Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2010 => Uge 2
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2010-01-17 Oprydning, tøjvask, cykellapning...

Frida: 8 år, 4 mdr. Sigurd: 5 år, 10 mdr.

Det blev igen til hjemmedag, men med en anelse mere aktivitet fra de voksnes side. Hr. Underbuksing lumrede indenfor det meste af dagen, men nåede at få leget godt med undernabodrengen en times tid inden aftensmad.

Sigurd: Moar, skal vi ikke købe et rigtig solidt oklarium? Og en kasse piratfisk?

Sigurd modellervoks

Den trofase kasse

Frida spiser salat

Hun spiser salat!?

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2010-01-16 Hjemmedag

Frida: 8 år, 4 mdr. Sigurd: 5 år, 10 mdr.

Der var godt nok lidt snak om svømmehal og om at køre hen og gå på is på en sø, men ... der var bare ikke energi. De Voksne forhandlede lidt frem og tilbage om at én af dem skulle købe ind sammen med Sigurd, men ingen af dem kunne overskue projektet. Det endte med at alle tog afsted og så var det jo egentlig en ganske fin lille tur.

Frida tog over til en skoleveninde om aftenen, for at spise og sove. Hun kom nu hjem igen - det var åbenbart lige lidt for meget med to sove-sammen-begivenheder i træk.

Far: Sigurd, du ved godt at det er Anakin, der bliver til Darth Vader, ikke?
Sigurd: Nej han gør ikke!
Far: Joeh, han bliver opslugt af den mørke side! Man kan jo ikke skærme knægten mod livets barske realiteter for evigt, vel?

Frida Hanne Sigurd cykelvogn

Ud i det blå (okay, grå og hvide)

Danone yoghurt

Sigurd fik tre slikyoghurt

Toke Sigurd bærbar nintendo sofa t a hanne

Der anes en vis lighed

Skriv en kommentar
 

Fredag 2010-01-15 Hanne down & out

Frida: 8 år, 4 mdr. Sigurd: 5 år, 10 mdr.

Hanne har ikke været helt frisk hen over ugen, men har kørt på og lavet præsentation på arbejdet. Det kunne mærkes i dag, hvor hun gik helt død om eftermiddagen. Frida legede med Olivia, der blev til aftensmad og overnatning. Det med overnatning er forsøgt før, med varierende held. Denne gang forberedte tøserne sig ved at bygge drømmefangere og de viste sig at virke glimrende: Der var ingen pip fra pigerne før næste morgen.

Tre gange dell

Der skal vist lige leveres lidt tilbage til arbejdet

Hanne sløj

Trætte

Toke Sigurd computer

Aktive

Frida Olivia fællessovning

Hyggende

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2010-01-14 Mens der ventes

Frida: 8 år, 4 mdr. Sigurd: 5 år, 10 mdr.

Der ventes på at blive tante, onkel, kusine og fætter til Faster Lailas kommende barn. Hanne har troligt drillet hende ved at sende hende en masse SMS'er gennem den sidste tid (normalt er det Laila, der sender bunker af den slags) og i dag brød Toke med principperne og ringede for at høre hvordan det gik. Meldingen var positiv og som det ser ud nu, bliver det en hjemmefødsel som planlagt. Det bliver Frida og Sigurds første fætter/kusine og der ses frem til det snarlige møde. Terminen er om 2 dage, så der bliver helt sikkert en tur til Fyn i løbet af januar.

Om aftenen forsøgte Toke at vise hanne hvor sejt hans nye computer er. Det indkasserede et lille knus og en kommentar om at det er godt du er glad for dit nye legetøj. Hrmnpf... Onkel Jacob eller en lignende tekniknørd må ubetinget indkaldes en af dagene til et ordentligt demo.

Sigurd spiser beskidt sne

Sigurd mener det beskidte sne er det bedste: Det smager af salt

Sigurd snebunke

Kongen på højen

Sigurd mons

Hjemme i varmen

Lerting

Gråansigter

Tau spiser plante

Tau mente planten smagte fremragende

Snor skrue magneter

Presto!

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2010-01-13 Legetøj til Toke (sekundært til børnene)

Frida: 8 år, 4 mdr. Sigurd: 5 år, 10 mdr.

Toke fik nyt legetøj på arbejdet i dag, hvilket betyder at der frigives en 4 år gammel bærbar. Planen er at give den til ungerne og indrette et hjørne af stuen til fast opstilling. Det kommer meget tilpas, for deres brug af forældrenes computere har været kraftigt stigende gennem den sidste tid.

Dell m6500

Nyt legetøj

Sigurd dell m6500

It is bigger than him!?

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2010-01-12 Slikmærket

Frida: 8 år, 3 mdr. Sigurd: 5 år, 9 mdr.

Frida var til spejder og fik overbevist sin leder om at de skulle tage slikmærket. Der blev aftalt at det dækkede over at kunne spise en håndfuld vingummi på 1 minut, spise en stor flødebolle i én mundfuld, riste en skumfidus helt rigtig gylden og spise et lakridssnørebånd på 2 minutter. Frida er ansvarlig for at udforme selve mærket.

Sigurd fik rigtig gang i sit Star Wars-spil til Nintendo. Hans spillestil er tilsyneladende kaotisk og planløs, men det er svært at argumentere mod at han får kæmpet sig gennem banerne. Forældrene var godt nok noget skeptiske i starten overfor indførelsen af håndholdte spillekonsoller i hjemmet, men foreløbig har det gået rigtig godt. Frida bruger det mest til at spille om fredagen i skolen og sammen med veninder. Sigurd bruger det på linje med LEGO, modellervoks og andet legetøj. Der har ikke været behov for regler om forbrug.

Toke blev ringet op af en mand fra kommunen og bedt om at svare på spørgsmål "Om at være borger i Århus". Nu er han ikke så kvik, så han fangede ikke de subtile hints om at det altså handlede om indvandrere. På spørgsmålet Hvor kommer du fra? svarede Toke Err... Fyn?, hvortil spørgeren opgav at pakke tingene pænt ind og direkte spurgte Er du dansker?. Derefter gik det ned ad bakke, med spørgsmål som På en skala fra 1 til 5, hvor dansk føler du dig så? og Hvis du havde muligheden, ville du så flytte til Gjellerupplanen?. En deprimerende oplevelse.

Note to self: Når der laves undersøgelser og alt for komplekse spørgsmål stilles alt for simpelt og med alt for simple svarmuligheder, er det tillade at afbryde forløbet og melde man ikke giver være med til noget der er så overfladisk.

Sigurd spillerstar wars

Koncentration

Tonermangel

Ak, nørderne på arbejdet morer sig

Skriv en kommentar
 

Mandag 2010-01-11 Søskendekærlighed

Frida: 8 år, 3 mdr. Sigurd: 5 år, 9 mdr.

Frida og Sigurd har rigtig klikket de seneste dage. Et eller andet har virket og de har haft mange stunder, hvor de har været helt opslugt af en fælles leg. Sigurd er nu også ved at skifte gear: Han interesserer sig i stigende grad for tal & bogstaver og prøver at være med i gættelege med frida. Han har sågar snakket om det at gå i skole.

Heldigvis insisterer han stadig på at blive båret i fødderne med hovedet nedad og heldigvis er han let nok til at det kan lade sig gøre. Så forældrene beholder deres Lille Frø. Lidt endnu.

Sigurd Frida l e g o

Armadaopstilling

Plus plus rumskib

Rumskib igen igen

Sigurd spiser sne

Beskidt sne smager godt!?

Sigurd cykler

Ud i det hvide

Fridas gave til sigurd

Fra søde storesøster

Frida Sigurd bollebagning

Læseren og hælderen

Frida Sigurd bollebagning

Dej mellem hænder og fingre

[Foto]

Varm varm varm!

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->