Søndag 2022-05-01 Hindbærflytning
Frida: 20 år, 7 mdr. Sigurd: 18 år, 1 mdr. Asta: 11 år, 1 mdr.
Genboen forærede 10 hindbærplanter fra sin have. En win-win-foræring for i løbet af 5-6 år havde de bredt sig fra et par startplanter til at forsøge at erobre deres have. Nu kan de så forsøge at erobre en ny have, hvis ellers flytningen gik godt.
Frida: 20 år, 7 mdr. Sigurd: 18 år, 1 mdr. Asta: 11 år, 1 mdr.
Asta syede en kappe med hætte. Der var ikke nogen særlig grund, udover at hun gerne ville have en dyster kappe - sådan en som dementorer eller dødsgardister render rundt med. Den blev rigtig nydelig, selvom Asta måtte indrømme at dødsgardister nok ikke plejede at bruge knapper udformet som pindsvin.
Den gamle cykelvogn har det skidt (knækket aluminiumsstang) og den gamle reparation var også gået i stykker. En ny reparation blev iværksat, med tykkere metalplader og indvendig træstykke til at forhindre gnidninger mellem metalstykerne. Den ægte test må vente til der skal hentes kattegrus, cement fra Stark eller hvad den nu ellers bruges til.
Vejret var godt og der opstod stemning for noget så sjældent som at spise ude. Sådan low-key på pizzaria, men alligevel. Det var så Pips Pizza nede der hvor de rige bor og De Voksne syntes det var rigtig godt, med sprøde bunde og velsmagende råvarer. Asta syntes det var okay, men ikke mere: Hun var ikke lige til så sprøde bunde og den skinkepizza hun havde bestilt kom med udskårne skinkestykker med karakter, i stedet for anonyme skinkefnuller.
Der blev også købt næseballon, så Asta kan puste trommehinden på plads. Hun klagede lidt over at det gjorde ondt i øret når hun pustede, men apotekeren havde forklaret at det er en god ting: Det betyuder trommehinden rykker sig.
Frida: 20 år, 7 mdr. Sigurd: 18 år, 1 mdr. Asta: 11 år, 1 mdr.
Hanne tog på studietur med vandring hele dagen, Toke tog til Kapsejladsen og Asta tog hjem til en fra klassen for at spille musik.
Torsdag 2022-04-28 Lidt for meget
Frida: 20 år, 7 mdr. Sigurd: 18 år, 1 mdr. Asta: 11 år, 1 mdr.
Efter gårsdagens aftenskole var Asta noget brugt, så hun meldte fra til svømning. Der blev havehygget i stedet med at vande plantekasser og luge.
Frida: 20 år, 7 mdr. Sigurd: 18 år, 1 mdr. Asta: 11 år, 1 mdr.
Astas klasse besøgte en af lærernes hjem og tog bagefter op på skolen for at lave mad, spise sammen og udkæmpe den helt store < href="https://nerf.hasbro.com/da-dk">NERF-kamp. Høj stemning ved afhentningen!
Frida: 20 år, 7 mdr. Sigurd: 18 år, 1 mdr. Asta: 11 år, 1 mdr.
Toke var til konference. Derhjemme ringede Asta for at høre om det var i orden at tage 4 veninder med hjem før svømning? Mjoeh, mjaeh, for så vidt... Men måske de kunne være hos en af veninderne i stedet? Yes, det kunne de. Astas forældre må hellere tage dem næste gang så karmaregnskabet balancerer.
Mandag 2022-04-25 Første planter
Frida: 20 år, 7 mdr. Sigurd: 18 år, 1 mdr. Asta: 11 år, 1 mdr.
Der var nydeligt forspirede græskarplanter og genboen donerede en chili- og en peber-plante til Asta, så hendes plantekasse blev grøn med de samme. Resten af familien nøjedes med frø i de tre resterende kasser. Der blev plads til salat, purløg, gulerødder, 4 slags krydderurter og en masse ærter der blev sat i række ved alle kassegavlene.