Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2020 => Uge 26
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2020-06-28 Tungt løft på hjemmefronten

Frida: 18 år, 9 mdr. Sigurd: 16 år, 3 mdr. Asta: 9 år, 3 mdr.

Hanne sorterede vasketøj i 1½ time, som opvarmning til den ægte heroiske indsats: Tilmelding af Asta til svømning. Der blev åbnet for tilmelding kl. 14 sharp og svømning er populært så der blev klikket løs rundt i de små hjem. Hanne blev mødt af et "Kan ikke tilmelde til dette hold" og generelt langsomt website, men fik dog tilmeldt til sidst. Der var bare ingen betaling!?
Det blev forklaret i form af en opfølgende mail: "Ged i systemet, alle tilmeldinger slettet, prøv igen". Så Hanne prøvede igen og fik et "Asta er allerede tilmeldt". Hun prøvede endnu flere gange og nåede til "Ikke mere plads på holdet", så i stedet fik hun tilmeldt Asta til et torsdagshold i stedet. ...Der var bare (stadig) ingen betaling.
Hanne holdt øje med sitet og pludselig var alle hold tomme (de havde tydeligvis trykket reset én gang til), så Asta kunne blive tilmeldt det rigtige hold og denne gang med betaling. Det tog også kun 2½ time!

Frida var kommet hjem fra studentervognsturen kl. 1 om natten og var overraskende frisk. Hun tog en stilledag - i morgen skal hun til 2 forskellige fester. På forunderlig vis var der overskud nok til at familien (minus Asta) kunne se et afsnit Matador sammen.

Sigurd bagte Blåbærcrumble! Det plejer ellers at være Frida der sørger for den slags, men der protesteres ikke over at få flere aktive kagebagere.

Der var ved at blive arrangeret legeaftale for Asta, så hun knoklede på en stor del af dagen og endte med et meet nydeligt opryddet værelse med fejet gulv. Ganske uden indblanding fra forældrene. Det er vist første gang.

-1300_StofferVasketoej

Vagtkatten

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2020-06-27 Studentervogn, vandretur og natteudgang

Frida: 18 år, 9 mdr. Sigurd: 16 år, 3 mdr. Asta: 9 år, 3 mdr.

Der er ca. 25 i Fridas klasse. Lastbilschaufføren måtte køre maksimalt 10 timer. Det giver 10*60/25 = 24 minutter til hvert sted, inklusive kørsel til stedet. Det havde de helt styr på:

  • Lastbilen ankom under dytten & larmen
  • Der blev pisket ud af vognen og holdt huer for dem der kom bagefter
  • Sidste student ude af vognen bundede n øl
  • Alle ind gennem huset og ud i haven
  • De fleste greb en drink (1 del koncentreret hjemmelavet hyldeblomstdrik, 1 hvidvin, 1 del danskvand), nogen greb et glas koldskål eller frugt
  • 4 satte sig i hængekøjen samtidig så snoren knækkede
  • 1 skiftede sin gennemvåde trøje efter hængekøjestyrt
  • 2 undskyldte overfor Hanne & Toke at de havde ødelagt hængekøjen
  • 2 fik undskyldninger af Hanne & Toke for at hængekøjen var så ringe opsat
  • De fleste satte sig på græsset, nogen startede Duplo-byggeri
  • Et par minutters god stemning med råhyggende studerende og Hanne & Toke siddende ved cafébordet mens de nød indtrykket
  • En ansvarlig studerende piftede i en fløjte
  • Flokken myldrede ud i lastbilen, chaufføren bad Hanne & Toke se om der va nogen på toilettet
  • Lastbilen kørte under dytten & larmen
  • Flokken var sammenlagt 12 minutter på Bakkekammen. Alt for kort tid, synes de voksne.

    Tomhedsfølelsen blev nu hurtigt jaget på flugt, for Jacob & Aurora kiggede forbi til havebesøg. Asta var ikke hjemme: Hun var til spejder, hvor det var vandredag. Hun gik 10 km og ville gerne have gået 20, men spejderlederne sagde nej. Det var nu reelt nok: Asta var ikke den hurtigste gåer på de første 10 km og de sidste 10 km skulle forceres med forhøjet tempo. Til gengæld var Asta vældig frisk ved afhentningen: Hun plagede om legeaftale samme dag og cyklede selv op ad bakken på vejen hjem. Helikopterforældrene havde ellers sendt cykelvogn ned med afhenteren.

    -0927_FridaSpejderCykel

    Afleveret Asta

    -1016_08_LastbilAnkommer

    Glade studenter

    -1019_7_FridaStudenterkoersel

    Glad Frida

    -1027_6_Studentervogn

    Rimelig overskuelig formel

    -1030_FridasStudentervogn

    Kom snart igen (nåeh nej)

    -1034_Duplohus

    Efterladt hus

    -1123_NedfaldenHaengekoeje

    Efterladt hængekøje

    -1259_1_SigurdSamlerTrampolin

    Der samles igen

    -1549_HanneStofferHaengekoeje

    Det var 12 hårde minutter (plus forberedelse)

    -1622_1_StofferBlad

    Pyntet kat

    -1708_AuroraSpiserJordbaer

    Jordbær er guf

    -1812_7_HanneAuroraTrampolin

    Den udvalgte trampolinlegekammerat

    -2031_2_AstaSpejderBeskidt

    Gik vandreturen gennem en muddergrøft?

    Skriv en kommentar
     

    Fredag 2020-06-26 Invasionsforberedelse og Sigurdfejring

    Frida: 18 år, 9 mdr. Sigurd: 16 år, 3 mdr. Asta: 9 år, 3 mdr.

    Frida og resten af hendes klasse kigger forbi i morgen, transporteret på lastbil med larmende horn & boombox. De skal være i haven og der var desværre flertal for at pakke trampolinen ned, så således blev det.

    Sigurd er som bekendt også færdig med sit grundskoleforløb, så aftensmaden var sushi. Man føler sig lidt som rige svin fra Risskov (intern joke), når man åbner skraldepanden og smider et nyt lag af sushiemballage ned oveni det eksisterende lag. Der var egentlig arrangeret endnu en strandtur for Sigurds klasse, men han trænge i dén grad til en "ikke mere socialisering"-aften.

    Frida prioriterede til gengæld socialiseringen og tog til fest med overnatning og skifte i morgen til studenterkørsel.

    -1711_HindbaerVandmelonNoedder

    Menuen testes

    -1807_Sushi

    Aftensmad

    -1905_4_SigurdadskillerTrampolinFjedre

    Adskiller

    -1907_2_SigurdEigilAdskilleTrampolin

    Adskiller med handicap

    -1920_3_EigilTrampolinben

    Har du et problem med at den pakkes ned, Eigil?

    -1924_2_HaveUdenTrampolin_Eigil

    Tomt

    -2116_FridasSuperstarRose

    Rose til frida fra genbo

    -2213_HanneHyldeblomstdrik

    Aftenkøling

    Skriv en kommentar
     

    Torsdag 2020-06-25 Dobbeltdimission

    Frida: 18 år, 9 mdr. Sigurd: 16 år, 3 mdr. Asta: 9 år, 3 mdr.

    Det var Fridas store dag (igen). Denne gang i form af tale fra rektor og de primære lærere samt klassefotografering og den slags. Der måtte medbringes max 2 gæster og det foregik klassevis hen over dagen. Normalt er det en samlet begivenhed for hele årgangen. Det fungerede ny glimrende blot at gøre det for klassen og stemningen var høj.

    Det var Sigurds store dag. Her i form af afslutning på skolen med taler og gaver til lærere, der til gengæld kvitterede med afskedssang. Det gik over til fællesspisning ved individuelle borde (det virkede egentlig okay, for det gjorde det let at fokusere på Sigurd) og vupti drog Sigurd og hans klasse mod stranden og efterlod forældrene. En del af de voksne gik til en privat have, men Hanne & Toke havde fået nok.

    Asta var ikke med til noget af dette - til gengæld var hun til overnatning hos bedstemor & bedstefar.

    -1443_09

    Stadig student

    -1546_11_FridasDimission_Klassebillede

    Huer på tur

    -1725_01_Eksamensbeviser

    Afgangsprøvebestået?

    -1810_SigurdsBord

    Reserveret bord

    Skriv en kommentar
     

    Onsdag 2020-06-24 Abeklar

    Frida: 18 år, 9 mdr. Sigurd: 16 år, 3 mdr. Asta: 9 år, 3 mdr.

    Frida tog til stranden med en lille flok medstudenter. Hun kom tilbage småfuld og solskoldet, helt som det skal være.

    Om aftenen tog Sigurd Hanne & Toke op for at klargøre Abernes (Sigurds klasse) aftryk på skolen: Et laserskåret træ med rakubrændte blade med deres navne. Der manglede bare liiige at få det sat op på væggen med fliseklæber. Hurtigtørrende fliseklæber, så da trekløveret havde nølet lidt med at diskutere og forberede blev det blandet og nedtællingen gik i gang.

    Udfordringen var at hverken udskæringen eller bladene hang fast lige med det samme når de blev klistret op på væggen, så det blev en balance mellem at sikre at bladene hang ordentligt fast og mellem at undgå at fliseklæberen størknede i spanden. Det gik. Lige akkurat: De to sidste blade falder muligvis af i løbet af natten, men dem er der heldigvis ingen navne på.

    -0835_3_AstaKirsebaer_E

    Der er ikke modne, Asta!

    -1518_2_AstaKirsebaer

    Nej, heller ikke modne nu

    -1653_4_Hyldeblomstdrik

    Gylden kilde

    -1705_1_Hyldeblomstdrik

    Gyldne flasker

    -1858_AbetraePaaGulv

    Gulvmodellen

    -1925_3_OpsaetningAfAbetrae

    Mixet

    -1927_OpsaetningAfAbetrae

    Klarlagt

    -2041_3_BoernenesFriskoleAbetrae

    Opsat

    Skriv en kommentar
     

    Tirsdag 2020-06-23 Studentergåtur

    Frida: 18 år, 9 mdr. Sigurd: 16 år, 3 mdr. Asta: 9 år, 2 mdr.

    Frida gik i byen med med-student, slentrende op & ned ad gågaden. Folk ønskede tillykke og et par ville have et selfie med dem. Total filmstjerneoplevelse. Hjemturen blev også slentret, med et smut forbi Bellevue Strand. 20.000 skridt sagde skridttælleren.

    -0734_2_VaserGraesBlomster

    Fridas buketter

    -1959_3_Stoffer

    Spejder

    -2053_TokesFodAstasTegningHogwarts

    Hogwarts omgivelser

    -2054_TokesFodAstasTegningMonstreFraHogwarts

    Hogwarts monstre

    -2126_SanktHansBellevue

    Sankt Hans ved Bellevue

    Skriv en kommentar
     

    Mandag 2020-06-22 Frida student

    Frida: 18 år, 9 mdr. Sigurd: 16 år, 3 mdr. Asta: 9 år, 2 mdr.

    Sidste eksamen for Frida. Der var pyntet med vimpler nede i gården ved Aarhus Gymnasium, solen skinnede og der var glade mennesker med boblevand og studentehuer. Og pludselig havde Frida også en! Yes, stor glæde i familien. Og boblevand!

    Efter lidt tid tog familien hjem til hjemmet hvor farmor & farfar ventede. Der var frokost og senere kage & kaffe i haven, hvor mere familie stødte til. Nogen af dem blev til den klassiske sushi (klassisk fordi det er det der guffes ved særlige lejligheder). Derefter ebbede havehyggen ud og Frida gik en tur med en veninde. En tur hvor folk dyttede, vinkede og ønskede tillykke.

    -1128_1_AarhusGymnasiumFlag

    Flagdag

    -1153

    Afgørelsens rum

    -1154_2

    Der ventes udenfor

    -1207_FridaStudentHue_HanneAsta

    Den store ære

    -1225_3_FridaStudent_Crop

    Nyklækket

    -1225_6_FridaStudent_Crop

    Med rette stolt & glad

    -1604_2_FridaStudent_Crop

    Smukt ungt menneske

    -1524_3_TrampolinAuroraJacob

    Havegæster

    -1552_2_AuroraGynge

    Er der noget du vil sige, Aurora?

    -1657_3_EigilAurora

    Fælles udforskning

    Skriv en kommentar
     
    <- Forrige uge | Næste uge ->