Søndag 2006-01-15 Tøser og knægte
Frida: 4 år, 4 mdr. Sigurd: 1 år, 10 mdr.
Mai holdt børnefødselsdag for Frida og Olivia, så Frida var væk en stor del af dagen. Ved eftermiddagstid skiftede de imidlertid lokation, så døren blev sparket op af tre overgearede, råbende og rovdyrjagende småtøser. Katten gad nu ikke være med til legen, så den forsvandt sporløst.
Sigurd havde en minusdag og med tre gennembrudte hjørnetænder og en markant bule, der hvor den fjerde bør komme, er der ikke den store tvivl om forklaringen. Det betød selvfølgelig også at han havde svært ved at falde i søvn om aftenen.
Inden da blev det dog tid til mandetur. Sigurd og far tog bilen og kørte ud for at se på maskiner. Første stop var nogen kedelige kraner, med hegn omkring, kun lige nok til at få Sigurd til at sige kran
er par gange, pege og ellers trisse lidt rundt. Den fortvivlede far havde lovet sønnike maskiner og turen gik videre ud i aftenskumringen.
Drengerøvsguderne var venlige og viste vej til et sted med to gravkoer, en bulldozer, en tromle, en hjuldozer og en lastbil. Der var ingen hegn og ingen "Adgang forbudt"-skilt, så Sigurd dirigerede frit rundt mellem vidunderne. Bonus.
Lørdag 2006-01-14 Sove og lege
Frida: 4 år, 4 mdr. Sigurd: 1 år, 10 mdr.
Toke sov til klokken 14 og Frida & mor sov middagssøvn. Der har været sparet op i løbet af ugen. Frida legede med Mai det meste af eftermiddagen og Mai blev til aftensmad, sammen med sin mor og lillebror. De to piger leger rigtig godt sammen for tiden, så det er ærgerligt at Mai flytter om 14 dage.
Der blev tid til lidt Stuart Little 2, med engelsk tale. Frida undrede sig lidt og spurgte så Hvorfor taler de det sprog, når de er hvide?
.
Sigurd, klogere end får
Fredag 2006-01-13 Fællessovestatus
Frida: 4 år, 4 mdr. Sigurd: 1 år, 10 mdr.
Ungerne har efterhånden sovet i samme værelse et par uger. Der er stille og roligt kommet ro på, med fælles godnatsang og lys på værelset. Sigurd vågner op engang imellem om aftenen, men med tre hjørnetænder halvt fremme, er det fair nok.
Torsdag 2006-01-12 Hanne på Hælebar
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Hanne havde lidt opgivet sine støvler, hvor sålen havdre revet sig løs, men efter lidt pufferi fra kæresten, gik hun på skomager/hælebar og fik manden til at kigge på dem. De blev syet og limet, for den fyrstelige sum af... 50 kroner. Men så var de også pudset, da hun fik dem udleveret.
Der er et eller andet galt i Randers. Måske bruger de en anden møntfod deroppe?
Onsdag 2006-01-11 Ingen kvalte unger der
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Frida har plaget om et halstørklæde i et stykke tid og i torsdags fik hun to. Hun er glad for dem, specielt det korte, som mor udvalgte. Ikke at hun får gået så meget med dem, for hun må ikke have dem på i børnehaven.
Den slags kan jo kvæle ungerne.
Tirsdag 2006-01-10 Kedelig vinterdag
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Sneen er smeltet så meget at snavset ses og der er vådt over det hele. Det småblæser og føles meget koldere end vindstille ved -5°C.
Frida havde en minusdag og Sigurd døjer stadig med tænder. Han vågnede nogen gange sidste nat.
Klynk, klynk.
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Sigurd har lært et nyt ord. Gå!
. Det udtales klagende, som om man har gjort ham stor uret. Det bruges, når man har gjort ham stor uret, eller når man forsøger at få ham til at slukke for fjernsynet.
Hanne fik lige en smagsprøve på Sigurds vid: Gå, gå
, Jeg vil ikke gå
, køre