Søndag 2021-02-14 Skiferie med småbump
Frida: 19 år, 5 mdr. Sigurd: 16 år, 11 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Det var antageligvis spisningen af minifastelavnsboller af rå dej der hævnede sig om natten: Asta kastede lidt op i sengen, mor stod op, ordnede sagerne og gik i seng igen. Der gik en halv time, så kastede Asta rigtig meget op i sengen. Mor tog endnu en tørn, denne gang med noget mere oprydning.
Morgenen gryede, Asta virkede ok og bilhenteren tog med bus ned til byen for at hente delebilen. Et par hundrede meter fra afhentningsstedte tikkede der en SMS ind: Sorry, rod med bilen, den holder på et andet sted. Det andet sted viste sig at være 30 minutters bus + gang væk. Øf! Nå, men bilen blv funder Det Andet Sted, den kunne bare ikke låses op!? At ringe til LetsGo, der kunne sige at der desværre var sket en fejl og at der holdt en erstatningsbil ... (wait for it) ... på den oprindelige plads nede i byen. Dér var Hanne & Toke tæt på at genoverveje anskaffelsen af egen bil.
1½ time forsinkede drog familien mod Skåde. Der var et par graders frost, høj himmel, god sne, spor til dem der ville og sågar et par bakker der kunne give de uerfarne skiløbere et sus i maven. Varm te, varm cacao, hjemmesmurte sandwich, fastelavnsboller. Der var sågar chokolade med nødder til den hurtige energi og den rigtige langrendsstemning. Alle 5 familiemedlemmer blev markant bedre til at løbe på ski i løbet af dagen og alt der der rod med bilen var jo egentlig ligemeget.
Lørdag 2021-02-13 Indedag i det gode vejr
Frida: 19 år, 5 mdr. Sigurd: 16 år, 11 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Toke spillede brædtspil med rødderne på Tabletopia fra 10-16, så han var ikke meget med til familielivet. Det var ellers en smuk vinterdag med sne, blå himmel og stille vejr. Asta & Hanne benyttede lejligheden til at stå for lørdagsindkøbet.
Og så er det vist nærmest fastelavn? Der blev diskret lagt op til fastelavnsboller fra en del af familien, med små hints som at snakke om hvor lækkert det ville være hvis der blev bagt nogen og at der var indkøbt marcipan. En anden del af familien fangede vognstangsvinket og gik i gang.
Fredag 2021-02-12 Frost er godt
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Asta var inviteret på kælketur med overnatning hos spejderveninden. Inklusive hentning & aflevering. God ordning, mente Astas forældre. Forinden var der en rigtig nydelig dag med stille vejr og hård frost. Tilsyneladende ideelt for katten Eigil, der brugte lang tid ude i haven.
Hanne: Jeg sidder og overvejer om jeg skal anskaffe en bog om ledelse
Toke: So, it has come to this!
Hanne: Man kan også bruge den til mødeledelse
Toke: ...
Hanne: Ja, ja, jeg ved det godt!
Aarhus Træskibshavn
[panorama]
Torsdag 2021-02-11 Sne og video
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Det var en stille morgen med knirkende frostsne og store langsomt dalende snefnug. Lige præcis som den slags morgener skal være. Så smukt at Frida kom for sent på arbejde, fordi hun valgte at trække cyklen og stoppede op ved lygtepælene for betragte skuet.
Mindre idyllisk var aftenens forældremøde over video. Ikke at der var drama som sådan, alle var bare lidt opgivende for det hele og teknikken drillede. Der var bred enighed om at stille sig op som pingviner og vente på bedre tider.
Onsdag 2021-02-10 Det fryser til
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Det bliver stedse bedre med temperaturen: Tocifrede minusgrader er ægte vinter!
Astas spejder var fortsat foran computeren derhjemme. De tænkte nu på kulden ved at lave cacao med flødeskum.
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Yes! Mere sne! Eller okay, lidt mere sne? Det blev i hver fald liggende, men de der 2-3 tykke meter lader vente på sig og der er altså ikke sådan helt nok til ordentlig skitur. Kattene syntes det var spændende, så godt for dem.
Mandag 2021-02-08 Asta i skole
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Det var første fysiske skoledag for Asta i år. Og oven i købet med svømning. Stor glæde hos Asta, selvom klassekammeraten D ikke var der (D bliver hjemme lidt længere pga. udsat familie). Dagen handlede mest om at være sammen og se hinanden igen. Asta bemærkede at De lignede sig selv
.