Søndag 2018-06-24 Oldemors fødselsdag
Frida: 16 år, 9 mdr. Sigurd: 14 år, 3 mdr. Asta: 7 år, 3 mdr.
Friske Oldemor Else fejrede 95 års fødselsdag i Tivoli Friheden. Det er fast tradition og var som altid en rigtig god oplevelse, med frokost & ispause sammen og ellers fri leg. Onkel Jacob havde lovet Sigurd at han skulle smides ned fra Sky Tower og således blev det. Næste i rækken er Asta, men der går nok lidt år før hun når de påkrævede 50 kilo.
Asta var helt frisk: Da dagen lakkede mod enden og resten af familien var ved at geare ned, fik hun lokket Frida med op i Piratskibet. En gang til!
sagde Asta efter turen, men Frida skulle ikke have en tur til. Far bliver ikke søsyg, mener han selv, så han sprang til og tog en tur med Asta. En gang til!
sagde Asta efter anden tur, men far skulle helt bestemt ikke have flere ture!
Lørdag 2018-06-23 Sove indenfor
Frida: 16 år, 9 mdr. Sigurd: 14 år, 3 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Til en forandring bestemte Asta sig for at sove på sit værelse i stedet for ude i teltet. Hanne trænger også til forandring, primært i form af ferie, men det er altså ikke endnu. Så hun trøstede sig med at se kattevidoer på Internettet i 2 timer.
Asta: Ti, tyve, tredive, fyrre, halvtreds, halvtreds, halvfjerds, halvfirs, halvfems, hundrede
Fredag 2018-06-22 Fodbold, telt & fest
Frida: 16 år, 9 mdr. Sigurd: 14 år, 3 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Hanne så lidt fodbold (igen igen), Asta sov i telt (igen igen) og Frida tog til fest med klassen. Drengene i huset lavede vist ikke så meget.
Frida: 16 år, 9 mdr. Sigurd: 14 år, 3 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Det var sidste fællesspisning på skolen, så både Hanne & Toke (og naturligvis Asta) var med. Forinden skulle Hanne dog liiige forbi havnen, hvor en storskærm viste en eller anden fodboldkamp. Hun er hårdt ramt.
Onsdag 2018-06-20 Spejderafslutning
Frida: 16 år, 9 mdr. Sigurd: 14 år, 3 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Astas spejderafslutning inden sommerferien var med forældre, hvilket betød far. Der var god underholdning med bålhotdogs, rafteløb (med selvbundne A-bukke) og mentos-i-cola-konkurrence. Asta har været meget glad for at gå til spejder, så der fortsættes næste sæson.
Tirsdag 2018-06-19 Eksamen, børnelarm & bold
Frida: 16 år, 9 mdr. Sigurd: 14 år, 3 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Frida var til sidste eksamen: Standpunkt i skriftlig dansk. Der bliver også noget afslutning på skolen, men ellers er hendes sommerferie i gang.
Asta havde veninden D med hjem efter skole. De larmede ret meget; lavede en remse hvor de gentog For hulen og for katten og for satan
og højlydt spillede fløjte til. Men det var stadig mere afslappende end at have en alene-Asta der kedede sig, så Toke var glad.
Hanne kom hjem fra København og meldte friskt & skamløst at hun havde set fodboldkamp på hotelværelset begge aftener. Toke er lidt usikker på hvordan denne nye og ukendte side af Hanne skal håndteres. Det var jo en del af aftalen at heste & fodbold var no-go, ikke? Måske er det blot en fase hun skal igennem.
Frida: 16 år, 9 mdr. Sigurd: 14 år, 3 mdr. Asta: 7 år, 2 mdr.
Asta havde klassekammeraten VG med hjem fra skole. Det var første legeaftale for de to og det gik rimelig godt. Ingen skænderi, men de havde lidt svært ved at finde noget de begge syntes om. Det lykkedes naturligvis lige inden afhentning (kæmpepapkasse og Astas gymnastikringe på værelset).
Og så mente Asta ellers det var tid til at sove i telt. Far protesterede og snakkede om at det våde græs blev skadet af teltet indtil han endelig fattede at han bare var doven & kedelig.