Frida: 20 år, 1 mdr. Sigurd: 17 år, 7 mdr. Asta: 10 år, 7 mdr.
Så blev det endelig tid. Asta skulle holdes tilbage, for det er ikke specielt høfligt at banke på fremmede menneskers dør kl. 9 søndag morgen. Men så kl. 10 da? Heksen Asta dækkede vejen, nabovejen og et par gårdmiljøer lidt længere væk før hun kom tilbage til middagspause, med rigelig mængde slik. Senere på dagen kiggede veninden N forbi og Asta skifte til spøgelseskostume så man ikke kunne se hvem hun var - på den måde kunne de tage samme rute igen. Den tur tredoblede hendes "der er rigeligt slik"-bunke.
De Voksne var husaktive, både med den ugentlige "hold huset bare en anelse rent", og med specialopgaver: Hanne reparerede sofa med Gorilla tape og Toke byggede hylder på loftet så skrammelopbvaringskapaciteten blev markant forøget. Kasserne der før stod og spærrede loftets midtergang blev sat på de nysopsatte hylder, og det hele ser vældig ryddeligt ud. Det blev naturligvis fejret ved at fylde en ny plastickasse, der skal på loftet. Men nu har Hanne & Toke også lovet hinanden at der kommer kasser ned fra loftet. Real soon now!
Lørdag 2021-10-30 Lørdag uden planer
Frida: 20 år, 1 mdr. Sigurd: 17 år, 7 mdr. Asta: 10 år, 7 mdr.
Det var ikke fordi der ikke var aktivitet: Toke tog på morgencykeltur, Sigurd tog på aftencykeltur og Hanne tog på aftenløbetur. Men der var ingen planer og forventninger, så der blev slappet godt af. Tiltrængt, her første uge efter efterårsferien.
Asta fik set Avatar færdig sammen med mor og er noget i tvivl om i morgen: Egentlig skulle hun jo være heks, men nu har hun fundet det gode kappe i udklædningskassen... Store valg! Nuvel, der er slik i kassen, batterierne til cykellygterne i græskarrene er ladet op, vejrudsigten er fin og coronatallene acceptable. Mon ikke halloween bliver fin i år?
Frida: 20 år, 1 mdr. Sigurd: 17 år, 7 mdr. Asta: 10 år, 7 mdr.
Begge de voksne startede smavittighedsfuldt dagen med arbejde, men ellers tog Hanne en tur på museum med veninden Anne Vibeke og derefter ud for at drikke (en) øl med sin mor. Tokes forældre var helt uafhængigt i Aarhus, og kiggede forbi Det Kgl. Bibliotek om eftermiddagen, hvor de fik personligt guidet rundvisning (af Toke). Der var også tid til en kop kaffe hjemme på Bakkekammen, før de skulle videre på ekspeditionen.
Asta er ved at have set alle Avatar-afsnit igennem og har lokket mor med til endnu et gensyn af afslutningen. Det betød ekstraafsnit før sengelægning. Snedig Asta!
Astas gamle værelse skulle som bekendt have den grove maling ot skjule sporene fra en kreativ & virkelysten Asta. Hvis forældrene regnede med hun var vokset fra den slags så tog de fejl, for hun er begyndt at sætte perleplader på på væggen i hendes nye værelse med limpistol.
Torsdag 2021-10-28 Den store nedtur
Frida: 20 år, 1 mdr. Sigurd: 17 år, 7 mdr. Asta: 10 år, 7 mdr.
Der var rappelling fra Bogtårnet på fars arbejde. For de ansatte om formiddagen og for "alle" om eftermiddagen. Det der med "alle" holdt desværre ikke helt, for det viste sig at 10-årige ikke måtte. Det fik den lokale 10-årige til at fælde en tåre om morgenen og fortsat være noget skuffet om eftermiddagen. Det var såmænd ikke fordi dem der stod for det praktiske med rappellingen havde noget problem med det, men Det Kgl. Bibliotek ville ikke være med. Og det var nok, der var rigeligt andet der skulle fungere ved det arrangement.
Østmuren på Bogtårnet er ca. 45 meter høj og helt perfekt til rappelling, med kun ét vindue øverst oppe og glimdrende bjælker til forankring indenfor. Det var stor tilslutning, både fra ansatte og studerende. Og ja, det var rigtig sjovt!
Hanne havde også alternativ arbejdsdag. Måske lidt mere "almindelig alternativ", i form af et festarrangement om aftenen.
Onsdag 2021-10-27 Tænder & festplanlægning
Frida: 20 år, 1 mdr. Sigurd: 17 år, 7 mdr. Asta: 10 år, 7 mdr.
Hanne tog Asta med til det almindelige tandcheck. Der blev løftet pegefinger: Asta har begyndende huller ved kindtænderne, antageligvis fordi hun blokerer med tungen når der børstes tænder. Så mere fokus (og tandtråd, altid tandtråd). Det virkede rimelig godt ved sengelægningen, så hvis bare det kan gentages resten af livet er alt på plads.
Astas klasse (læs: Forældrene til børnene i Astas klasse) skal stå for årets vinterfest. Det er den store & kreative fest, med tema und alles. Så det skal planlægges og i dag blev der valgt tema og nedsat grupper og spist fællesmad og og og. Altsammen fint og som det skal være, den udsendte Astaforældre (far) var bare ikke lige oplagt. Måske fordi det er tredje gang? Asta var til gengæld helt tændt: Det blev hendes favorit der blev valgt, nemlig Hawaii. Så noget med palmer, kokosnødder og blomsterkranse.
Frida: 20 år, 1 mdr. Sigurd: 17 år, 7 mdr. Asta: 10 år, 7 mdr.
Ja, ja, så indhentede alderslangsynet Toke. I hvert fald nok til at han anskaffede et par skærmbriller for arbejdspladsens regning og et par langdistancebriller for egen regning. Hvorvidt de bliver brugt på længere sigt er uvist, men nu gøres der et forsøg.
Posten leverede første sending fra Greenos. Det er en netbutik kun med veganske varer. Når nu den i forvejen vegetariske familie (minus Asta) has sagt stop for æg, er afstanden til ren veganisme skrumpet gevaldigt og udvalget af specielt fast pålæg hos de nærliggende Kvickly, Rema 1000, Netto & Fakta er ikke imponerende. Det var det til gængæld hos Greenos og i hvert fald chokoladebudding med dessertskum (udelukkende købt for science naturligvis) blev meget vel modtaget.
Mandag 2021-10-25 Cykel & spejder
Frida: 20 år, 1 mdr. Sigurd: 17 år, 7 mdr. Asta: 10 år, 7 mdr.
Astas cykel blev afleveret hos cykelsmeden. Det bliver spændende at se hvad der kommer tilbage, for der er leveringsproblemer med cykeldæk og cyklen trænger i dén grad til et eller andet der kan begrænse mængden af punkteringer.
Spejder om aftenen involverede bus & løbehjul. De ristede skumfiduser, skar græskar og fik udleveret deres bålmærke.