Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2020 => Uge 19
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2020-05-10 Planer eller ej

Frida: 18 år, 7 mdr. Sigurd: 16 år, 1 mdr. Asta: 9 år, 1 mdr.

Hanne & Toke har gået og prikket til hinanden de sidste par dage for at komme ud og motionere. De havde begge planer om en lang cykeltur, vejret var godt og der var ikke andet vigtigt der skulle ordnes.

Uheldigvis sendte Onkel Jacob en video med Aurora, der fortalte at hun gerne ville besøge Hanne & Toke & kattene. Det kan man jo ikke sige nej til, så desværre blev der ikke tid til motion alligevel.

-2213_AstasSeddelTilMor

Morgenbesked til mor på mors dag

-0940_2_AstasDaekkedeBordTilMorsDag

Asta fandt en dug!?

-1053_2_HanneMorsDag

Asta havde også gave til mor

-0955_1_Broed_SkaalKlaede

Hævet

-0959_Broed

Grydet

-1021_Broed

Mellembagt

-1132_2_Broed

-1435_1_AuroraAstaTrampolin

Trampolin virker

-1509_Stoffer

Tiger Stoffer

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2020-05-09 Hjem fra teltturen

Frida: 18 år, 7 mdr. Sigurd: 16 år, 1 mdr. Asta: 9 år, 1 mdr.

Asta blev afleveret ved døren lidt over middag (god service). De havde fået pandekager til morgenmad og alt var forløbet rigtig godt. Ingen monstre ved teltet om natten! Selvom de angiveligt var faldet i søvn ved 22-tiden var Asta nu liiidt træt, så hun vegeterede med en omgang fjernsyn til hun blev frisk igen. Om aftenen gik hun i gang med at se Harry Potter 6 sammen med mor - det var lidt en opgave for Hanne, da HP 6 ikke er med dansk tale og Asta ikke læser hurtigt nok til undertekster.

Den sidste uges tid har kattene holdt øje med en mus der boede i et lille hul 1 meter fra hegnet. På den anden side af hegnet, forstås. På forunderlig vis lykkedes det Eigil at hapse musen gennem hegnet. Detaljerne ligger hen i det uvisse. Desværre for kattene og heldigvis for musen holdt musen meget hurtigt op med at virke efter den blev fanget.

Der var egentlig planer om det ene og det andet, men det blev mest af alt til afslapning.

-0513_1_Solopgang

Kattepassermorgen

-1329_4_EigilStofferMus_EigilStofferHaveMus

Ikke mere batteri!?

-1357_DoesMusSke

Klar til begravelse

-1433_5_NyklaekkedeEdderkopper

Nyt hold på vej

-1458_2_Braendeglas

Solen er sjov at lege med

-1500_2_Braendeglas

Solstråle

-1529_2_Rabarberplante

Fra bedsteforældrene, leveret af Søren. Tak!

-1948_2_EigilHavebord_Crop

Jæger på vagt

Skriv en kommentar
 

Fredag 2020-05-08 Tilbagebyt og telttur

Frida: 18 år, 7 mdr. Sigurd: 16 år, 1 mdr. Asta: 9 år, 1 mdr.

Seneste melding fra lægen er at Fridas hoste bare er noget der skal gå væk af sig selv, så der blev byttet værelser igen. Det var nu meget rart alligevel: I bedste Guldlok og de tre bjørne-stil var Fridas seng for blød og forældrenes seng for hård.

Frida har betalt depositum til et ophold på Testrup Højskole til foråret. Næste punkt på fremtidsplanen er eksamen, derefter studenterfester og så at finde et job der kan give nok penge på kontoen til højskoleopholdet.

Efter Sigurds opgaveaflevering i går tog han en velfortjent Sigurddag. Det betød at forældrene så ham kort nede i køkkenet ved middagstid, lidt længere tid til aftensmaden og ellers ikke.

Asta var inviteret til teltovernatning hos sin faste legegruppe. Det betød naturligvis at hun var sprængfyldt af energi og løb på væggene i et par timer indtil afhentning. Men derefter? Så var der fred!

-1231_AstasHuskeliste

Pakkelisten

-1540_FridasRabarbertaerte

Tak, Frida!

-1642_Parasol

So. It has come to this!

-2224_Sovevaerelse

Hjemme bedst

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2020-05-07 Fredag på en torsdag

Frida: 18 år, 7 mdr. Sigurd: 16 år, 1 mdr. Asta: 9 år, 1 mdr.

Sigurd og hans makker har arbejdet på stor opgave i snart 4 uger. Afleveringen var i morgen, men de (og et par af lærerne) bedømte at de var færdige, så det blev en dag tidligere. Hele forløbet har været virkelig godt og det har ikke været noget handicap at de er foregået uden fysisk møde. Det der med at sidde ved computeren med et headset på og tampe i tasterne har de prøvet før :-)

Fridag i morgen og godt vejr, virtuel fredagsbar på Tokes arbejde og i det hele taget fredagsstemning.

-1623_EigilStofferHaveKamp

Aktion & reaktion

-1716_3_AstaHaveSaekkestol_iPad

Stue i haven

-1857_8_AstaEigilTrampolin

At flytte katten af vejen

-1909_1_TomToiletpapirsrulle

So, it has come to this!

-2024_EigilHoejen

Hvor er min flugtvej!?

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2020-05-06 Udbrudsforsøg

Frida: 18 år, 7 mdr. Sigurd: 16 år, 1 mdr. Asta: 9 år, 1 mdr.

Katten Eigil blev observeret mens den forsøgte at bryde ud ved de to ekstrasikrede stolper og ved havelågen. Alle tre steder uden held. Menneskene har lært ikke at råbe sejr, så de vil nøjes med at rose hinanden for midlertidigt at have begrænset Eigils springture.

-1653_2_EigilSpiserSommerfuglebusk

Smager sommerfuglebuske af sommerfugl?

-1716_AstaHanneLuge

Lugesøstre

-2010_AstaPapirkrus

Papirkrus (lavet ved virtuel spejder)

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2020-05-05 Havelukning

Frida: 18 år, 7 mdr. Sigurd: 16 år, 1 mdr. Asta: 9 år, 1 mdr.

Katten Eigils flugtvej #2 blev lukket ved at klytte hønsenet over et større område. Det er ikke særlig kønt, så der skal snakkes med naboen om evt. at forhøje stolperne i stedet for: Det vil gøre at de kommer til at rage noget op over hækken.

-0745_Hegn

Klyt level 1

-0759_2_Hegn

Klyt level 2

-1154_EigilStoffer

Ja, ja, søde er de

-1642_2_AstaHaengekoeje_iPad

Frisk luft

-1652_1_Hegn_Kattehaar

Mulig flugtvej? Mon ikke!

-1651_1_Hegn

Access denied!

Skriv en kommentar
 

Mandag 2020-05-04 Eksamensplaner og katteflugt

Frida: 18 år, 7 mdr. Sigurd: 16 år, 1 mdr. Asta: 9 år, 1 mdr.

Frida har fået at vide at hun skal op i dansk (det vidste hun i forvejen) og matematik mundtligt & skriftligt. Taget i betragtning at hun skulle have været oppe i 9 fag, hvis ikke der var coronanedlukning, er det meget overskueligt.

Toke mente at vide hvor Eigil var stukket af, så han "forbedrede" en klyttet løsnig med noget mere klyt. Den slags gør man ikke ustraffet, så Eigil stak af igen. Denne gang om dagen! Den meget kattevenlige dame på vejen så det og ringede, så han blev hurtigt indfanget. Den kattevenlige dame så gerne at kattene løb frit og er helt på Eigils side, men erkender at det er menneskene der må forsøge at bestemme.

Da det blev aften blev kattene lukket ud i halvmørket og Hanne & Toke skiftedes til at tage vagter for at finde flugtvejen. Vagter der krævede at man ikke sad og nørdede med sin mobiltelefon! Det blev Toke der så flugten: Eigil gik op på den lille høj, kiggede ned mod Toke, hoppede op til toppen af pælen lige under det kattestoppende udhæng, kravlede ud over udhænget i bedste abestil, hen over hønsenettet, over på nabens havelåge og ned på vejen.

-1904_1_Lampe

Lidt tidligt

-1905_2_AstasDuplo

Ny bil

-1915_AstaPuderFjernsyn

Nyt møbel

-1936_1_TShirts_Stjerne_Toerresnor

Vaskedag

-2128_1_LysUdenfor_TAHanne

Meget passende

-2128_2_LysIVinduet_TAHanne_E

Også indenfor

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->