Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2008 => Uge 17
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2008-04-27 Dobbeltfødselsdag

Frida: 6 år, 7 mdr. Sigurd: 4 år, 1 mdr.

Onkel Søren og Onkel Jacob fejrede fødselsdag hos bedste forældrene. Det var lækkert vejr og ungerne blev lokket med ud i haven. Nå ja, Sigurd ville hellere lege med LEGO indenfor, men så Frida da.

Onklerne trådte i karakter som handlingskraftige bilvedligeholdere og skaffede sommerdæk, som de selv satte på Toyotaen. Det er vældig fikst at de gider, når nu Hanne og Toke har nul interesse i at pusle med bil.

Sigurd totoro bamse mons

Tre plysdyr

Numsekørsel

Numserutsjing

Anne fletning flettet af frida

Frisør-Frida

Boldspil i haven

Havehygge

Olivia Frida rutsjen på gelænder

To the batpoles!

Frida dæk

"Dem må jeg hellere få sat på"

Jacob og Søren ordner dæk

"Hov! Stop! Kom tilbage!"

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2008-04-26 To gange bytur

Frida: 6 år, 7 mdr. Sigurd: 4 år, 1 mdr.

Frida og far manglede sandaler, så familien tog ned i Århus midtby. Nuvel, noget så simpelt som sandalkøb er selvfølgelig ikke spor simpelt. Frida ville have sandaler som forældrene ikke syntes om og fars fødder er størrelse 42 i bredden og 41 i længden. Desuden gider han ikke købe nyt tøj eller sko.

Mens Fridas sandalmangel blev afhjulpet af et godt kompromis, var det vanskeligere at finde noget til far. Kombineret med en Sigurd, der efterhånden var ret træt af alt det vaderi, blev turen afbrudt.

Derhjemme tog Sigurd en skraber, hvorefter ungerne blev afleveret hos Onkel Jacob og Tante Anne til deres månedlige overnatning. Onkel Søren var på besøg fra England, så der var glæde i den lille lejlighed. Han havde medbragt gaver til ungerne, som rigige onkler fra udlandet har for vane.

De børnefrie forældre kastede sig påny ud i sandaleventyret, men eftersom Toke ikke var specielt tændt på at forlænge hæle eller strække tæer blev der ikke fundet noget der passede. Hanne fandt til gengæld et par sandaler, der passede find til hendes gennemsnitsformede fødder. Hun blev ret glad for dem, hvilket hun sagde 10-20 gange i løbet af resten af dagen. Det vil blive brugt mod hende, næste gang hun mobber Toke for at blive hundehvalpebegejstret over en ny gadget.

Coen-brødrenes nye film "No Country for Old Men" blev aftenens begivenhed. Sortsynet og rå, men fremragende film. Meget Coen-agtig, på den gode måde. Ikke nogen hints om plot eller lignende - gå ind og se den i stedet.

Sigurd: I gamle dage fandtes bananmariehønerne. Men de findes ikke mere - de er uddøde, ligesom dinosaurerne

Sigurd kaskethue

Når man ikke kan vælge...

Aarhuså

Åen er helt åben nu

Sko med hjul

Her køber Stålanden sko

Frida Hanne Sigurd bro

Mor på vagt

Salamandre

Ungerne fangede monstre og satte dem (efter voksenformaning) hurtigt ud igen

Sigurd sover

Crash

Hanne sandaler

Vi lader billedet stå et øjeblik

Skriv en kommentar
 

Fredag 2008-04-25 Numse!

Frida: 6 år, 7 mdr. Sigurd: 4 år, 1 mdr.

Sigurds kampråb i disse dage er Numse!. Som regel udråbt ganske uprovokeret, når han synes der bliver lidt for stille. Adspurgt om hvorvidt den slags var frækt at sige i børnehaven meldte han at han ikke sagde det i børnehaven... Nå, men et eller andet sted må nogen have følt sig provokeret af det, siden han finder ordet så spændende.

Frida: Jeg glæder mig til i morgen, for der skal jeg have nye sandaler og lørdagsslik og sove hos Jacob og Anne

Frida morgenlæsning

Mens der ventes på legekammeraterne

Frida snegle

Sneglesamling

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2008-04-24 Lidt for mange børn

Frida: 6 år, 7 mdr. Sigurd: 4 år, 1 mdr.

Sigurd tog en legekammerat med hjem fra børnehaven og da far kørte forbi Fridas skole med dem, for at hente Frida, koblede 2 af Fridas veninder sig på. Det betød 5 aktive børn i huset og 2 miavende katte, alle kaldende på opmærksomhed, samtidig med at Onkel Jacob kiggede forbi for at snakke om at bilen tabte olie.

Tøserne løb udenfor, Jacob fik afrapporteret og Sigurd og hans ven blev affodret. Pyha!

Sigurds vennehjemtagelse gik desværre ikke så godt. De leger normalt rigtig godt sammen i børnehaven og de hyggede sig gevaldigt i cykelvognen, men på Sigurds værelse kom legen aldrig rigtig i gang og lidt før vennen skulle hentes gik Sigurd helt i spåner. Øv. Men de er begge meget opsatte på at de gerne vil lege sammen hjemme hos hinanden, så der prøves igen en anden gang.

Sigurd hænderne i lommen

Tag hænderne op af lommen, knægt!

Frida blomsterkrans

Blomsterpige

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2008-04-23 Tilbage til normalen

Frida: 6 år, 7 mdr. Sigurd: 4 år, 1 mdr.

Det er mere end en uge siden Sigurd har tisset i bukserne, så tilbagefaldet lader til at være overstået. Spøjst som den slags kommer og går. Øjenbetændelserne hos ungerne er også helt væk og der har ikke meldt sig noget hos forældrene.

Dagligdagen kører glimrende for tiden: Mor står tidligt op og tager afsted inden ungerne vågner. Far spiser morgenmad med ungerne og huset rømmes ved 7.30-tiden. Om eftermiddagen leges der med legekammerater indtil 18.30-tiden, hvor der spises. Det meste foregår harmonisk, specielt det med at der er eftermiddagstid til at lege fungerer rigtig godt.

Hanne Frida Sigurd l e g o robotter

Frida har overtaget styringen, så de frygtelige krigere er ganske fredelige

Sigurd mons

Yo can leave your cat on

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2008-04-22 Bjørneklo eller hvad?

Frida: 6 år, 7 mdr. Sigurd: 4 år, 1 mdr.

Frida havde fire blæner på sin arm i dag. De ligner dem fra en bjørneklo og givet at hun har været en del udenfor de sidste par dage, er det ikke usandsynligt. Hun klagede noget over dem, men det var vist mest fordi de så lidt voldsomme ud.

Sigurd l e g o dims

Leg med LEGOrobotkriger

Skriv en kommentar
 

Mandag 2008-04-21 Sommerfrisure

Frida: 6 år, 7 mdr. Sigurd: 4 år, 1 mdr.

Sigurd kløede sig lidt i håret i dag og eftersom der er lus i omløb er det jo ikke et godt tegn. Der er nu en dejlig effektiv kur mod den slags. Den hedder 5 mm og siger brum. Med de hastigt stigende varmegrader var det alligevel på tide at knægten fik en sommerfrisure. Sådan en maskinklipning tager kun 4 minutter. Sigurd havde tålmodighed til 2 og protesterede voldsomt over resultatet, da han så det i spejlet. Ak, alle disse overgreb der foretages mod børnene.

Frida havde blæner på sin arm ved eftermiddagstid. Det vides ikke hvorfra, men mon ikke det har været en eller anden bjørneklolignende plante?

Frida blæner

Blænearm

Sigurd tilde modellervoks

Den langhårede lømmel og veninden

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->