Søndag 2005-12-18 En dejlig vinterdag
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Klokken 6.15 vækkede Frida Sigurd ved at råbe Mor, mor!
. Det blev nu far, der vaklede ud og fik opklaret at årsagen til råbene var at julestrømpen skulle undersøges for nisseefterladenskaber. Til alt held var begge unger med på 20 minutters vegetering foran Byggemand Bob bagefter, så far havde lige lidt tid til at komme til sig selv.
Nabomanden havde fødselsdag, så de voksne naboer tog en tur i byen og efterlod ungerne til selskab til Frida og Sigurd. Efter Frida og Olivia havde lavet nok ulykker indenfor, gik de en lang tur med Toke. Lækkert vejr, is på vandet og oplagte unger. Herligt.
De ønskede værksteder havde heller ikke åbent i dag (hvorfor ikke? Er det ikke i weekenden folk har tid til at tage bilen til eftersyn og den slags?), men det blev arrangeret at Falck hentede den og kørte den ud til et værksted i Viby, hvor Toke vil befinde sig 7.30 mandag morgen. Der håbes på gode nyheder til den tid.
Lørdag 2005-12-17 Hvad betyder den røde lampe?
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Vroom, vroom. Det er dejligt at have bil. Vroom.
.
Hmm... Hvad mon den røde lampe betyder? Noget med bremserne? Nå, det er nok ikke så vigtigt. Vroom, vroom.
Hmm... Topfart 70 km/t? Sagde Toke ikke at den kunne køre noget hurtigere? Vroom? Vroom?
Hovsa, man skal vist huske at udløse håndbremsen, når man kører. Også selvom man kører på motorvej
. Hvad betyder det forresten, når temperaturmåleren er i det røde felt?
Efter en kortvarig, men spændende, tur i bilen i går, satte Hanne den i nærheden af Hammel og tog bussen videre på arbejde. Den står der stadig, for værkstederne i området har lukket om lørdagen. Søndagsplanerne er at finde ud af om køretøjet har taget permanent skade. Hanne frygter for sine lommepenge.
Lidt mere jordnært, så er der faldet lidt sne. Ungerne var glade, selvom der ikke er nok til kælketur. Forældrene er glade, for det giver mere lys og er markant pænere end mørke skyer, småregn og blæsevejr.
Fredag 2005-12-16 Far til frokost
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Så blev det fars tur til julefrokost og mors tur til børnejonglering. Der var intet usædvanligt at bemærke, bortset fra at Hanne ødelagde bilen på vej til arbejde.
Torsdag 2005-12-15 En kvart pelikan
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Der var blæs på i dag og Frida morede sig med at bruge jakken som sejl. Det virkede nu ikke specielt fremragende, da hun gik i modvind.
Frida overtalte far til kage efter aftensmaden og udpegede strategisk den største flødeskumsbombe i bageriet. Far skal nok engang få lært at opstille klare betingelser for omfanget af de godkendelser, der gives.
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Sigurd har udvidet K-ordene med koge
, men er ellers gået i gang med M.
Denne gang er betydningerne dog mere snævre, så mor
, mig
og mere
betyder rent faktisk mor, mig og mere.
Det vides ikke, hvad der blev af L.
Man ved man er omgivet af teknik, når man bliver nødt til at genstarte sit skrivebord.
På fars arbejde er der motordrevne hæve-sænke-borde. Fars skrivebord ville pludselig kun køre ned. En mednørd anbefalede at køre det helt ned, hvorefter det ville kunne køre op igen. Det virkede ikke.
Med udsigt til at sidde direkte på gulvet i flere dage, før en bordteknikkyndig person kunne afhjælpe, blev det forsøgt at tage strømmen fra og til bordet. Det virkede. Næste projekt er at finde ud af om bordet kører Windows 98 eller XP.
Tirsdag 2005-12-13 Sove hos mor og far og Lucia
Frida: 4 år, 3 mdr. Sigurd: 1 år, 9 mdr.
Frida havde vist en ond drøm eller sådan noget. Hun pev ved forældrenes sovetid og kom ind i den store seng. Det lyder meget hyggeligt, men hun møvlede temmelig meget rundt og forstyrrede mors nattesøvn.
Børn i sengen er ok. Men de skal helst komme trissende klokken 9.30 lørdag morgen, krybe op i sengen og putte stille og roligt i en halv time.
Lyciaoptoget i børnehaven var stille og roligt. Der var ikke så mange voksne, men børnene var ret gode til at huske teksten og gik op i optoget med stor alvor og koncentration.
Mandag 2005-12-12 Tidligt i seng
Frida: 4 år, 2 mdr. Sigurd: 1 år, 8 mdr.
Det var kedelig decembermandag i dag. I morgen er der imidlertid lucia-optog i børnehaven, hvor Frida skal være med. Der er klokken 6.30, det foregår, så der er dømt tidlig opvågning i morgen.
Ny jakke, fundet i den bunke brugt tøj, Frida har fået forærende. Frida var vældig glad for den og viste den stolt til en pædagog. Frida forklarede at den var god og dejlig varm.