Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2007 => Uge 36
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2007-09-09 Sigurd down and out

Frida: 5 år, 11 mdr. Sigurd: 3 år, 5 mdr.

En stor del af Sigurds dag gik med at protestere og have hovedet fyldt med snot. Han har lidt sår inde i næsen, fordi han går og piller i den og for lige at gøre det helt perfekt, bankede han den ind i vindueskarmen da han legede med Frida.

Da Sigurd skulle sove flippede han helt ud. Et par niveauer over hans normale udflipningsgrad. Venlige og forstående far måtte børste tænder på den skrigende og sparkende unge.

Det med venlig & forstående er ikke engang helt løgn. Spøjst som tålmodigheden rækker længere, når der er en god forklaring på ungens adfærd.

Hanne prøvede at være flink ved den hårdt prøvede ungersvend: Jeg har ryddet op på dit værelse, Sigurd. Sigurd tog det ikke pænt: Nej! Neeej! (græde græde) ... senere ... Jeg vil have rod på mit værelse! (sigurd smider biler på gulvet) Det er mit værelse!.

Sigurd pind

Når man endelig får ham slæbt udenfor, går det såmænd helt godt

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2007-09-08 Cirkus Krone

Frida: 5 år, 11 mdr. Sigurd: 3 år, 5 mdr.

Naboerne havde sikret billetter til Cirkus Krone og alle tog afsted. Ja, dvs. med undtagelse af Hanne. Hun havde pådraget sig Sigurds skranten og måtte tage en slappe af dag derhjemme.

Cirkus Krone er småt og forestillingen varede kun 45 minutter. Det var nu glimrende, specielt til den usle sum af 30 kroner pr. næse. Sigurd var helt væk i klovnen, eller måske snarere klovnens elefantassistent. Til de voksne var der er par jonglørnumre der virkede rigtig godt. Måske fordi det hele var så tæt på og derved føltes mere ægte end de store polerede forestillinger?

Børnene bager boller

En nøje øjenmålt mængde mel tilsættes trinvis

Børnene bager boller

Pasteuriserede æg sikrer at barndommens dejspiserglæder lever videre

Reklame for konservative

De burde nok have købt en hel busside

Cirkus krone klovn elefant

Sigurd kaldte på elefanten resten af forestillingen

Ballonflyvemaskine

Luftballonfly

Akvarium storcenter nord

Akvariet i Storcenter Nord er rigtig flot

Akvarium storcenter nord

Hvad i hede hule Hellerup er det for en fisk?

Skriv en kommentar
 

Fredag 2007-09-07 Thomas Winding

Frida: 5 år, 11 mdr. Sigurd: 3 år, 5 mdr.

Sigurd fik endnu en hjemmedag, der var tilnærmelsesvis af samme slags som i går. Forskellen var at bedstemor kiggede forbi om eftermiddagen, så forældrene kunne tage ned i byen og høre Thomas Winding og Martin Krasnik. Toke fik turen i fødselsdagsgave for et par måneder siden.

Titlen på begivenheden var "Århussamtaler om kærlighed og talent". Det handlede om ... ja, det siger næsten sig selv. Thomas læste (naturligvis) nogen ting op, hvilket altid er bonus, og samtalen mellem de to var vældig underholdende og - til tider - interessant.

Tidligt på aftenen blev det afsløret at Toke ligner Thomas Winding. Eller er hans stemme blot ligeså og damen i billetsalget halvblind? Under alle omstændigheder blev der givet hånd til Toke Winding og taget pænt imod, indtil han gennemskuede hvad der foregik og forklarede at det desværre ikke var ham der skulle stå på scenen senere.

Martin krasnik thomas winding

Winding til højre i grel rød belysning

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2007-09-06 Sigurd sygedag

Frida: 5 år, 11 mdr. Sigurd: 3 år, 5 mdr.

I et forsøg på at forebygge 100% underdrejning blev Sigurd holdt hjemme i dag. Toke meldte sig som frivillig og hyggede sig sammen med en storklynkende og superbrokkende Sigurd.

Det varede nu relativt kort - kun en 7 timers tid - så livede Sigurd op og var med på at gå en tur og lege lidt med veninden TS.

Frida tog på besøg hos en klassekammerat efter skoletid. Det var for en gangs skyld godt vejr og de to piger legede ude i badetøj - det siger en del om denne sommer at det kan nævnes som en nyhed. Klassekammeraten lånte Frida en plastichund, der stammede fra McDonalds. Den kunne bjæffe og gentage et 3-sekunders riff 7 gange i træk. Den skal uheldigvis tilbageleveres allerede i morgen. Hvor er det dog en skam!

Efter Fridas ønske havde far oppet sig og lavet lasagne. Dommen faldt kontant og nådesløst fra Frida: Den smager ikke så godt. Jeg vil hellere have dem man køber i Aldi.

Far kan godt modtage kritik og det faktum at Frida de næste to uger kun får semuljesuppe til aftensmad har intet at gøre med hendes udsagn.

Sigurd trappe bold

Piv!

Sigurd protesterer

Nej!

Sigurd legehustag

Tag fat

Plastichund

Hunde har 7 øjne

Frida skrivebord

Potentielt skrivebord afprøves

Lasagne

Duer ikke, væk!

Opdækning til børnepasseren

Det er ok at skulle lytte efter naboernes unger inde hos dem

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2007-09-05 Sigurd brokkehoved

Frida: 5 år, 11 mdr. Sigurd: 3 år, 5 mdr.

Sigurd var noget af en hård nyser i dag og brugte stort set hele eftermiddagen på at klynke, kommandere og skælde ud. Han faldt til ro en halv times tid efter aftensmaden og gik godvilligt i seng, så det kan være det bare var aflæsning på mor pga. gårsdagens fravær? Han er blevet lidt snottet, så det har nok også spillet ind.

Frida berettede om en veninde fra klassen:
Frida: Dronning Margrethe er M's tipoldemor og Mary er hendes kusine. Margrethe er 100 år, men hun ser ikke så gammel ud, ikke ligesom oldemor. M har været til middag hos Margrethe
Toke: Det lyder ... godt nok spændende

Sigurd traktor

Sigurd vil gerne starte i skole. Han bliver slemt skuffet når han finder ud af at de laver andet end at lege med biler deroppe.

Sigurd modellervoks

Dreng i med ved rødt

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2007-09-04 Mor i København

Frida: 5 år, 11 mdr. Sigurd: 3 år, 5 mdr.

Lean kaldte igen på mors opmærksomhed, så hun stod meget tidligt op og tog til København. Hun kom godt nok hjem igen klokken 22, men der sov ungerne. Det kunne godt mærkes på dem at en enkelt forældre ikke er nok.

Eller også var det bare fordi det var Rare Mor, der var væk, mens Onde Far blev tilbage?

Onde Far tørnede i hvert fald sammen med Sigurd ved sengelægning. For tiden kører han på for fuld kraft med at skælde ud og kommandere med alle omkring sig (storesøster delvist undtaget). Han dyrker en meget irriterende teknik med at afbryde højlydt, når man prøver at forklare ham noget han ikke vil høre.

Sigurd Frida seng

Dagens leg: Frida slappede af, mens Sigurd opvartede. Små brødre kan sagtens bruges til noget

Toke på arbejde t a gitte

Det er et hårdt slid at være på arbejde

Sigurd med pinde

Afsted med dagens høst af drengeskatte

Skriv en kommentar
 

Mandag 2007-09-03 Forældrerådsmøde

Frida: 5 år, 11 mdr. Sigurd: 3 år, 5 mdr.

Toke tog til forældrerådsmøde på skolen (han er med i forældrerådet, fordi han nåede op til opskrivningstavlen som en af de første). Det var en noget anden oplevelse end bestyrelsesmøder i børnehave og vuggestue: Der var en helt anden grad af ansvar og krav om aktivitet. Pyha, her havde Toke regnet med at det handelede om kaffe og småkager.

Nå, den positive side er at der er ansvar og aktivitet. Der lader vitterligt til at der sker ting på skolen og med klassen. Som ekstra bonus sluttede mødet til tiden. Det er jo nærmest uhørt.

Sigurd havde ingen form for afløbsrensabstinenser eller symptomer i dag, så den historie lader til at være afsluttet. I hvert fald indtil børneværnet tager den op igen.

Zebradør

Det forudses at ungernes verden bliver en anelse sort/hvid

Sigurd samler nødder

At rydde op efter hærgeri

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->