Søndag 2020-12-27 Tredjedagen derpå
Frida: 19 år, 3 mdr. Sigurd: 16 år, 9 mdr. Asta: 9 år, 9 mdr.
Puslespil, regn ∓ rusk, brændeovn. Mugne katte (pga. vejret).
Lørdag 2020-12-26 Andendagen derpå
Frida: 19 år, 3 mdr. Sigurd: 16 år, 9 mdr. Asta: 9 år, 9 mdr.
Hanne & Toke sov til 10:30, så feriestemningen er på plads. Det var noget gråt i vejret, men denne gang var alle med på at gå tur. Frida dog med en veninde i stedet for familien. Der blev bagt boller og Hanne erkendte at hun hellere måtte lære at strikke, sådan rigtigt, så hun hun gik i gang med et kursus hos den hjemmeboende mesterstrikker.
Frida: 19 år, 3 mdr. Sigurd: 16 år, 9 mdr. Asta: 9 år, 9 mdr.
Det var smukt klart vejr og så skal man gå en tur, ikke? Neeej, syntes de fleste i familien. Første juledag skal man dovne, spise rester og underholde sig med sine julegaver. Nå. Men man kan også cykle en tur alene, mente Toke.
Frida: 19 år, 3 mdr. Sigurd: 16 år, 9 mdr. Asta: 9 år, 9 mdr.
Dagen startede med en friskstrikket sweater til Asta: Frida havde lovet hende en inden jul, så den lå klar uden for Astas dør om morgenen. Lige præcis hvor sent det blev med nattestrikningen ville Frida ikke ud med.
Der kom julebesøg, både fra Onkel Søren og Onkel Jacob & Aurora. Besøg på den der skuffende måde hvor der udveksles gaver og julehilsener i døren, i stedet for at være sammen og hygge. Men således må det være indtil videre. Dumme corona!
Frida var på arbejde og blev allersidste person på skansen, lidt fordi hendes cykel var punkteret. Der blev sendt redningshold ud efter hende og fra om eftermiddagen var familien samlet. Der blev lavet videosnak med Fynboerne og kokkeret i fællesskab. Menuen bød på vegansk linsesteg og kyllingelår til Asta. Asta fik også mandelgaven (uden snyd!).
Trods manglen på den udvidede familie blev det en dejlig jul. Der blev sågar danset om juletræet! Og med færre mennesker var der bedre tid til at hygge om gaveåbning. I det hele taget var der ingen pres på i løbet af dagen og familien blev mindet om at alle har det godt i hinandens selskab. Tak familie!
Onsdag 2020-12-23 Halvtomt teststed
Frida: 19 år, 3 mdr. Sigurd: 16 år, 9 mdr. Asta: 9 år, 8 mdr.
Det var tid til anden coronatest (i denne omgang) for Asta. Femte test blev det til, så hun var meget rutineret. Af en eller anden årsag var der nærmest mennesketomt derhenne - både for biler & gående. Efter podningen fik de friske & venlige podere en æske med god chokolade overrakt af den 9-årige med ønsket om en god jul.
Ellers gik dagen med at få ryddet op og gjort klar i huset. Selv Asta blev grebet af feberen og ryddede gulv & bord på sit værelse. Det passede også med at hun kunne være alene hjemme (okay, Sigurd lå og sov), mens Hanne & Toke gik en tur for at gå en tur (og for at hente en pakke): Asta elsker at være alene hjemme.
Tirsdag 2020-12-22 Ikke påvist
Frida: 19 år, 3 mdr. Sigurd: 16 år, 9 mdr. Asta: 9 år, 8 mdr.
Asta og far tog på kombineret Pokémon- og skralde-jagt. Det fungerer rigtig godt: Der er altid mere at finde i et vilkårligt område, så de har det begge fint med at vente på at den anden er klar på at gå videre. Asta fangede 7 nye fantasivæsener til samlingen og Toke fangede en god pose plastic & papir.
Hanne kiggede efter svar på Astas coronatest 4 gange hen over dagen. Kl. 22:40 blev der meldt "Ikke påvist". Asta skal til test 2 i morgen, men mon ikke den også bliver negativ?
Mandag 2020-12-21 Gåtur og coronatest
Frida: 19 år, 3 mdr. Sigurd: 16 år, 9 mdr. Asta: 9 år, 8 mdr.
Hannes &am; Astas puslespilsprojekt blev færdiggjort alt for hurtigt. Der blev gået en tur i stedet, sammen hver for sig forstået på den måde at Sigurd gik en tur med Hanne, mens Asta gik en tur med Toke. Sagen er at Asta skulle fange Pokémoner og det er ikke begge forældre der har tålmodighed til den slags gåture.
Eigil hoppede op på legehustaget. Eller også klatrede han? Selve handlingen blev ikke set. Så der skal gøres noget ved legehuset. Alternativt skal planen om at lægge trådhegnstag over hele haven flyttes fra "vittigt forslag" til "værd at overveje"-kategorien.
Om aftenen blev der cyklet til Universitetshospitalet så Asta kunne blive podet igen. Der blev medbragt en lille æske chokolade (stadig indpakket i plastic så afspritning kunne foretages) til poderne. Det udløste ekstraglædelig God jul!
efter podningen.