Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2020 => Uge 37
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2020-09-13 Fridas fødselsdag

Frida: 19 år, 0 mdr. Sigurd: 16 år, 6 mdr. Asta: 9 år, 5 mdr.

Grundet corona blev Fridas fødselsdag kun for beboerne i huset. Helt isoleret blev det nu ikke, for de tog ned i Musikhuset of så en time med improviseret kammermusik. Som publikum kunne man ønske temaer o.l., så Asta ønskede "Noget der er sjvt for børn" (hun var eneste barn i salen). Det klarede modtageren af ønsket virkelig godt og lagde ud med at spille direkte på flygelets strenge med fingrene og tromme på træet. I det hele taget var det højt niveau.

Efter koncerten var der vegeburgere hos det faste burgersted Melone. Som altid rigtig godt og Asta spiste en vegeburger! Altså uden salat, tomat, løg & alt muligt andet, men der var burgerbolle og den centrale del der ikke var kylling.

Ganske urelateret flygtede Eigil fra haven om aftenen. Han var som sædvanlig let at fange ind, men det ville nu være rart hvis hegnet virkede.

-1232_2_FridaStrikker

Morgenpakke

-1515_AstaMundbind

Klar til tur

-1624_MusikhusetKammermusik

Sjovt for børn

-1755_2_AstaBurger

Også sjovt for børn

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2020-09-12 Skovturstradition

Frida: 18 år, 11 mdr. Sigurd: 16 år, 5 mdr. Asta: 9 år, 5 mdr.

Hanne tog på gåtur i skoven med en barndomsveninde. Det er tredje gang. Altså tredje gang indenfor de sidste 30 år - de gik ret meget i skoven da de var børn. Hermed er det en tradition.

Forventningen var egentlig at Asta skulle hentes om formiddagen, men de legede så godt. Så det blev efter middag. Og det blev efter aftensmad. Og så blev det heller ikke længere, for det er Fridas fødselsdag i morgen.

-2031_3_Hare

Haremis

Skriv en kommentar
 

Fredag 2020-09-11 Ude godt

Frida: 18 år, 11 mdr. Sigurd: 16 år, 5 mdr. Asta: 9 år, 5 mdr.

Om morgen var Eigil væk. Og som traditionen foreskriver gik Toke et par gange rundt på Bakkekammen, mens han bankede på en tallerken med gufmad (dog havde han til en forandring taget tøj på i stedet for bare at går rundt i badekåbe). Der dukkede ikke nogen Eigil op, så han gik ind igen for lige at snakke med Hanne og mødte der en Eigil der helt bestemt ikke havde været udenfor haven!?

Asta tog hjem fra skole med veninden D og blev til overnatning.

-1817_3_Broed

Aftenbrød

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2020-09-10 Præ-præ-fødselsdag

Frida: 18 år, 11 mdr. Sigurd: 16 år, 5 mdr. Asta: 9 år, 5 mdr.

Frida var inviteret på restaurantbesøg af veninderne. Resten af familien var ikke inviteret nogen steder.

Asta lavede nu fest alligevel: Når man går i Sælklassen må man godt ligne en sæl, ikke?

-1622_AstaSaeldragtSkoletaske

Helt almindelig skolepåklædning

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2020-09-09 Hverdag

Frida: 18 år, 11 mdr. Sigurd: 16 år, 5 mdr. Asta: 9 år, 5 mdr.

Gymnastik, musik, spejder. Almindelig onsdag for Asta.

-1802_11_BellevueBadebroBoelger

10 minutter efter Molslinjen

-1805_StrandMaage_E

Strandbeboer

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2020-09-08 Efterår

Frida: 18 år, 11 mdr. Sigurd: 16 år, 5 mdr. Asta: 9 år, 5 mdr.

Efteråret har indfundet sig: Sigurd satte dyne inde i det dynebetræk han plejer at sove med og Frida huggede den halsedisse som far bortorganiserede da han var inde ved militæret.

Søren kom på besøg til aftensmad, medbringende Tokes skruemaskine som han havde repareret. Problemet var internt i aftrækkersystemet og svært at forklare (og fikse). Nu virker skruemaskinen 100% igen. Toke er glad, tak Søren!

Lidt mindre glad er Toke over at han fik en bøde for at køre på cykel på fortovet. Ja, altså, det havde han jo rent faktisk gjort, så den del kan der ikke rigtig protesteres imod. Der er den ekstra detalje at han kørte op på fortovet fordi der kom en ambulance ude på vejen i tæt trafik. Men det gav altså ikke carte blanche til at køre 3-4 meter videre på fortovet. Menaltså, refærdighedvis skal det nok tilføjes at han tidligere har taget den vej uden nogen ambulancer i nærheden, så hvis bødekarmahjulet ruller så langt tilbage i tid går det hele op.

-0755_4_EigilBlad

Bladbetragter

-1215_AmfiteateretUniversitetsparken

Frokost i det runde

-1909_2_AstaHaveForhindringsbane

Improviseret forhindringsbane

-1911_AstaHaveForhindringsbane

Nær målet

-2204_Skruemaskine

Hjemme & virkende igen

Skriv en kommentar
 

Mandag 2020-09-07 At finde vej

Frida: 18 år, 11 mdr. Sigurd: 16 år, 5 mdr. Asta: 9 år, 5 mdr.

Asta har lært at lave labyrinter i skolen. Ja, det skulle man tro var let nok, ikke? Nixen. Der er et trick! Og det virker.

-1727_AstasLabyrint

Astas labyrint

-1244_1

Et noget ensidigt fokus på penge. Er det den vigtigste grund til at overholde reglerne?

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->