Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2019 => Uge 51
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2019-12-22 Eskildsen-familien på besøg

Frida: 18 år, 3 mdr. Sigurd: 15 år, 9 mdr. Asta: 8 år, 8 mdr.

Fynboerne & Fredericianerne dukkede op ved frokosttid til guf & gavebyt. Fætter Silas var desværre noget sløj, så det blev ikke nogen lang legedag for Asta, Birk & Silas.De nåede dog at få læst rigtig mange vittigheder op fra en bog med skolevittigheder. Argh!

-1038_AstaPekkeGaveIndHanne

Just in time

-1030_1_FalaflerUndervejsPersilleKrydderier

Dekorativt afmålt

-1107_2_AebleskivepandeFalafler

Pro tip: Sådan steger man falafler

-1409_AstaBirkSilas

Højtlæser-Birk

-1938_2_AstaHanneSofaUnoEigil

Aftenspil med mor

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2019-12-21 Julerier

Frida: 18 år, 3 mdr. Sigurd: 15 år, 9 mdr. Asta: 8 år, 8 mdr.

Begge sider af familien kigger forbi hen over julen, så der blev købt stort ind. Ooog så lige et juletræ, solgt af julemandens lillebror (ikke helt så tæt skæg som hos storebror, men vældig flink). Asta & Sigurd blev sat til at sætte fod på træet og kattene sat til at bevogte træets måtte imens.

-1248_Tinkakort_AstaIndkoebspose

Tinka-kort fra eget indkøb og tilfældig anden handlende

-1600_StofferStolGuirlande

Nu med julebord

-1657_Juletraesudsalg

Ikke julemanden

-1703_3_AstaJuletrae_E

Trætrækkeren

-1711_2_FridaSigurdHanneAstaBaereJuletrae_Crop

Træslæberne

-1859_2_EigilStofferMaatte

Måttevogterne strides om æren

-1907_2_SigurdAstaJuletraesfod

Samarbejde

-2006_1_AstaSaetterStjernePaaTraet_TAHanne

Trætopper

Skriv en kommentar
 

Fredag 2019-12-20 Ferie nu!

Frida: 18 år, 3 mdr. Sigurd: 15 år, 9 mdr. Asta: 8 år, 8 mdr.

Frida afleverede sin opgave (den slags gøres elektronisk) og var glad. Forældrene havde sidste arbejdsdag og var glade. Asta & Sigurd havde juleafslutning på skolen og var glade.

-1917_1_AstaLommelygte_FortaelleSpoegelseshistorier

Spøgelseshistorier på trampolinen

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2019-12-19 Ferie snart?

Frida: 18 år, 3 mdr. Sigurd: 15 år, 9 mdr. Asta: 8 år, 8 mdr.

Toke skvattede i søvn i sofaen kl. 19 og vågnede kun op for at traske i seng og sove videre. Frida var også pæt balret af at arbejde med 3g-opgave, men med aflevering i morgen var søvn strengt rationeret for hende. Sigurd var mere frisk og tog til julefrokost med klassen. Vældig civiliseret med fokus på pakkeleg i stedet for vodkaklovne.

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2019-12-18 Stoffer er clean

Frida: 18 år, 3 mdr. Sigurd: 15 år, 9 mdr. Asta: 8 år, 8 mdr.

De ringede fra dyrlægen og fortalte at Stoffer ikke havde spor af krystaller i urinen. Gode nyheder, selvom Toke lidt savner årsagen til de kom i første omgang. Stoffer & Eigil fortsætter på den nuværende moderate antikrystalkost indtil posen er spist (det er en stor pose, så den holder nok ca. 3 uger - bæsterne er temmelig glubske). Derefter skal de på lavnineau antikrystalkost, hvilket er standarden ved dyrlægegodkendt kattemad.

Asta var aktiv i Fritz om eftermiddagen og hjalp til i 2 timer med at rydde op og gøre rent. Der scorede hun (og forældrene) points hos personalet. Far undlod taktfuldt at spørge hende om hun også var klar på at gøre den slags på sit eget værelse. Om aftenen var der julespejder: Æbleskiver & pakkeleg. De havde en spændende måde at balancere pakkelegen: Alle havde 2 pakker med og man måtte ikke tage fra nogen der kun havde én pakke. Så der kunne vindes stort, men ikke tabes stort.

-1955_2_AstaStofferLoevebamse

Den raskmeldte præsenteres for pakkeleggevinsten

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2019-12-17 Dobbeltdyrlægebesøg

Frida: 18 år, 3 mdr. Sigurd: 15 år, 9 mdr. Asta: 8 år, 8 mdr.

Dyrlægen skulle bruge en urinprøve fra Stoffer. Til det formål var er indkøbt en lille pose med små kattegruslignende kugler. Ideen var at hælde kuglerne ud i en tømt & renset kattebakke og få kræet til at tisse på dem. Suk... Den slags fungerer aldrig! Altså lige bortset fra at det gjorde det!? Så snart Stoffer hørte kuglerne blive hældt i bakken, kom han spurtende og leverede en mindre sø.

Hanne trillede op til dyrlægen med 2 katte i vognen. Mod sædvane var der ingen klager fra cykelvognen, men hun havde også lagt et tæppe over og lukket oversejlet, så kræene tog nok bare en lur. Stoffers urinprøve blev afleveret og begge katte blev kontrolleret, vaccineret & ormekuret. De opførte sig eksemplarisk, også Eigil, der ellers godt kan blive grov hvis han er utilfreds. Stoffers prøve så umiddelbart fornuftig ud (der skal måles noget mere, hvilket åbenbart tager tid): Tallene for hvad-der-nu-er-med-hans-blære er i bedring. Han skal blive på særlig kost hen over julen, men det er intet problem da Eigil også gerne må spise det.

-0704_StoffersUrinproeve

High quality S-Gold

-0814_CykelstiTaage_Crop

Diset udtur

-0935_CykelvognKattekasser_TAHanne

Dobbeltoppakket

-1224_TrykfoelsomSkaermToke_TAThomas

Eksperimenteren med visualisering af kulturarv

-1554_2_GadeRegnLys

Regnvåd hjemtur

Skriv en kommentar
 

Mandag 2019-12-16 Farverig udgang

Frida: 18 år, 3 mdr. Sigurd: 15 år, 9 mdr. Asta: 8 år, 8 mdr.

Kattene er stadig under overvåget udgang, så Toke tog en tur i haven med dem om aftenen. De havde det meget fint med at fange blade og snuse rund efter mus. De kunne også godt lide bare at sidde og (antageligvis) lytte & snuse til hvad der foregik rundt omkring i kvarteret. Pludselig lød der høje knald og der kom glimt: En eller anden havde tændt et fyrværkeribatteri på en nabovej. Stoffer reagerede straks ved at springe op på trampolinen, så den bedre kunne se.

-1716_2_Eigil

Ikke farverig

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->