Frida: 16 år, 7 mdr. Sigurd: 14 år, 1 mdr. Asta: 7 år, 1 mdr.
Forældrene tog sig sammen og rengjorde hytten. Eller i hvert fald de vigtigste dele af den. Sammen med en forårsshinet have er det hele ganske præsentabelt. Asta & Sigurd legede på trampolin og lavede en bue til Asta. Frida tog ned på biblioteket for at lave lektier.
Sommerferien er så småt ved at falde på plads. Noget med Tunø, København & Skiveegnen. Forældrene har planer om at holde 4 uger samtidig.
Sigurd: Bliver der noget tilovers til madpakke?
Toke: Nix, det er væk inden vi går fra bordet. Du skulle have lavet noget mere.
Sigurd: Der var ikke plads i panden. Vi skal have en gong!
Toke: Gong?
Toke: ...
Toke: Mener du en wok?
Frida: 16 år, 7 mdr. Sigurd: 14 år, 1 mdr. Asta: 7 år, 1 mdr.
Asta er vokset 2 cm siden december og er nu 122 cm høj. Sigurd har haft mere fart på: Han voksede 10 cm sidste år og gjorde det samme året før. Han ligger stadig under normalfordelingen med 160 cm, men det er ikke længere påfaldende.
Planterne skulle også vokse så det blev en havedag. Toke har lavet en plan for alle frøene fra Sommerfuglehaven og de blev alle plantet - halvdelen til forspiring i vindueskarmen. Hanne koncentrerede sig om jordbærrene og generel lugning. En hyld er selvsået nær syrentræet, så for at få ordentlige betingelser til hyldeblomstdrik skulle syrenen beskæret. Asta accepterede det nødvendige i beskæringen, men undskyldte meget overfor syrenen at der skulle fjernes grene.
Toke var forøvrigt frisk igen fra morgenstunden, så influenza var det næppe.
Om aftenen indkaldte Sigurd til Coraline & chokoladekiks. En fin børnetraumatiserende dukkefilm. Asta burde nok have set med.
Fredag 2018-04-27 Kirkelig konfirmation
Frida: 16 år, 7 mdr. Sigurd: 14 år, 1 mdr. Asta: 7 år, 1 mdr.
Sander fra vennekredsen blev konfirmeret og bød til fest i FDF-hytten i Odder. Asta sørgede for liv ved børnebordet. Specielt sammenfaldende med at der var taler, så forældrene måtte forbi et par gange og hive hende ned på jorden. Heldigvis var der god plads i hytten, så da flokken af unger begyndte at kede sig gik de på udforskning.
Rigtig god mad, flinke mennesker at snakke med, men så dikterede busplanen at der var afgang lige inden skrub-af-maden. Øv. ...Senere viste det sig at Toke havde set forkert - der var senere busser. Dobbelt øv.
Samme Toke lagde sig syg om aftenen med spændinger, ondt i maven og småfeber - klassiske influenzasymptomer. Det er vist også hans tur, så det passer meget godt.
Torsdag 2018-04-26 3/5 hjemmedag
Frida: 16 år, 7 mdr. Sigurd: 14 år, 1 mdr. Asta: 7 år, 1 mdr.
Frida havde kun 2 timer og started ekstralang weekend. Sigurd fik af ukendte årsager fri kl. 12 og Toke havde en hjemmearbejdsdag, mens han ventede på en tekniker, der skulle opgradere internetforbindelsen. Selve teknikerbesøget gik fint, men der var ikke lige blevet åbnet for email. Så der skulle ringes til support. Første person viste sig at have taget røret ved en fejl. Anden person spurgte Har du fået sådan en hvid Homebox
, efter Toke havde sagt at der var spærret for indgående SMTP. Toke havde allerede udspillet resten af scenariet inde i sit hoved, men andenpersonen viste sig rent faktisk både at være i stand til at ordne problemet og at give god melding på hvad der var gået galt. Rart at blive positivt overrasket.
Asta & Hanne havde almindeligdage. Det tog ret lang tid at hente Asta, for hun ville ikke ned fra træet. Men når vejret er godt har forældrene heller ikke så travlt.
Onsdag 2018-04-25 Fernisering og generalforsamling
Frida: 16 år, 7 mdr. Sigurd: 14 år, 1 mdr. Asta: 7 år, 1 mdr.
Der har været kunstuge på skolen så Hanne & amp; Toke kiggede forbi til fernisering. Den sædvanlige taktik med at sætte en masse unger til at lave samme opgave virkede godt - de mindre klasser havde hørt Hvalen Hvalborg, så hvaler var der mange af. Temaet var "kunst med formål" og handlede om globale problemer. Den mest kreative installation var et verdenskort hvorover der hang rødfarvede isterninger, der smeltede og langsomt dryppede landene til med symbolsk blod.
Efter fernisering var der på strategisk vis generalforsamling. Men generalforsamlinger er ikke de store deltagermagneter så trods sammenkædningen med ferniseringen var der kun 30 deltagende, alle incl. Det gik nu godt nok - der var kampvalg både om bestyrelsesposterne og suppleantposterne.
Tirsdag 2018-04-24 Frøsortering og aftenforestilling
Frida: 16 år, 7 mdr. Sigurd: 14 år, 1 mdr. Asta: 7 år, 1 mdr.
Der kom pakke fra Sommerfuglehaven og Toke var glad. Han har et indre billede af en have hvor der letter skyer af 20 forskellige sommerfuglearter fra tusindstråle & kattehale, når humlebier på størrelse med kolibrier flyver fra digitalis til stokroser, En have hvor larverne gnasker på brændenælder & kællingetand og aftenen indledes med udfoldelse af kæmpe-natlys og natsværmerne flokkes.
Frida havde lang læringsdag med almindelig skolegang, foredrag om økonomi og afslutning på Godsbanen for at se en nøgen mand spille 10 forskellige roller i et skuespil der ikke var kulturelt signifikant.
Mandag 2018-04-23 Skotøj til Asta
Frida: 16 år, 7 mdr. Sigurd: 14 år, 1 mdr. Asta: 7 år, 0 mdr.
Hanne tog til frokost hos oldemor og tog senere på indkøb med Asta. Der blev fundet et par nydelige sandaler til Asta, der desværre var for smalle. Asta demonstrerede at hun er blevet ældre, så hun sukkede lidt over det og valgte så de næst-pæneste (der passede hendes fødder).