Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2004 => Uge 2
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2004-01-11 Møgvejr

Frida: 2 år, 3 mdr.

Lige til at blive deprimeret af: Tåge, blæst, småregn, temperatur omkring nul. Vi kunne godt se at en gråvejrsdag med en understimuleret unge nok ikke lige var sagen, så det blev til et besøg hos Onkel Jacob & Tante Anne (der ikke er tante til Frida, men det lyder så dumt at sige "Onkel Jacob & Anne").

Frida blev fodret med chokoladekiks, snakkede med deres katte og fik en tøjhund med hjem. Forældrene hyggede sig også, men var for gamle til at få gaver.

Stor kat

Pænt stor kat

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2004-01-10 Vi har et gulv!?

Frida: 2 år, 3 mdr.

Dagen gik med almindelig hygge og oprydning. Frida var helt med på at hjælpe med oprydning og lod være med at gå i vejen, når der skulle flyttes ting. Om aftenen havde hun dog en del uafbrændt energi og prøvede at aktivere forældrene, der hellere ville dovne.

Det ser underligt tomt ud i soveværelset, nu hvor flyttekasserne er væk. Heldigvis har vi endnu ikke fundet ud af hvor Tokes blade skal stå, så der er stadig et par kasser ovenpå til at give den hjemlige atmosfære.

Bad

Argh! Det grusomme sæbemonster osmosificerer mig!

Kasse

Mod afgrunden med næste offer

Kasse

Blonk donk sproing ... kaduns!

B b o c

Big Boobies On Chest? Barske Bent Og Co.? Børn Bruger Også Cola?

Skriv en kommentar
 

Fredag 2004-01-09 Hjemmedag

Frida: 2 år, 3 mdr.

Frida blev hjemme i dag, sådan mest fordi Hanne havde lyst til en hyggedag. Ud på eftermiddagen ankom der 5 reoler, som fluks blev sat på plads da Toke kom hjem. Nu er beholdningen af flyttekasser reduceret kraftigt og med en indsats over weekenden er der håb om helt at eliminere den.

Frida er stadig ikke så glad for at falde i søvn om aftenen. Hannes teori er at hun er ved at være stor nok til at være bange for mørke. Tokes teori er at hun er ved at være stor nok til at monstret under sengen gider prøve at få fat i hendes tæer.

T shirt

Frida og andre superhelte gemmer deres arbejdstøj under det almindelige

Det hjælper på det

Overraskende: Tegneserier fra 12 små flyttekasser fylder kun 6 Kubik Reoler

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2004-01-08 Snart...

Frida: 2 år, 3 mdr.

Så fik Hanne bestilt 5 Kubik Reoler. Det er vist et tegn på alderdom og småborgerlighed at glæde sig til nye bogholdere, men vi må nok indrømme at vi er vældig opsatte på det. De kommer i morgen.

Frida havde for en gangs skyld en minus dag i vuggestuen. Hun var ellers vældig glad i morges, men det holdt åbenbart ikke. Hun var heller ikke nem at lægge i seng, hverken i går eller i dag.

Hælde

Det trick lærte Frida af Olivia i går

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2004-01-07 Midten af ugen

Frida: 2 år, 3 mdr.

Onsdag. Stadig to hverdage foran og kun to passeret. Nå, det hjælper lidt at det betyder onsdagsmiddag med naboerne. Menuen stod på suppe og brød med indbagt skinke & ost. Det var et hit med det vejr vi har haft.

Frida var ikke specielt glad for at blive lagt i seng. Toke skulle ned til hende et par gange og putte ekstra. Hun var ellers glad nok i løbet af dagen.

Lave mad

Hvis man nu får fire børn og de får en fast maddag hver...

Monster

Hjælp, hjælp! Kæmpepigen tager os!

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2004-01-06 Stadig glad?

Frida: 2 år, 3 mdr.

Ja, Frida er stadig i fint humør. Da Hanne kom for at hente hende i vuggestuen var hun 3 kvarter om at blive færdig med at kravle ind under krybberne og prøve de andre børns hjemmesko (Frida, ikke Hanne). Måske har den langsommelige afgang også noget at gøre med at der var isslag og sne udenfor?

Hanne kom som forventet ikke ud at køre i dag. Hun begynder at blive lidt smånervøs, for det skal jo nåes før marts.

Børnehjemsung

En anelse træt måske?

Skriv en kommentar
 

Mandag 2004-01-05 Lidt af hvert

Frida: 2 år, 3 mdr.

Vejrguderne er godt nok ikke med Hanne. Hun skulle have været ude at køre den 23. december, men det blev aflyst pga. sne. Hun har en aftale om at køre i morgen, men vejrudsigten siger sne og isslag.

Frida var meget glad og aktiv. Hun løb rundt og sang og fandt på en masse løjer. Det var også gået rigtig godt i vuggestuen. Hanne opdagede at endnu en kindtand er brudt frem, så det kan være en del af forklaringen..

Note to self: Når man ser Stuart Little 2 med en hyperaktiv unge, så vær opmærksom på at der skal udholdes konstant snak fra ungen, der skifter mellem Hvor er musen, far? Hvor er musen? og Se, far, se! Der er musen! Se far! Musen!.

Monsterhånd

Mors monsterhånd

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->