Frida: 16 år, 10 mdr. Sigurd: 14 år, 4 mdr. Asta: 7 år, 4 mdr.
Det blæste lidt op og temperaturen var mærkbart lavere end den sidste evighed, så alle var glade. Asta tog til fødselsdag hos en fra klassen og forældrene prøvede desperat at glemme at første efter-ferien-arbejdsdag er i morgen.
Asta sov igen ude, denne gang uden forældre. Frida hapsede begge killinger ned på værelset, så der var underligt stille om aftenen.
Frida: 16 år, 10 mdr. Sigurd: 14 år, 4 mdr. Asta: 7 år, 4 mdr.
Asta havde legeaftale med drengen WG og forældrene havde laaang havehygge med WGs mor da hun kom for at hente. Der klynges til sommerferien lidt endnu.
Katten Momo er tøet en smule mere op overfor killingerne, så det tvungne samværd blev ophævet og den fik lov at komme ud igen. Asta fulgte eksemplet og sov ude i haven, sammen med aftenens Astaputter.
Fredag 2018-08-03 Sommerture og ikke-naturlig selektion
Frida: 16 år, 10 mdr. Sigurd: 14 år, 4 mdr. Asta: 7 år, 4 mdr.
Sigurd og et par af hans bueskyttevenner fok en dag i Djurs Sommerland, med Toke som chauffør. De var der fra 10:15-19:55, hvor stedet lukkede. En af Sigurds venner fik lært at lide rutsjebaner og Toke fik lært lidt om hvad der er vigtigt i nørdeteenageres verden: Det er noget med memes, Youtubere, spil og film. Ikke sådan super overraskende i sig selv. Mere overraskende var det at rødderne kendte bands som Toto, Boney M & Queen, samt film som Lethal Weapon, Back to the Future og Terminator (de gamle). Der er håb for ungdommen!
Asta & Hanne tog en ny tur i Lyseng Svømmebad og spiste brombær fra Deres Hemmelige Brombærsted på vejen. Det var i vandet i 2 timer og tog kun hjem fordi Hanne blev træt.
Tilbage i haven fik de øje på en solsorteunge. Det gjorde katten Momo også. Den fangede resolut solsorteungen, men Hanne bestemte lige så resolut at det ikke var tiden for Asta at se Livets Barske Realiteter, så hun sprøjtede vand på katten, der gav slip på fuglen. Katten fangede naturligvis fuglen igen og vandtricket blev gentaget. Solsorteugen var fysisk okay efter andet angreb, var den så traumatiseret at Hanne kunne samle den op uden nogen modstand. Den blev sat om bag garagerne, hvor der ikke var nogen katte (på udsætningstidspunktet).
DrageKongen var endnu bedre end Cobraen!
Frida: 16 år, 10 mdr. Sigurd: 14 år, 4 mdr. Asta: 7 år, 4 mdr.
Dagens største projekter var en fælles skovtur og nyt dækken på trampolinen. Der blev sovet ude igen (Asta + mor denne gang). Sommerferie er godt.
Onsdag 2018-08-01 Frygt for Liljeforgiftning
Frida: 16 år, 10 mdr. Sigurd: 14 år, 4 mdr. Asta: 7 år, 4 mdr.
Spoiler: Alt er godt.
Frida havde giver mor en forsinket fødselsdagsbuket med liljer og de stod på bordet et døgns tid, inden Hanne kom i tanker om at den slags er yderst giftige for katte. Ud med dem, men hvad med den hvide killing? Den lå inde under sengen og var meget stille. Den reagerede hverken på kalden eller lommelygtelysning. Sengen blev flyttet og der blev trukket i katten. Det var den ikke meget for og møvede sig helt over til væggen, hvor den lagde sig igen. Efter mere sengeflytning blev den fisket ud og prikket til. I løbet af nogen minutter vågnede den op til dåd og var med på det hele igen. Det der med at ligge meget stille handlede blot om at killinger har brug for 20 timers søvn i døgnet og havde intet med liljerne at gøre.
Sigurd & far tog en tur ned i byen for at købe en gave til en Sigurdven og lidt skolestartsting. Stakkels Sigurd måtte også vente på at Toke fik nørdesnakket med en butiksindehaver. Der var varmt, så mere blev det ikke til og om aftenen ville Asta gerne sove ude. Egentlig en ganske god ide, synes far, og meldte sig ind i klubben.
Tirsdag 2018-07-31 Legeaftale for de små/store
Frida: 16 år, 10 mdr. Sigurd: 14 år, 4 mdr. Asta: 7 år, 4 mdr.
Asta havde legeaftale med en god veninde fra klassen, men de hakkede lidt i det. Det var svært for dem at finde noget at fordybe sig i og de brugte en stor del af tiden på at plage om is, slik, is & saft. Ideen om fællesaftensmad og eventuel fællesovernatning blev hurtigt lukket ned.
Toke tog igen til Disc Golf med arbejdskammeraten. Denne gang i Tilst Bypark. Med en virkelig spændende og afvekslende bane. Der blev spillet 9 huller og Toke gik 12 over par (noget bedre end sidst og kun ét sølle point fra modspilleren).
Sommerferien virker for begge forældre. Der nydes til fulde at der er lavt programniveau:
Hanne: Jeg begyndte lige at kede mig lidt
Toke: Så, vi er nået dertil?
Mandag 2018-07-30 Killingejustering
Frida: 16 år, 10 mdr. Sigurd: 14 år, 4 mdr. Asta: 7 år, 4 mdr.
Hanne tog begge killinger med til vaccination. Den røde killings hale vil blive ved med at have et knæk, men ellers har halen det fint og den kan bruge den uden problemer. Til gengæld opdagede dyrlægen at den kun var halvt kastreret. Dens navn burde nok være Special Kitten. Det er nu et hurtigt og let indgreb at få på plads, der dog bliver udskudt en smule, så killingerne kan komme helt ovenpå efter vaccinationen.