Søndag 2022-01-30 Skaderne besigtiges
Frida: 20 år, 4 mdr. Sigurd: 17 år, 10 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.
Det var væltet er par træer hen over skovvejen til spejdernes hytte, men med rigeligt spejdere i området var det et problem der kun var et problem i meget kort tid. Forældrene kom for at hente afkommet, der holdt generalforsamling (det er en voldsomt velfungerende spejdergruppe og der blev fisket 5 nye forældrebestyrelsesmedlemmer oveni de 5 siddende), spist suppe og lukket af.
Derhjemme var en forsvunden bobslæde eneste stormskade. Det var jo til at overskue.
Lørdag 2022-01-29 En mørk og stormfuld galla
Frida: 20 år, 4 mdr. Sigurd: 17 år, 10 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.
Der var max spejder hele dagen. For Tokes vedkommende startede den 6:30 - nogen skal jo røre havregrøden til de glubende horder. Resten af dagen gik med at rydde af, vaske op, forberede næste måltid og starte forfra.
Asta drønede rundt og nød livet. Det store tema var galla med Oscar-uddeling, så de skulle samle rekvisitter i området og indspille en film. Om aftenen blev uniformen udskiftet med det nydelige tøj, der blev set film, reklamer (lavet at spejderlederne) og drukket kuælørte drinks. Stor fest, indtil en sindsforvirret bondemand crashede festen, råbte op om at nogen enhjørninge terroriserede hans køer og fik alle spejdere tilbage i uniform og ud i stormen for at hjælpe med ... ja, okay, dén del hørte Toke ikke: Antageligvis enten at fange køer og/eller skræmme enhjørninge.
Alle unger overlevede og kom kolde tilbage til varm cacao, skumfiduser og cupcakes.
Fredag 2022-01-28 Afsted mod Sletten
Frida: 20 år, 4 mdr. Sigurd: 17 år, 10 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.
Efter skolen tog Asta spejdertøjet på og drog med far ned til spejderhytten. Den tårevældede afsked blev sprunget over, for far skulle jo også med. Bare i bil i stedet for bus. De mødtes kort derude, men spejderlederne lægger på ingen måde op til familiehygge mellem spejdere og madlavende forældre. Tak, spejderledere.
Frida: 20 år, 4 mdr. Sigurd: 17 år, 10 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.
Spejdertur i weekenden med afgang om eftermiddagen, så Asta pakkede i god tid. Alt klar til i morgen.
Onsdag 2022-01-26 Tandtab på vej. Igen
Frida: 20 år, 4 mdr. Sigurd: 17 år, 10 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.
Så fik Asta endnu en rokketand. Og godt for det, for tandlægen snakkede om at de skulle rokke ved dem hvis de ikke faldt ud af sig selv.
Frida: 20 år, 4 mdr. Sigurd: 17 år, 10 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.
Asta gentog tricket med at tage hjem til en kombineret klasse & svømmekammerat, så de kunne tage sammen til svømning. Det hjælper også forældrene på at huske svømningen.
Mandag 2022-01-24 Basic spejder
Frida: 20 år, 4 mdr. Sigurd: 17 år, 10 mdr. Asta: 10 år, 10 mdr.
Spejder med bål & snobrød. Max klassisk. Der er spejdertur næste weekend, så mon ikke de større ting gemmes dertil?