Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2021 => Uge 15
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2021-04-18 Havedag

Frida: 19 år, 7 mdr. Sigurd: 17 år, 1 mdr. Asta: 10 år, 0 mdr.

Det var varmt med solskin og vindstille. Så varmt at Hanne kaldte det lidt for varmt! Og ja, havedag. Altså en dag i haven iden for meget havearbejde. Kattene jagtede sommerfugle, heldigvis uden alt for meget helt - sommerfuglebusken er bundt godt op i højden. Asta havde en veninde fra vejen på besøg. Sigurd var ikke lige til det med haven, så han nød vejret ved at stå i kø til coronatest.

-0614_AarhusBugtMorgen

Solopgang

-1344_HanneCafebordKaffeGufKrydsOgTvaers

Haveideal

-1530_1_EigilHavePuder

Jeg ligger hvor jeg selv vil

-1530_2_AstaTrampolin

Astaaktivitet

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2021-04-17 Katten Eigil

Frida: 19 år, 7 mdr. Sigurd: 17 år, 1 mdr. Asta: 10 år, 0 mdr.

Eigil har fået for vane at sidde på højen i haven ud mod vejen, hvor han snakker med alle der går forbi. "Snakker" betyder at miave til den og gnide sig op ad hegnet. "Alle" er vitterligt alle, primært genboens labrador Hugo, der synes det er mægtig interessant med en kat der ikke løber væk. Det virker klart bedst på denne årstid hvor hækken endnu ikke har vokset sig tæt. Nogen medlemmer af familien synes der skal bygges en lille trådkasse i hegnet, så Eigil kan komme helt ud til vejkanten og snakke videre hen over sommeren.

Samme Eigil har lang flot pels. Lang flot pels der fælder om foråret og filtere! Sidste forår prøvede Hanne & Toke (okay, mest Hanne) at klippe pelsknuder af, men det var besværligt og farligt arbejde - altså farligt på rifter-fra-katten-måden, og det var nødvendigt at bruge trimmeren i bund flere steder, så Eigil kom til at se noget pillet ud. Planen for dette forår er at være lidt tidligere ude og korte pelsen af inden totterne får sat sig fast. Det lykkedes også at få taget en del af Eigils mavehår af, før han ikke længere kunne bestikkes til a stå stille med katteguf.

Asta fandt rulleskøjterne frem om eftermiddagen og endte i haven hos en skoleveninde der bor på nabovejen. Den interne tæller for kontaktflade under coronapandemi gik dermed en tak op. Øv at det er nødvendigt at have det i baghovedet.

-0546_1_BlaaTimeAarhusOe

Morgen

-1553_2_DelvistTrimmetEigil

Ikke til at se

-1609_2_AstaMariehoene

Årets første fund

Skriv en kommentar
 

Fredag 2021-04-16 Mad & citrontræ

Frida: 19 år, 7 mdr. Sigurd: 17 år, 1 mdr. Asta: 10 år, 0 mdr.

En af de andre beboere på vejen kom forbi med en smagsprøve på noget Maine Coon-foder, som hun ville høre om Eigil & Stoffer ville have? Eigil og Stoffer kastede sig over det og grovguffede til de bekymrede katteopvartere fjernede det igen af frygt for æderiet ville føre til opkast. Menaltså... Hanne & Toke er noget paranoide overfor kattemad pga. tidligere problemer, så de var ikke meget for at tage chancer. Også selvom der står Royal Canin på posen. Sorry, kræ, det blev bare en lille godbid - den store pose må gå til nogen andre.

Fridas citrontræ har stået i stuen, hvor det tiltrak myrer i voldsom mængde. Og det har stået i kælderen hvor det ikke havde de bedste forhold. Men nu er det slut med nattefrost (siger husets beboere), så udenfor med træet. Det samme med et Træ Asta havde fundet oppe ved skolen.

-0748_HoejHaveEigil

Der ventes på forbipasserende

-1449_2_HaveStofferEigil

Havesammenkomst

-1636_AstaHanneSofaMobiltelefoner

Sofasammenkomst

-1818_1_NyKattemasEigilStoffer

Grufle smovse gnaske

-2048_2_CitrontraeEigil

Ud!

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2021-04-15 3/5 udenfor huset

Frida: 19 år, 7 mdr. Sigurd: 17 år, 1 mdr. Asta: 10 år, 0 mdr.

Frida på højskole, Asta i skole og Toke fysisk på arbejde. Ingen udgangspas til Hanne & Sigurd :-(

-1612_Universitetsparken

Velkendt udsigt

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2021-04-14 Spejderdag

Frida: 19 år, 7 mdr. Sigurd: 17 år, 1 mdr. Asta: 10 år, 0 mdr.

Dagen startede med rimfrost, men det var bare for at narre: Det blev lidt lunere og det var stille vejr til Astas aftenspejder. Hødepunktet var fundet af en død fugl, som en af spejderlederne ville bortskaffe i bålet, mens Astas veninde D ville have den med hjem for at lave magi med den. Stor ståhej! Det endte med at fuglen kom med hjem - der ventes med spænding på hvilken magi den resulterer i.

-0801_4_TrampolinRimfrost

Kontrast

-0801_7_EigilKradsetrae

Havedyr

-0816_2_LiftAsta

Overhæng

-1853_2_StenHav

Den sjovere sti

-1906_1_AarhusBugt_Baad

Vand & himmel

-1935_DoedFugl

Ikke levende

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2021-04-13 Skole, banko & fodbold

Frida: 19 år, 7 mdr. Sigurd: 17 år, 1 mdr. Asta: 10 år, 0 mdr.

Sigurd havde en enkelt skoledag i denne uge - det var ikke fordi de havde laboratorieøvelser eller noget. Der var nok bare noget skema der skulle gå op?

Om aftenen var der generalforsamling med banko for Astas spejdertrup. Virtuelt, forstås. Stor spænding, men Asta fik ikke banko. Bagefter var selve generalforsamlingen, som hverdagshelten Hanne tog sig af. Dobbelt imponerende eftersom hendes arbejdsdag havde været ét langt videomøde.

Imens så Asta fodbold med far. Jo, jo, det er jo på tide hun får vækket interessen for den slags. Og vækket det blev den: Stor success og med glade tilråb fra Asta, specielt i de sidste nervepirrende minutter af kampen. Hanne ønskede dem tillykke med at have fundet en fælles interesse, men viste absolut ingen tegn på selv at ville deltage i festen. Det drejede sig forøvrigt om Shaolin Soccer.

-1130_3_SkrivebordEigilMusemaatte_E

Arbejdsplads med forhindring

Skriv en kommentar
 

Mandag 2021-04-12 En snært af normalisering

Frida: 19 år, 6 mdr. Sigurd: 17 år, 0 mdr. Asta: 10 år, 0 mdr.

Der er blevet åbnet op for begrænset adgang på Tokes arbejde, men endnu ikke på Hannes. Toke tog en tur forbi kontoret - dels for at prøve at lave noget derinde (det lykkedes så ikke), dels for at hente noget kaffe som vennen Jørn havde stillet til ham. Det er måneder siden den sidste rest af den gode kaffe slap op og der er forsøgt med diverse erstatninger uden det store held. Hanne plejer at sige at hun ikke kan smage forskel på kaffe, men gav alligevel et det var en god kop kaffe! efter første kop.

-0712_HaveMorgensol

Hvor blev nedbøren af!?

-0919_1_Universitetsparken

Grønning på vej

-1617_2_EigilKattegraes

Lokalt grønt til pelskræet

-1944_SofaHanneAstaStoffer

Sofatid

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->