Søndag 2021-01-31 Lettere armvridning
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Det lykkedes igen (efter lidt overtalelse og hundeøjne fra forældrene) at lave en samlet vandretur ned til bageren på Strandvejen. Og sørme om ikke turen blev udvidet helt ned til stranden!? Halvdelen af Aarhus var allerede dernede, men det er en stor strand så det var der også plads til.
Efter det kunne alle med god samvittighed læne sig tilbage og undlade at gøre noget fysisk aktivt resten af dagen.
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Aurora & Beth kiggede forbi. Det er 4 uger siden der sidst var gæster i huset (hvor det sjovt nok også var Aurora). Og nøj, der var rart med et friskt pust udefra. Asta & Aurora var i gang hele tiden og De Voksne snakkede løs på klassisk voksenvis. Det kan alligevel noget, det der med at ses med andre mennesker!
Fredag 2021-01-29 Morgenritualer
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
En brugt kattetaktik, når det bliver for kedeligt klokken 5 om morgenen, er at lægge sig ved siden af Toke og puffe ham i hovedet med poten. Han har imidlertid lært at lave en mur med dynen og rulle om på den anden side. I morges var der så bare en kat på hver side, der begge benyttede potepuffetaktikken. Toke følte sig en anelse udmanøvreret.
Det ville nu være lidt rart hvis kattene også ville vække resten af familien: De (familien, ikke kattene) bliver ikke nemmere at få op, som vinteren skrider frem. Asta kræver 2 vækninger fast, Sigurd kræver 1-2 vækninger alt efter dagen og Hanne er ved at være oppe på 3 vækninger før der er samling ved morgenbordet.
Opildnet af beretninger fra gårsdagens skitur tog Hanne med Asta på ski. Underlaget levede desværre ikke op til hendes forventninger, så hun kom tilbage efter et par ture på bakken. Asta blev en times tid længere.
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Der var endelig ordentlig sne. Eller i hvert fald sne. Nok sne til at stå på ski mente Asta og hvorfor ikke? Far tog med hende på skibakken og de havde det vældig sjovt et par timer. Asta gik fra at kravle op med skiene slæbende efter sig og skvatte ned ad den lette bakke, til den nydeligste sildebensgang og fuld fart ned at mellembakken. Giv hende et par dage mere, så står den på slalom og hop.
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Asta var i skole og til spejder. Altså virtuel skole og virtuel spejder. Hun blev nu aktiveret begge steder og fik selv syet jongleringsbolde. Der antages at hun skal lære at kaste med dem en anden dag.
Der faldt sne. Ikke helt dækkende, men stadig sne og sne der blev liggende. Vejrudsigten lover minusgrader (yay!) men ingen ekstra nedbør (buuh!). Der håbes den tager fejl på ét af punkterne.
Tirsdag 2021-01-26 Solskin og frisk luft
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Solen skinnede, der var stille i vejret og Hanne & Asta gik en tur til den-frosne-sø-uden-ænder. Men hey, den var ikke længere frossen og sørme om der ikke var 3 andepar!? De blev straks fodret. Og så mødte de 3 børn fra Astas skole - en påmindelse om at andre mennesker eksisterer som andet end billeder på en skærm.
No tricks sødmælksfranskbrød, som bageren laver det. Asta ver (lykkeligvis) ikke specielt begejstret og bad om det klassiske brød i stedet
Frida: 19 år, 4 mdr. Sigurd: 16 år, 10 mdr. Asta: 9 år, 10 mdr.
Det var mandag: Asta & far fik en smule luft ved at samle skrald, men ellers krøb pingvinfamilien bare sammen mens de ventede på forår.