Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2019 => Uge 17
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2019-04-28 Gargoyler og voksne mennesker

Frida: 17 år, 7 mdr. Sigurd: 15 år, 1 mdr. Asta: 8 år, 1 mdr.

Asta rumsterede rundt med en masse forskelligt i hjemmet og syede et sæt tøj til sig selv. Hun fandt også gargoylen ude i haven, som "en eller anden" (hovedmistænkte er katten Momo) havde hevet ned fra pælen. Fin ting, syntes Asta og krævede at der blev printet 3 mere i kælderen, så hun kunne pryde sengestolperne med dem.

Toke var i byen med rødderne og så Endgame og om aftenen lagde Hanne & Toke budget, som Rigtige Voksne Mennesker. Godt der ikke skal skiftes bank så tit.

-2047_AstaHjemmesyetToej

Astadesign

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2019-04-27 Havesikring og havehygge

Frida: 17 år, 7 mdr. Sigurd: 15 år, 1 mdr. Asta: 8 år, 1 mdr.

Katten Momo har fundet ud af at det er ganske let at komme ud af haven ved at klatre op på lågen og over den del hvor der ikke er trådnet. Det er egentlig fint nok, for den må gerne komme ud og teenagekattene har ikke formået at gøre den kunsten efter. For lige at lukke for andre muligheder satte Hanne plækker i jorden ved udvalgte steder af hegnet.

Det var fint vejr, så Asta & Hanne gik en tur i Rema og købte lidt planter til haven. Dem syntes Stoffer var spændende - eller i hvert fald den friske pottemuld de var plantet i. Men gødning skulle jo også være så godt for planterne.

-1910_2_AstaHave_UrtepotterEigil

Potteplantepigen

-1911_1_StofferPaeretrae

Stor kat, lille træ

-1911_3_AstaPaeretrae

De sidste pæreblomster i denne omgang

-1912_3_KattehegnTeltploek

Pløkning af hegnet

-1922_2_AstaPotteplanteStofferTisse

Tak, Stoffer

-1929_5_StofferEigilHaveKaempe

Der frontes

-1928_3_StofferEigilHaveKaempe

Showdown

-1943_2_AstaBlomster_Crop

Blomsterpige

-1946_6_StofferTroldhassel

Find Stoffer

Skriv en kommentar
 

Fredag 2019-04-26 Hverdag med hjemmebarn

Frida: 17 år, 7 mdr. Sigurd: 15 år, 1 mdr. Asta: 8 år, 1 mdr.

Toke tog på arbejde og Hanne blev hjemme hos Asta og fordelte dagen mellem hende og hjemmearbejde. Der blev installeret Minecraft på Astas iPad og det virker lige så godt for hende som det gjorde for Sigurd: Hun byggede et hus med plads til flagermus under taget og indhegninger til kaniner og får udenfor huset. Hun blev noget overrasket over at der var kaniner alle vegne da hun efter en pause vendte tilbage.

-1853_AstaMinecraft

Og således begynder det (igen)

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2019-04-25 Rekonvalescent

Frida: 17 år, 7 mdr. Sigurd: 15 år, 1 mdr. Asta: 8 år, 1 mdr.

Det var jo ikke ligefrem fordi Asta led stor pinsel hen over dagen, men som sidste gang er meldingen at der skal passes virkelig godt på øret, specielt i den første tid. Så det blev noget med at være indenfor, lave lektier, se fjernsyn, spille brædtspil, spille på iPad og ret hurtigt begynde at kede sig. Det var primært mor der var børnepasser - far lavede hjemmearbejde og den slags foregår bedst ved ikke at være i rum med Asta.

Frida gik ind i sit tredje døgn med "ingen mad"-eksperimentet. Hun var godt nok noget sølle da hun tog afsted om morgenen og valgte klogt nok at tage bussen i stedet for at cykle. Ifølge planen skulle hun og hendes 2 medvidenskabskvinder holde ud til kl. 11:45 i morgen, men forsøget blev stoppet ved middagstid i dag: Lidt over 2½ døgn blev det til.

Sigurd havde sæsonens første udendørsbueskydning. Han blev opgraderet til 40 meter (det var 30 sidste sommer). Lidt af en overgang fra indendørsskydning på 12 meter.

Toke monterede en gargoyle på den pæl kattem Momo har benyttet til at flygte fra haven. Det virkede ikke. Eller måske gjorde det for dén pæl, så Momo valgte en anden? Den forsvandt i hvert fald ud på katteeventyr. Der er nok behov for overvågning til at se hvordan han nu kommer ud af haven.

-0722_StofferLEgehusTag_E

Der ledes efter udveje (Stoffer tog ikke springet over hækken)

-1927_2_3d_Print_Gargoyle

Kattestopper under opbygning

-2031_3d_Print_Gargoyle

Monteret kattestopper

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2019-04-24 Astas øreoperation II

Frida: 17 år, 7 mdr. Sigurd: 15 år, 1 mdr. Asta: 8 år, 1 mdr.

Så blev det tid til at få lukket hullet i Astas venstre øre. Igen. Det blev en lidt tidlig afgang, for det foregik i Randers. Asta var særdeles frisk og dansede ned ad hospitalsgangene, så sygeplejerskene bemærkede at hun godt nok var oplagt. Det blev kortvarigt nedtur med gråd da der skulle pilles ørevoks ud af øret med en pincet, men det kom hun hurtigt over. Far kom også hurtigt over det - mest fordi han satte sig på en stol så snart han begyndte at blive svimmel.

Lægen der undersøgte fortalte at hullet havde lukket sig af sig selv, men at det ikke var reelt trommehindevæv der var over og at det havde sat sig fast på knoglerne inde i øret. Resultatet var det samme som med hul: Asta skulle i narkose & opereres. Der var lidt ventetid og så blev Asta kørt til operationsstuen i en hospitalsseng - det er nemmere at holde styr på et barn i en seng end et barn der går selv. Der var desværre gået rod i beskedmekanikken, så Asta havde ikke fået lokalbedøvelse på hånden og da anæstesilægen forsøgte at sætte nål i ramte han ikke åren, så der blev skiftet til forbedøvelse med maske. Den virkede nu også: Asta nåede at tælle til 45, før hun var ude.

Det tog 1½ time at få Astas øre på plads. Lægen kunne fortælle at han havde haft de små knogler ude af øret for at ordne dem (kan man det!?), at operationen var gået godt og at der var kommet et par sting i denne gang, der skal pilles ud af egen læge om 8-10 dage. Opvågningen tog nok også 1½ time fra helt væk til helt klar. Undervejs blev Asta tilbudt en is af en sygeplejerske, men hun ville hellere have en pølsemad. Hendigvis kender Astas forældre hendes smag, så der var blevet medbragt en klapsammen med chorizo. Resten af Astas dag gik med begivenhedsløs hjemtur og forkælelse i hjemmet.

Sigurd har kunstuge på skolen og var på ekskursion på ARoS. Frida var på fasteeksperimentets anden dag og lige en tur i Herning til et arrangement. Hun var noget træt da hun kom hjem ved 22-tiden.

-0735_3_RandersSygehus_Asta

Selvklargørende

-1104_RandersSygehus_Asta_Opvaagning

Helt væk

-1125_RandersSygehus_Asta_Spegepoelsemad

Spegep'lsemad hjælper

-1631_1_AstaSofaFjernsynPopcorn

Asta fik lov til det hele

-1721_2_SigurdTrampolinEigil

Hoppemeditation

-1921_3_EigilFuglFoderbraedt

Nammenams

-2051_2_EigilStakit

Kan kattehoveder krympes?

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2019-04-23 Sidste legedag i denne omgang

Frida: 17 år, 7 mdr. Sigurd: 15 år, 1 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.

Asta havde veninden D med hjem fra skole til og solid legeomgang. Asta skal have opereret øre i morgen, så der bliver ikke mere af den slags de næste par uger.

Fridas første rigtige fastedag gik fint - hun var lidt træt, men ellers ok.

Om aftenen var kattene ude og Eigil gentog sit udbrudstrick. Der var desværre ingen der så det ske, men mon ikke han kravlede over plankeværket igen?

-2009_5_EigilUndersoegerPlankevaerket

Hegnet afsøges for svagheder

Skriv en kommentar
 

Mandag 2019-04-22 Sidste feriedag

Frida: 17 år, 7 mdr. Sigurd: 15 år, 1 mdr. Asta: 8 år, 0 mdr.

Kattene ville ud om morgenen. Kattelemmen blev åbnet og Toke satte sig i sofaen og ventede. Første udbryder var Momo, der gik op på minihøjen og sprang direkte op til toppen af nærmeste pæl. Eigil kan ikke springe så højt, tænkte katteovervågeren, og ganske rigtigt: I stedet kan Eigil finde ud af at klatre over plankeværket med udhænget. Suk... Internettet sagde at 30 cm udhæng var nok, men det er åbenbart for katte af gennemsnitsstørrelse - Hanne & Toke burde have været smarte nok til at skalere tallet op.

Det var smukt vejr så familien var i haven det meste af dagen, skiftende mellem at ordne have og bare nyde livet med en bog.

Fridas fasteeksperiment med et par klassekammerater startede efter aftensmaden. Hun var lige ved at automathapse noget guf fra bordet senere, men nåede at stoppe sig selv.

-0741_EigilPlankevaerk

Nej, Eigil! Der kan du ikke komme op!

-1039_MomoBagHegnet_Crop

Nej, Momo! Forkert side! Slem kat!

-1230_AstaByggerKomfur

Haveleg

-1302_1_KaffeOgVandmelon

Havekaffe

-1343_HanneTerningSigurd

Haveterning

-1358_1_TeltKomfur_TAAsta

Havetelt

-1419_AstaSpirekasse

Spirekasse

-1639_1_RoedpelsetJordbi_Andrena_fulva_E

På besøg igen

-1640_4_HanneLugerJordbaer_TAAsta

Lugemesteren set fra Asta

-1644_07_Jordbaerblomster_TAAsta

Jordbær! Okay, jordbærblomster

-1645_2_Eigil_TAAsta

Eigil set fra Asta

-1647_1_Hanne_TAAsta

Mor set fra Asta

-1652_4_Stikkelsbaerplante_RoedpelsetJordbi_Andrena_fulva_TAAsta_E

Bi set fra Asta

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->