Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2006 => Uge 7
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2006-02-19 Leg og sygepasning

Frida: 4 år, 5 mdr. Sigurd: 1 år, 11 mdr.

Frida legede med nabopigerne. De fandt sminken, der skal bruges til fastelavn, og var kreative på hinandens hoveder.

Sigurd sov rigtig lang middagssøvn og var temmelig splattet derefter. Hans feber kom og gik hen over dagen. Faster Laila er indkaldt til at passe ham i morgen formiddag og bliver afløst af far ved middagstid.

Frida har lært at fløjte og bøvse. Næsten. Fløjtetonen var der flere gange i dag og hun har mimikken på plads, når hun prøver at bøvse.

Alberte Olivia Frida sminket

Frida stod for maskering af de to første mistænkte, Olivia tog sig af den sidste

Tau på højttaler

Dekoration

Sigurd syg

Ikke helt frisk

Frida tastatur

Den lille taster

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2006-02-18 At vifte med ørerne

Frida: 4 år, 5 mdr. Sigurd: 1 år, 11 mdr.

Efter ordre fra Faster Laila og Onkel Keld, tog forældrene i byen uden unger. Disse blev naturligvis forkælet voldsomt, med diverse guf og fuld opmærksomhed.

Bedst som aftensmaden var ved at være klar (pandekager), viste Sigurd tegn på utilpashed. En hastig temperaturmåling viste 40°C, så Frida røg ind til naboerne og Sigurd blev kørt til vagtlægen. Han fik diagnosticeret "en virusforkølelse, der var gået på luftvejene" og sendt hjem igen. Han var frisk nok til at sidde og sige køre, køre i taxaen, men han var jo også hele 0,4°C under rekorden.

Kanin tegnet af frida

Et stk. kanin, tegnet af Frida, efter bestilling fra mor. Alle de karakteristiske dele fra en kanin er repræsenteret og de uvæsentlige dele er nedprioriteret

Hanne frisure

Den nye stil

Kæmpepingvin hanne

Hanne i pingvinstilling

Aarhus aa

Århus Å

Aarhus aa aabning

Århus Å

Lukket parkeringshus

Note to self: Magasins parkering lukker kl. 18.30 lørdag og åbner først igen mandag

Kæmpe urtepotte Hanne

Dagens ord er "anderledes"

Skriv en kommentar
 

Fredag 2006-02-17 Hjemmedag igen

Frida: 4 år, 5 mdr. Sigurd: 1 år, 11 mdr.

Sigurds øjenbetændelse er næsten ikke synlig mere og han var i fint humør på hjemmedagen, sammen med mor og Frida. De skvattede nu alle omkuld om eftermiddagen - mor i sofaen, Frida i solstuen og Sigurd i barnevognen. Han sov 5 timers middagssøvn, men var stadig træt nok til at komme i seng til sædvanlig tid.

Mor skulle synge godnatsange for Frida:
Mor: Så bliver det Højt på en gren en krage
Frida: Jaah! Jeg elsker døde sange!

Sigurd spiser havregrød

Splatmad til splattet unge

Fyrfadslys

Væge

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2006-02-16 38.8°C

Frida: 4 år, 5 mdr. Sigurd: 1 år, 11 mdr.

Sigurd blev bombet med øjenbetændelse, forkølelse og feber i dag. Det gik overraskende godt indtil spisetid, hvor han skvattede helt sammen og skulle have kropskontakt indtil han skulle i seng. Han kommer næppe i vuggestue i morgen

Faster Laila kiggede forbi, sent på eftermiddagen. Frida var rigtig glad for at se hende og brugte en del af aftenen på at give hende knus.

Faster Laila har forøvrigt meddelt forældrene at de bliver forvist fra hus & hjem på lørdag og først må komme tilbage efter midnat. Forældrene har tænkt sig at parere ordre.

Sigurd syg

Øjenbetændelsen på tilbagetog, men splattetheden på fremtog

Sigurd vandpyt

Mens der stadig var energi...

Sigurd klodser

...og overskud

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2006-02-15 Turbo Sigurd

Frida: 4 år, 5 mdr. Sigurd: 1 år, 11 mdr.

Sigurd tog en dag uden sut og med fuld fart på. Han var vældig ihærdig, uanset om det gjaldt mosling af familiemedlemmer, leg med biler eller protesteren mod sengelægning. Trods den øgede arbejdsbyrde, glædes forældrene over energien. Protesteringen varede nu kun til han lå ned, så faldt han til ro med det samme. Velkommen tilbage, Sigurd?

Frida klagede over lidt ondt i øjnene og de så måske en anelse røde ud? Og svier det ikke også lidt i fars øjne? Der kigges i spejle flere gange dagligt og paranoiaen breder sig.

Far går rundt med kvæstet højre håndled, efter han bogstavelig talt smed Frida i seng i går. Der er nu ingen grund til at ringe til børneværnet, for det var på Fridas opfordring. Men det lover ikke godt for morgendagens squashkamp.

Småkager

Der var stadig en mængde guf fra gårsdagens aktivitet

Sigurd Frida småkager

Denne mængde svandt dog noget

Legoting sigurd

And just like that... He's gone

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2006-02-14 Sigurd har øjenbetændelse

Frida: 4 år, 5 mdr. Sigurd: 1 år, 11 mdr.

Sigurd kunne knap se ud af øjnene i morges for gult snask. Han havde også let røde, hævede øjenlåg og det tog tid for ham at vænne sig til lyset.

Kontakt til lægen gav diagnosen øjenbetændelse af en art, der kunne bekæmpes med medikamenter. Kontakt til vuggestuen gav at Sigurd kunne komme afsted, når han var under behandling. Det blev hurtigt bedømt at naturens gang var uforenelig med to fuldtidsjobs, så der blev skaffet stoffer til Sigurden.

Sigurd blev nu hjemme i dag og storesøster ligeså. Han skiftede mellem ar være ret frisk og helt smadret, sådan lidt tilfældigt. Frida nød godt af hjemmedagen og bagte småkager sammen med far.

Ved aftentide skulle Sigurd have øjendråber. Der blev lagt slagplan og mor fikserede ofret, mens far håndterede dråberne. Sigurd lå og grinede. Skøre unge.

Sigurd closeup

Dagens dreng i centrum

Frida bager

Klar til bowling

Frida står på hovedet

At fordøje småkagerne

Sigurd gravko

Hmm... Det der ser bekendt ud

Øjendråber fucithalmic

Adgangskort til vuggestuen

Skriv en kommentar
 

Mandag 2006-02-13 Mere i vente?

Frida: 4 år, 5 mdr. Sigurd: 1 år, 11 mdr.

Sigurd havde lidt hævede øjenlåg og noget snask ved øjet. Det lignede begyndelsen til en gang øjenbetændelse.

Farlig Frida

Grrr!

Hanne læser for ungerne

Aftenhyggen

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->