Søndag 2019-07-21 5/5 i sommerhus
Frida: 17 år, 10 mdr. Sigurd: 15 år, 4 mdr. Asta: 8 år, 3 mdr.
Farmor & farfar var væk med bilen, så Frida blev hentet på togstationen på cykel. Det var nok meget godt at hun ikke skulle gå de 5 km til sommerhuset, for hun havde slået begge fødder til festen (så ved man den har været god).
Nabogrunden til sommerhuset er blevet købt og de nye ejere var der i telt & campingvogn. De havde deres 8-årige datter med. Dem der kender Emil fra Lønneberg vil måske huske en scene hvor Emil møder borgmesterdrengen Godtfred: Når to små drenge af nøjagtig samme støbning mødes første gang, så tændes der ligesom et lys i deres øjne
. Det gælder også piger, kan hermed oplyses. Der blev kørt på for fuld damp, lige fra starten, og efter et par timer tog Asta med den nye veninde og hendes familie ned for at fiske. Der er udvekslet telefonnumre, så der kan koordineres ved senere sommerhusbesøg.
Lørdag 2019-07-20 4/5 til sommerhus
Frida: 17 år, 10 mdr. Sigurd: 15 år, 4 mdr. Asta: 8 år, 3 mdr.
Frida havde en fest at passe, men resten af beboerne tog til sommerhuset nær Give. Farmor & farfar tog imod med frokost og så startede programmet ellers i stor stil med at dase på terrassen, spille spil, drikke kaffe, læse bøger og dase indenfor.
Fredag 2019-07-19 Rejseklargøring
Frida: 17 år, 10 mdr. Sigurd: 15 år, 4 mdr. Asta: 8 år, 3 mdr.
Der bliver sommerhustur i morgen, så huset skulle lige gøre acceptabelt til kattepasseren (Onkel Søren). Der blev stillet et par nyindkøbte lamper frem og lavet en liste med opgaver i hus & have til ham: Hanne mener han synes det er sjovt at rode med den slags og Toke stiller ikke spørgsmål ved gratis service.
Torsdag 2019-07-18 Forberedelse til aktivitet
Frida: 17 år, 10 mdr. Sigurd: 15 år, 4 mdr. Asta: 8 år, 3 mdr.
Familien tog i Silvan for at købe maling til legehuset, et par lamper og ... ja, hvordan skete det egentlig at der kom så meget i indkøbsvognen? Asta & Hanne blev "enige" om at legehuset skal være fortrinsvist sort, med grøn dør. Grundargumenterne i farvediskussionen var Det er mit legehus!
og Det er os andre der skal se på det!
.
Onsdag 2019-07-17 Sommer i Ramasjang
Frida: 17 år, 10 mdr. Sigurd: 15 år, 4 mdr. Asta: 8 år, 3 mdr.
DR havde optagelse af Sommer i Ramasjang og det ville Asta rigtig gerne være med til. Det var nu også glimrende: Selve optagelserne tog en times tid, med tid før & efter, brandmænd der gerne ville snakke og en kaffevogn til de voksne.
Eftermiddagen gik med en gentagelse af gårsdagens driveri. Asta kunne høste første gevinst fra sin minihave: Én ærtebælg med 7 fine & velsmagende ærter. Hendes radiser & gulerødder har længere udsigter.
Tirsdag 2019-07-16 Fælles afslapning
Frida: 17 år, 10 mdr. Sigurd: 15 år, 4 mdr. Asta: 8 år, 3 mdr.
Det blev Store Afslapningsdag for alle i haven. Asta legede med LEGO på et tæppe, og familiens medlemmer skiftede rundt mellem stole, tæppe, trampolin og hængekøje. Kattene virkede også glade for selskabet: Stoffer hoppede flere gange op i hængekøjen.
Frida: 17 år, 10 mdr. Sigurd: 15 år, 4 mdr. Asta: 8 år, 3 mdr.
Det var hjemrejsedag, men igen med den sene overgang, så det meste af dagen var på øen. Udkigsposten blev besøgt og Hanne gik en alenetur øen rundt, mens Asta & Toke gik rundt i byen og ned til havnen for at fange rejer. Hjemme i Aarhus blev de rejsende mødt af et ryddeligt køkken, glade teenagere og en rabarbertærte fra Fridas hånd.
Tunø Smedie