Søndag 2003-04-13 Den lange vandring
Frida: 1 år, 7 mdr.
Frida har gennem længere tid været tilbøjelig til at plage om at blive båret eller kørt i klapvogn, når vi har været ude at gå tur. Det var helt anderledes i dag - måske fordi det var rigtig godt vejr? Frida & Toke gik en længere tur, mens Hanne var på cafe nede i byen.
Lørdag 2003-04-12 Bedsteforældrebesøg igen
Frida: 1 år, 6 mdr.
Onkel Jacob fejrede fødselsdag hjemme hos Fridas bedsteforældre, så Hanne & Frida tog derud. Frida følte sig godt hjemme hos bedsteforældrene og ville gerne i kontakt med familien. Toke tog til en anden fødselsdag hos Brian, en gammel gymnasiekammerat.
Frida: 1 år, 6 mdr.
Vi brugte eftermiddagen og første del af aftenen på at være sammen alle tre. Frida havde ikke sovet så godt i vuggestuen, men hun var alligevel med på lidt leg.
Indtil i onsdags troede vi at Fridas lillebror var på vej, men sådan skulle det desværre ikke være. Onsdagsindlægget er opdateret med en beretning om dette.
Torsdag 2003-04-10 Det kompetente barn
Frida: 1 år, 6 mdr.
Bad med Frida er efterhånden en ren fornøjelse. I dag prøvede hun selv at vaske hår, ved at få shampoo på hånden og rode det ud i hovedbunden. Det sjovedte var dog at hælde vand i hovedet på far.
Efter badet legede hun med sine vanter og formåede at tage en af dem på, med tommelfingeren korrekt placeret i vantens tommelfinger. Det sneede forøvrigt hele dagen.
Onsdag 2003-04-09 En kedelig dag
Frida: 1 år, 6 mdr.
Nøj, hvor er det koldt. Blæsende og med sne. Vi kunne godt bruge lidt lokal manifestation af den globale opvarmning.
Frida lader til at rykke lidt om på sine sovevaner. Hun vågnede 7.30 i morgen og kom i seng klokken 20.30. Det er ca. en times forskubbelse i forhold til før (og ja, vi ved godt at vi er skiftet til sommertid). Det skyldes måske vores mørklægning af soveværelset?
Opdateret 11/4-2003
I dag var vi til 12 ugers scanning på Skejby sygehus. Hvad vi troede var et barn på vej, viste sig at være gået i sig selv igen. Ifølge lægerne havde Hanne fået en spontan abort forholdsvis tidligt i forløbet, så det væv, der var opstået, var blevet nedbrudt igen. Tilbage var kun nogle hinder og lidt væske.
Lægerne meldte at det sker rimelig ofte og at der som regel ikke er nogen forklaring på hvorfor. De antager at det er en naturlig reaktion fra kroppen, hvis fostret ikke er levedygtigt. Det påvirker ikke chancen for heldige graviditetsforløb senere i livet.
Vi blev meget kede af at få nyheden, men vi er taknemmelige for at det ikke skete før Frida. Som det er nu, ved vi at vi kan få børn, og der kommer helt sikkert også et barn nummer to, på et senere tidspunkt.
Frida: 1 år, 6 mdr.
Ja, okay, der faldt ikke to meter, men det sneede i dag. Lidt spøjst med snevejr og delvis solskin.
Frida legede med naboens dreng Rasmus. De er vist blevet gode venner - hun kan i hvert fald genkende hans flyverdragt (uden indhold) oppe i vugestuen.
Mandag 2003-04-07 Buler i hovedet
Frida: 1 år, 6 mdr.
Frida havde et par fine buler i hovedet, da Hanne hentede hende fra vuggestuen. En af pædagogerne forklarede lidt undskyldende at hun (Frida, ikke pædagogen) havde forsøgt at klatre op i en af deres legeklapvogne og var faldet ned.
Fra vores side er vi taknemmelige for at Frida får lov at eksperimentere med at kravle op i ting i vuggestuen.