Hanne: Det er lidt sjovt at lege med regneark

-1811_SigurdskaererPizza

Fremragende skæreteknik, Sigurd

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2010-09-15 Kursus og kvalme

Frida: 9 år, 0 mdr. Sigurd: 6 år, 6 mdr.

Det ser ud til at kvalmen vitterligt ikke er helt væk. Hanne havde den i hvert fald igen i dag, mens hun var på kursus på arbejdet. Øv. Heldigvis artede børnene sig om aftenen. De var faktisk bekymrende artige. Ordet "ultraharmoniske" blev nævnt.

Sigurd er blevet meldt til skolebio. Det handler om at se 4 film i løbet af et halvt års tid, så det er til at overkomme. De andre drenge fra hans klasse var nogen sløve bananer i den retning, så han kommer afsted med 4 piger. Sådan nogen har han heldigvis endnu ikke udviklet allergi overfor, så det skal nok gå fint.

Nå ja, Toke har moslet sit kamera. Det er også efterhånden også et par år siden sidst. Det bliver så tredje gang han sender et kvadret kamera ind til samme webshop, men så længe de insisterer på at sælge ham forsikringer må de tage skraldet.

-1530_Regnvejr

5 minutters regn

-1546_2_Fladpisser

Rebel eller konform?

-1634_1_SigurdMons

Hjemme hos nullerdyr

-1751_FridaSortereToej

Sortering af aflagt tøj

-1928_FridasModellervoks

Miniaturemodellering

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2010-09-14 Regnvejr og aftenhygge

Frida: 9 år, 0 mdr. Sigurd: 6 år, 6 mdr.

Frida tog til spejder og mor til Big band, efterladende rødderne med sig selv og en bunke LEGO. Resultatet blev vist en flyveøgle og dens baby, eller muligvis et rumskib og dets flugtkapsel. Far er ikke sikker - hans primære rolle var af rode efter klodser som Sigurd beskrev.

På vej til Big band tog Hanne forbi en mor til en fra Fridas klasse og hentede et par sække børnetøj. En meget fysisk påmindelse om kommende barn, altså udover Hannes voksende mave. Hvor er det nu lige der er plads til mere tøj?

Efter byggeriet tog Sigurd med far ned og hentede Frida, hvorefter de muligvis kom til at se Speed Racer til klokken alt for sent en lavhellig hverdagsaften. Bortset fra en enkelt scene hvor en person bliver slået, får næseblod og trues med at blive smidt ned til en flok piratfisk, er filmen vældig velegnet for børn og folk med hang til farver & striber. Specielt det sidste racerløb kammer helt over i syretrip. Sigurds to favoritter var negervikingebilen med morgenstjerner og aben i lægekittel.

-1811_3_SigurdLEGO

Byggetid

-1915_FridaCykle

Sigurd savede Fridas arm med usynlig motorsav - gad vide hvor han fik ideen fra?

Skriv en kommentar
 

Mandag 2010-09-13 Fridas fødselsdag

Frida: 9 år, 0 mdr. Sigurd: 6 år, 6 mdr.

Så oprandt Fridas rigtige fødselsdag. Den blev sammen med pigerne fra klassen og alle blev hentet efter skoletid. Menuen stod på byg-selv-lagkager og i modsætning til sidste gang var der glimrende varians blandt kreationerne.

Efter sukkeroptankningen blev ungerne sendt på skattejagt. Tredje klasse betyder reel gåenergi, så de blev udstyret med kort og måtte ellers selv finde vej. Det var noget med at transportere et æg rundt, finde på kampråb og nedskrive fiskenavne. En enkelt af posterne var levende og gik ud på at fylde vand i en spand der stod midt i en afspærret område. Opgaven er næsmest umulig at løst på egen hånd, så der er en meget fin gruppemorale i den. Begge hold fejlede ganske overordentligt i denne disciplin og selvom én af pigerne foreslog en god løsning (brug en presenning som slidske og hæld vandet på den og ned i spanden) blev hun affejet af de andre, der var for ivrige efter at prøve deres ideer. Det var for sløvt, unger. Til næste år kommer præcis den samme opgave. Og næste år igen. Indtil I lærer det.

Der blev også tid til den obligatoriske tovtrækning. Det kunne godt mærkes at ungerne var ældre og mere selvsikre, så tricket med at slække brat for derefter at hive virkede ikke så godt som sidste år. Til gengæld var der kun 6½ piger på det tidspunkt (den halve pga. forstuvet fod), så tøserne fik klø. De lovede at tingene vil se anderledes ud til næste år.

Sigurd var med til dagen men fandt sammen med veninden P om eftermiddagen. Far mødte dem udenfor og de sagde de gik over på en legeplads. Det tog far ganske roligt - hvor langt kan en knægt komme i strømpesokker? ... Ret langt, skulle det vise sig. Sigurd dukkede ikke op til aftensmad og da klokken blev 19 drog far på næsten eget initiativ ud for at lede. Sigurd vendte nu hjem af sig selv. Han havde været på legepladsen ved sin gamle børnehave og en tur i Føtex. Børnehaven ligger et par kilometer væk og på den anden side af en vej han ikke har lov til at krydse. Det var for så vidt en prisværdig springtur, men forældrene var nu ikke så glade alligevel. Veninden P er aldeles upålidelig og det foretrækkes at Sigurd prøver grænser i eget tempo og ikke ved at blive trukket med af en ældre pige (teenageårene skal nok blive interessante). Eventyret havde tæret på kræfterne så Sigurd brød sammen i gråd da han havde spist og måtte lægges i seng af den bedste forældre i verden.

-0721_3_SigurdMassageFrida

Sigurd gav morgenmassage

-0945_LaastIndkoebsvogn_E

Fanget i fælden

-1046_MonsDoedFugl

Øv, legetøjet gik i stykker

-1158_LagkagebundeHanne

Kageskærer

-1205_HjemmelavetGuf

Gufpisker

-1344_SigurdDaekkerBord

Borddækker

-1400_FridaPusterLys

Lysepuster

-1412_SigurdKagecreme

Creme er godt

-1540_FyldSpandenMedVand

Der forsøges

-1554_AegIReder

Æg i reder

-1939_2_SigurdKedAfDet

Mor er tryg

-2028_Faelleshuset

Godnattid

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->