Comic Fetch refleksion

Er Comic Fetch lovligt?

Offentliggørelse på nettet

Når materiale lægges offentligt på Internettet, giver forfatteren implicit tilladelse til at læseren laver en midlertidig kopi af materialet, for på den måde at få præsenteret materialet.

Den midlertidige kopi er en teknisk nødvendighed, da samtlige kendte computersystemer nødvendigvis må have det viste material i hukommelsen, om ikke andet så i grafikkortets eller lydkortets hukommelse.

Dertil kommer at almindelig skik og brug foreskriver at det er acceptabelt at programmer benytter en harddisk som midlertidigt lagringssted for data. Udbredte browsere som Internet Explorer, Netscape Navigator og Opera benytter alle denne teknik, der kan gøre gentagne besøg på de samme sider noget hurtigere.

Præsentation af materiale

Når en forfatter lægger materiale offentligt tilgængeligt på Internettet i form af websider med tilhørende billeder/film/lyde/m.m., kan denne forfatter ikke kræve at materialet præsenteres nøjagtigt som forfatteren forestiller sig. Dette skyldes hovedsagligt to faktorer, der hænger tæt sammen:

  1. Standarden HTML, der benyttes til websider, er designet med fleksibilitet in mente. Den tillader bla. at brugere kører med
  2. Rent teknisk er det tæt på at være umuligt at præsentere materialet på samme vis som forfatteren ser det.

Også under almindelig brug kan læseren påvirke den måde en side vises på. F.eks. kan han, hvis visningen tager for lang tid, trykke stop og afbryde overførslen. Dette efterlader en side, der ofte mangler vigtige elementer.

Real World - WebWasher

Det tyske firma Siemens producerer er program kaldet WebWasher. Formålet med programmet er at mindske mængden af "irriterende" elementer på de sider man ser, når man kigger på WWW. Dette sker bla. ved at fjerne popup-vinduer, animerede billeder og bannerreklamer fra siderne.

Rent teknisk konstruerer WebWasher en ny HTML-side med ændret indhold og ændret tilhørende grafik.

Ifølge Siemens har de omkring 3 millioner brugere af programmet.

Comic Fetch

Comic Fetch kan sidestilles med en ekstrem udgave af WebWasher. I stedet for blot at filtrere bannere fra, bliver alt (undtagen selve tegneseriestriberne) filtreret fra.

Eftersom produktet - den resulterende side med striberne - ikke lægges til offentlig skue, men blot fremvises til den aktuelle bruger, sker der intet brud på forfatterens ophavsrettigheder.

Det betyder dog ikke alt er godt. Et er lov, noget andet er moral.


Denne side er en del af projektet Comic Fetch
Sidst opdateret af Toke Eskildsen (darkwing@daimi.au.dk), den 6 november 2000