Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2008 => Uge 36
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2008-09-07 Delt udflugt

Frida: 6 år, 11 mdr. Sigurd: 4 år, 5 mdr.

Sigurds veninde Tilde havde inviteret til høstfest hos Andelssamfundet i Hjortshøj, hvor hendes forældre skal bygge hus. Det faldt sammen med at Fridas klasse skulle en tur i en solsikkelabyrint, så Frida, Olivia oh Hanne tog til solsikkerne og Sigurd og far tog til Hjortshøj.

Solsikketuren var vældig hyggelig med en million trilliard solsikker og nogen poster i labyrinten, der vist var lavet af et par liverollespillende teenageknægte. Det afskrækkede nu ikke tøserne, der også fik plukket blomster i en pluk-selv blomstermark.

I hjortshøj brugte Sigurd og Tilde det meste af tiden i nogen halmballer (eller var det høballer?), der var stillet op til formålet. De blev ret beskidte og med halmsplinter i hænderne, men det bemærkede de slet ikke. Dagen derude blev afsluttet med en tur på en halmballepakket og traktortrukket vogn, hen over marker og markveje. Der var stop ved bidske køer, kæmpekøkkenhave med gulerodsoptræk, kæmpe pilehegn med bålplads og pileguffende geder. Sigurd var naturligvis voldsomt med på traktorturen og mente bestemt at den skulle gentages ved næste besøg i Hjortshøj.

Om aftenen var Sigurd energi ved at være opbrugt. Han klagede højlydt over lasagnen til aftensmad og ville ikke have noget. Ved sengetid pev han og krævede havregryn. Mor nægtede og serverede kold lasagne, men var alligevel så meget mor at hun hjalp ham med at sortere tomater og "det grønne" fra. Sigurd blev gladere og spiste i fred og ro, indtil han meldte at mor skulle kigge. Der var ingen mad tilbage på tallerkenen, heller ikke "det grønne".
Mor: Jamen så kan du jo godt lide lasagne!, Skal jeg lægge dig i seng nu?
Sigurd: Nej, jeg vil have havregryn!
Mor: Du kan få noget mere lasagne
Sigurd: Så vil jeg have en vitaminpille

Fridaskulptur

Frida kan et og andet med blade og blomster

Sigurd rutscher på gelænder

Afsted, afsted

Tokes hår

Ups!? Hvad mener du med ups!?

Hjortshøj andelssamfund udsigt mod sø panorama

Søudsigt

Olivia Frida trampolin t a Hanne

Aktiv afslapning

Afhugget hoved t a hanne

Hvad sidder der i øjet? var postens spørgsmål

Selvplukkede blomster t a hanne

Selvpluk

Sigurd spiser is

Lille Frø åd bunden først

Sigurd grøntsager e

Ja, Sigurd, du må godt få en pastinak

Sigurd fodrer kør

Køer gider ikke æde pilekviste

Sigurd springer fra halmballe

Lille Frø på springtur

Sigurd tilde udklædning

Ud for at dræbe ildsprudende rotter

Sigurd laver skyggespil

Dinosaurusskygge

Toke med elastik på næsen

Hov!?

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2008-09-06 Spillebule 128

Frida: 6 år, 11 mdr. Sigurd: 4 år, 5 mdr.

Ovenpå succesen i går ville Olivia og Frida naturligvis have mere, så de morede sig kosteligt i tre timer med at køre fra hinanden og tæve hinanden virtuelt. Al voksensnak om begrænsning af computerbrug blev holdt inde i de voksnes hoveder.

Sigurd var også lidt med, men legede ellers en del med Tilde. Der var snak om at de skulle sove sammen, men det saboterede de selv ved at skændes og gå hver til sit lidt før aftensmaden.

Udover indelumringen kørte Frida og Olivia op efter lørdagsslik alene. Det er første gang og det gik glimrende. De var vældig stolte over bedriften og forældrene endnu mere. Tøserne kørte noget af en omvej for at undgå at skulle over fodgængerovergangen ved Skejbycentret, men det gjorde dem ikke noget.

Onkel Jacob kiggede forbi, sandsynligvis tiltrukket af computerspilslydende. Han fik sat sit eget joypad til og blev affodret med pixels og aftensmad.

Tilde Sigurd spille

Med beundring i blikket betragter Sigurds groupie hans manøvrer

Frida Olivia spille

Som i går, bare sjovere

Bamse med halsbånd

Bamseåg?

Mons gulvvask

Du beder selv om det mis

Sigurd saver tilde kigger

Pindjustering

Sigurd jacoblivia Frida spil

Onkel Jacob i sit rette element

Indpakning til gamepad

Plug and paly med pull colors

Skriv en kommentar
 

Fredag 2008-09-05 Indlæringsevne: Ekstrem

Frida: 6 år, 11 mdr. Sigurd: 4 år, 5 mdr.

Far har indkøbt et par joypads (nutidens joysticks, kunne man kalde dem). Begrundelsen er at de skal bruges til flerspillerspil. Oline, Cirkeline og diverse andre spil på nettet er såmænd ganske glimrende, men dog orienteret om én person af gangen. Det er en helt anden ting at sidde ved siden af en anden, skubbe med albuerne og styre sin bil først over målstregen. Tid til noget action!

Nåmenaltså, Frida og Olivia blev placeret foran skærmen med hver deres styredims og et bilspil blev sat i gang. Ingen af pigerne havde brugt sådan en dims før, så der var forventet en vis indkørselstid (av av). Første spil gik da også næsten udelukkende ud på at tøserne bankede deres biler ind i banens kant og klagede over at de ikke kunne finde ud af at komme nogen vegne. Helt i orden, far gav et par diskrete råd, når frustrationerne blev for udtalte, og prøvede ellers at holde sig i baggrunden.

Andet spil gik med markant mindre klagefyldte udbrud og da tredje spil kom i gang styrede Frida overlegent og med vilde armsving sin bil gennem banen, uden de famøse banesidekollisioner og i det hele taget aldeles overbevisende. Det tog vel ca. 20 minutter at gå fra uskyldig pige til gamertøs. Det er næsten skræmmende hvad den rette motivator kan gøre for indlæringshastigheden.

Kæmpeløg

Ikke løgn: Et løg

Frida Olivia Sigurd computerspil

De små genier

Jens Hofman Hansen
2008-09-07 03:07

Det løg overskrider grænsen for økologisk

Toke Eskildsen
2008-09-07 10:42

Den er altså god nok. Det er et helt almindeligt, ordinært og gennemsnitligt kæmpeløg (de hedder vistnok Ailsa Craig løg). De er lidt sødere end almindelige løg, men ellers er der ingen forskel. Og ja, det er økologisk. Og ja, jeg var selv temmelig overrasket da jeg først fik øje på det.

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2008-09-04 Fødselsdagsinvitationer

Frida: 6 år, 11 mdr. Sigurd: 4 år, 5 mdr.

Frida fejrer fødselsdag for klassen om 8 dage, så hun har lavet fødselsdagsinvitation sammen med mor og sad og skrev navne på før skoletid. I skolen har de en glimrende tradition med at man kun får én gave, der til gengæld er større end de sædvanlige børnefødselsdagsgaver. Giveren er den der sidst har haft fødselsdag.

Fridas ønsker til fødselsdagen har været lasagne og skattejagt med kort. Det virker jo rimelig overskueligt. 20 aber i nummer 128 virker til gengælde mindre overskueligt, så affodringen kommer til at foregå i fælleshuset.

[Foto]

Den flittige skribent

Sigurd spiller computer

Prøvekørsel

Sigurdtegning kanon ilddrage

Sigurds verden

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2008-09-03 Venindeflytning

Frida: 6 år, 11 mdr. Sigurd: 4 år, 5 mdr.

Frida var til svømning igen og som sædvanlig var hun vældig begejstret. Mon ikke hun har lært den ædle kunst til foråret?

Om et par uger flytter Sigurds veninde Tilde til Hjortshøj. Selvom de to er lidt af en belastning med deres fælleshærgning, er det en skam, for hun er klart hans bedste veninde. De opfører sig som et gammelt ægtepar, incl. den del at de ikke vil undvære hinanden.

Sigurd spiser is

Isspisning: Chokoladen først

Sigurd mælk elvis orange

Orange er godt

Toke Eskildsen
2008-11-24 12:58

Tre uger gik der, så kunne Frida holde sig ovenvande uden hjælpemidler: http://ekot.dk/dagbog/2008_uge39.html#2008-09-24

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2008-09-02 Tand nummer to

Frida: 6 år, 11 mdr. Sigurd: 4 år, 5 mdr.

Frida og Olivia startede morgenen med at cykle i skole sammen. Det er et godt stykke tid siden de har gjort det sidst, men det gik som tidligere uden problemer.

Frida kom tilbage fra skolen og manglede fortand nummer 2 i undermunden. Der kom ingen meldinger om brutale klassekammerater eller fald fra træer, så det antages at den blot er faldet ud under gulerodsspisning eller lignende. Tanden kom under puden og Frida forventer at den er erstattet af kolde kontakter i morgen. Hun kom til at røbe overfor mor at hun ikke troede på tandfeen, hvortil mor begyndte at stille kritiske spørgsmål om hvordan tand-til-penge-transformationen så skulle finde sted. Ooonde mor.

Frida Olivia morgencykling

På topigehånd igen

Frida manglende fortænder

Se de ting der ikke er der

Sigurd spiller pixeline

Dragejægeren

Skriv en kommentar
 

Mandag 2008-09-01 Spejder nej tak

Frida: 6 år, 11 mdr. Sigurd: 4 år, 5 mdr.

Frida har været til spejder en enkelt gang og i morgen skulle så være anden prøvegang. Da hun blev spurgt om hun ville afsted i morgen, meldte hun at hun ikke havde lyst til alt det der spejdernoget. I sit dovne sind åndede faderen lettet op, for mors klarinetspil og Fridas onsdagssvømning har allerede alarmerende stor indvirkning på sandsynligheden for at slappe af med en kop kaffe efter arbejdstid.

Sigurd vandsprøjte

Her vogter jeg

Frida Olivia Sigurd vandsprøjte

Sjovt at gøre andre våde

Sigurd piver

Ikke sjovt at blive våd selv

Tilde sigurd

De kan ikke lave så mange ulykker med kridt, tænkte far

Malet skur

Men børn er kreative

Sigurd vasker skur

Meeeget pædagogisk

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->