Søndag 2021-12-19 Corona negativ/positiv
Frida: 20 år, 3 mdr. Sigurd: 17 år, 9 mdr. Asta: 10 år, 8 mdr.
De gode nyheder var at det corona som Asta havde samlet op ikke (endnu i hvert fald) bider på resten af familien. En håndfuld PCR-tests senere og alle er fortsat på "alt ser godt ud"-listen. Altså alle på Bakkekammen. De dårlige nyheder var at Onkel Henrik også var blevet smittet, så er er fuldt coronahus i på Fyn. Så det holder ikke at holde jul med fynboerne :-(. Der satses fortsat på jul med farmor & farfar og der håbes stadig på skitur til Norge den 26.
Der blev hentet juletræ ved middagstid og Sigurd fik den snedige ide at kattene også skulle have et. Naturligvis punktet med kattevenlige ting såsom læderhjerter, stofkræmmerhus og en eller anden mystisk gipsting Asta engang støbte oppe på skolen.
Det kan noget sådan et juletræ. Det fik Hanne til at bede om at der blev spillet "Last Christmas" i stuen!
Asta er i bedring. Nu har hun sådan set haft det godt hele tiden, så "i bedring" betyder at hun hoster & nyser mere og at hun laver mere ballade end før. Det med balladen hænger nok også sammen med at være indenfor det meste af dagen.
Aarhus Ø
[panorama]
Aarhus Ø Fyrtårn
[panorama]
Lørdag 2021-12-18 Ingen juletræ i dag
Frida: 20 år, 3 mdr. Sigurd: 17 år, 9 mdr. Asta: 10 år, 8 mdr.
Man skulle tro at der var lært noget fra sidste år, men nej. Flokken gik over efter juletræ, men juletræsindhegningen var lukket og skiltet sagde "Åbner kl. 11", præcis ligesom i 2020. Der forsøges igen i morgen.
Toke tog på lørdagsindkøb og blev dagens helt blande husets 10-årige da det viste sig at de hjembragte samlekort (man får dem når man køber varer i Kvickly op mod jul) gjorde Astas samling komplet. Det var nemt! Mindre nemt var det for Hanne der brugte et par fokuserede timer i køkkenet på at lave et Farsbrød af hasselnødder & jordskokker. Der hørte en indkogt æblesky til, men 3 timers kogning efterlod stadig en noget tynd sovs. Øv. Farsbrøddet smagte nu rigtig godt, så den foreløbige plan er at lave det til jul, bare med butterdej om og en mere tilgængelig tyk brun sovs.
Aftenens spil var Azul, denne gang spillet helt efter reglerne. Sidste gang var de fejllæst af Toke og det gav et noget kedeligt spil. Det virkede anderledes med de udstukne regler og Asta bankede overbevisende Hanne & Toke. Hanne var muligvis distraheret af at brikkerne er virkelig lækre og ligner konfekt.
Frida: 20 år, 3 mdr. Sigurd: 17 år, 9 mdr. Asta: 10 år, 8 mdr.
Asta drøner ud i haven, tænder et fyrfadslys, stiller det på kanten af trmapolinen og drøner tilbage til havedøren. Toke og begge katte betragter med undren skuet:
Toke: Hvad er det der brænder på trampolinen?
Asta: Et stearinglys
Toke: Hvad laver du egentlig?
Asta: Vent... Yes! Det gik ud, nu skal jeg bare tælle meter
Asta tæller meter ved at tage lange skridt hen til lyset
Asta: Jeg har helt sikkert fundet den mest kreative måde at blæse stearinlys ud på!
Det viste sig at være en konkurrence læreren havde givet til dagens hjemmeskole: Man skulle få et lys til at gå ud fra længst mulig afstand. Man måtte puste, vifte, blæse og hvad man nu kunne finde på så længe det var luft der fik det til at gå ud. Asta vandt.
Der kom coronasvar fra PCR-test: Alle ikke-Astaer i huset er fortsat ikke-inficerede. Det passede fint med at det var blevet tid til sjettedagstesten.
Torsdag 2021-12-16 Hjemmearbejdsdag
Frida: 20 år, 3 mdr. Sigurd: 17 år, 9 mdr. Asta: 10 år, 8 mdr.
Både Hanne & Toke arbejdede hjemme og havde videomøder. Og de to katte tævede hinanden på stuegulvet. Og Asta skulle pludselig bygge en hule i stuen, hvilket krævede havestolepuderne fra loftet. Det er vist meget godt det snart er ferie.
Frida: 20 år, 3 mdr. Sigurd: 17 år, 9 mdr. Asta: 10 år, 8 mdr.
Alle børn er sendt hjem fra Astas skole, for at begrænse smittemulighederne. De havde en slags hjemmeskole light hvor de mødtes online om morgenen og fik forskellige opgaver, såsom at lave et gymnastikprogram og lave noget julepynt. Asta var fortsat lige frisk og hjalp til med aftensmaden: Suppe med Svampignon & jordskubber
, som Asta sagde. Og en ny hidtil ukendt bivirkning: Corona får åbenbart 10-årige til at udvide deres madvaner så de inkluderer champignon & jordskoksuppe.
Asta ville sende billeder fra madlavning, men teknikken drillede så der skulle justeres lidt på indstillingerne:
Hanne: Skal jeg sætte den til 1 megabyte?
Toke: Ja
Hanne: Det er 100 tusind, ikke?
Toke: Nej, 1 million
Hanne: Er du sikker?
Toke: Ja. Siden sjette klasse
Senere på aftenen tog Hanne, Toke & Sigurd til PCR-test (Frida har været der både i forgårs og tidligere på dagen). Næste gang er fredag.
Tirsdag 2021-12-14 Arbejde gennem skærmen
Frida: 20 år, 3 mdr. Sigurd: 17 år, 9 mdr. Asta: 10 år, 8 mdr.
Både Hanne & Toke havde koncentreret skærmarbejde det meste af dagen, så Asta var overladt meget til sig selv. Der blev nu tid til en fælles gåtur ned til biblioteket om aftenen. "Ned til" skal tages helt bogstaveligt, for Asta ventede udenfor med de andre, mens Toke gik ind for at hente noget bestilt materiale.
Frida: 20 år, 3 mdr. Sigurd: 17 år, 9 mdr. Asta: 10 år, 8 mdr.
Asta havde det fint hele dagen. Mere end fint. Ja, hun hostede & snottede i stor stil, men det var også alt. Masser af energi, som Hanne håndterede det meste af tiden (det var så også barnets første sygedag).
Toke koncentrerede sig om arbejde og om at komme igennem til smitteopsporingen. Det sidste var der nu ikke meget ved: En telefonsvarer meldte at der var for travlt og at man måtte prøve igen i morgen. Det har nu heller ikke høj prioritet for Asta har ikke været sammen med andre end sin klasse og de er alle nærkontaktsaktiverede i forvejen.