Søndag 2003-12-28 Regn og hygge
Frida: 2 år, 3 mdr.
Frida var vågen en times tid midt om natten, hvor hun skulle have vand og selskab. Det betød vi først stod op klokken 11. Det regnede en del, men dagen var nu rigtig hyggelig hos farmor & farfar. Det var vist første gang Frida fik bad i en vask.
Der var en opskrift i en af de nyerhvervede Totte bøger. Den var måske en anelse sukret, men ganske spiselig (kagen, ikke bogen)
Frida: 2 år, 3 mdr.
Juleprogrammet fortsatte med en tur til Fredericia til farmor & farfar. Faster Laila var der også - hun skal desværre hjem igen i morgen, men havde lige tid til lidt juleri. Der blev spist god mad og udvekslet gaver. Frida var helt med på at juletræet godt kunne levere pakker endnu en gang.
Frida: 2 år, 3 mdr.
Traditionen tro holdt oldemor julefrokost. Frida må havde fået installeret en ekstra mave til lejligheden, for hun spiste meget mad! Fem stykker franskbrød, indholdet af en tartelet og et stykke skinke var bare opvarmning til slik og kage.
Dagen var vældig afslappende for Hanne & Toke, for Onkel Jacob og Tante Anne underholdt Frida hele tiden. De tog også med hjem efter frokosten og legede videre med Frida til hun skulle i seng.
I morgen går turen til Fredericia til Farfar & farmor, hvor vi skal være indtil den 32. december. Nytåret holdes hos familien Kragelund i Vejle, sammen med Torben, Tenna & Sander. Torben og Toke står for nytårsskyts - der blev et par kanindræbere tilovers sidste år, men der skal nok suppleres en anelse op.
Torsdag 2003-12-25 Dagen derpå
Frida: 2 år, 3 mdr.
Bedstefar og bedstemor skulle til et andet familiearrangement, så vi slappede af sammen med Onkel Søren hele dagen. Det blev dog lige til en enkelt tur ud og se på dyr.
Frida: 2 år, 3 mdr.
Sneen smeltede, så ingen hvid jul for os. Men ellers var alt som det skulle være: Juleaften med and, dans om juletræet og en masse gaver. Frida var helt med på at danse og sagde mere sang
, når en sang var slut. Senere hjalp hun bedstefar med at dele gaver ud.
Tirsdag 2003-12-23 Dagen før dagen
Frida: 2 år, 3 mdr.
Så blev familien atter genforenet. Bedstemor sagde at Frida havde været et englebarn hele dagen i går. Det skal nok passe - hun havde i hvert fald en del hun lige skulle aflevere til mor og far. At aflevere betyder at klynke, kommandere og generelt være på tværs. Hun blev nu god igen senere.
Frida: 2 år, 3 mdr.
Det sneede i nat. Rigtig sne. Jubel.
Desværre skulle Toke på arbejde, så det var op til Frida & Hanne at lege ude i sneen. Det gjorde de så til middagstid, hvor Frida blev hentet ud til bedsteforældrene til pasning og overnatning.
Hanne og Toke tog i biografen og så Ringenes Herre - Kongen vender tilbage. Den var helt som den skulle være - stor, flot og afsluttende. Bagefter var der dømt spisning på restaurant: Det gælder om at udnytte børnepasning.
Dagens billederne af Frida er taget af bedstemor.