Frida: 14 år, 0 mdr. Sigurd: 11 år, 6 mdr. Asta: 4 år, 6 mdr.
Asta var bombet det meste af dagen og faldt i søvn om eftermiddagen. Da hun halvvågnede var hun helt fra den i ret lang tid, hvorefter hun pludselig helvågnede og var rigtig glad, frisk & selvkørende.
Det blev endelig tid til Frida & Sigurds gave til far: En biftur, for at se The Martian. Bortset lige fra en ret ubehagelig scene i starten, hvor hovedpersonen var kommet til skade og måtte lappe sig selv sammen, var alle tre tilskuere solgt. What Would Watney Do? Filmen var tro mod bogen det meste af tiden og det var forståeligt at de havde skåret kraftigt ned på mængden af problemer han mødte. Toke mente nu godt den kunne have været lavet som en afsluttet miniserie i 10 dele, så der blev plads til alting. Eller som 10 helaftensfilm!
Søde, rare, gode Hanne brugte det meste af dagen på at sy gule stjerner på nye sorte T-Shirts. Helte-hende.
Lørdag 2015-10-10 Fødselsdag og konfirmationsgave
Frida: 14 år, 0 mdr. Sigurd: 11 år, 6 mdr. Asta: 4 år, 6 mdr.
Fætter Silas på Fyn holdt fødselsdag, så afsted gik det. Hans storebror er fætter Birk, som straks fandt sammen med Asta. Det handlede vist mest om nødder, brombær og svampe i haven. Frida & Sigurd var trætte ovenpå ugen og tog et par bogpauser undervejs.
Frida har været meget tålmodig og om eftermiddagen kunne den ønskede telefon endelig bestilles. Der blev klikket rundt, tastet, dobbeltkontrolleret og trykket på bestilknappen. Hun forlod straks stuen og kom tilbage 30 sekunder senere:
Hmm... Scott Pilgrim-tricket virker ikke
Far: Scott-Pilgrim-tricket?
Ja, han satte sig bar ud til sin dør, så kom Ramona!
Far skal snart på konference i USA. Eftersom det er ham, der er den primære madlaver, skulle der arrangeres en madplan til de efterladte. Det foreløbige udkast er købepizza, boller i karry (som færdigret) og risengrød. Han skal godt nok være væk i længere tid end 3 dage, men løsningen er naturligvis at starte forfra på listen.
Fredag 2015-10-09 Mopset morgen
Frida: 14 år, 0 mdr. Sigurd: 11 år, 6 mdr. Asta: 4 år, 6 mdr.
Der skulle være høstfest i børnehaven, så Asta fik sin fine guldkjole på og en favnfuld blomster. Det fik hende naturligvis til at flippe ud, protestere og lægge sig grædende ned på gulvet inden afgang. Ligeså naturligt var hendes melding ved afhentningen Hej Frida, det var den dejligste dag i børnehaven nogensinde!
.
Det er snart tid til at se The Martian, så der blev snakket om den og Toke kunne melde at danske filmkritikere generelt havde sagt at der var For meget science og for lidt følelse
. Fridas kommentar til det var Det er perfekt! Det er min drømmefilm!
Torsdag 2015-10-08 Bare en dag
Frida: 14 år, 0 mdr. Sigurd: 11 år, 6 mdr. Asta: 4 år, 6 mdr.
Efterår, hverdag, småregn, bmåblæst.
Onsdag 2015-10-07 Pludseligt efterår
Frida: 14 år, 0 mdr. Sigurd: 11 år, 6 mdr. Asta: 4 år, 6 mdr.
Hovsa! Hvordan gik det lige til at morgenen blev mørk, blæsende & våd?
Tirsdag 2015-10-06 Kølig underholdning
Frida: 14 år, 0 mdr. Sigurd: 11 år, 6 mdr. Asta: 4 år, 6 mdr.
Hvad er det lige ved Frost-tegnefilmen, der i den grad tiltaler ungerne? Asta er helt solgt og har lavet en Elsa-kappe af bobleplast. For at puste til ilden havde Netto figurerne fra filmen i deres rodekasse.
Nogen har set Frost
Mandag 2015-10-05 Hummerlektie
Frida: 14 år, 0 mdr. Sigurd: 11 år, 6 mdr. Asta: 4 år, 6 mdr.
Sigurds lektier gik aldeles smertefrit, eftersom han skulle lave en hummer. Den oprindelige formulering var vist noget med at lave en dyrefigur og hans yndlingsdyr for tiden er en hummer. Orange naturligvis. Han har hørt at hummere bliver ved med at vokse og ikke dør af alderdom, så hans plan for den fjerne fremtid er at opfostre en kæmpehummer, der skal æde Tokyo.
En anden af Sigurds konstruktioner er en hovedbrudsdims af træ, snore og metalring. Hanne blev i dag medlem af den eksklusive klub af hovedbrudsdimseløsere. Frida & far fatter stadig ikke hvordan det kan lade sig gøre.