Søndag 2014-10-26 Skovtur og kamelsnegle
Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.
Asta vågnede midt om natten og kunne ikke sove igen. Det er ellers længe siden det er sket sidst. Det betød til gengæld at forældrene kunne sove ekstralænge om morgenen.
Frida tog i kirke om formiddagen med en veninde, for at prøve hvordan det var. Hun var nu ikke udpræget begejstret og klagede højlydt over at være blevet "tvunget til at drikke vin!". Imens tog resten af familien på en lille skovtur hvor de så edderkopper & egern. Ved hjemkomsten blev der kigget efter lus og på forunderlig vis blev der ikke fundet nogen!? Mon ikke de kommer igen i løbet af ugen, når der bliver leget med andre unger?
Om aftenen kiggede De Gamle Naboer forbi for at beundre køkken. Ungerne fik spillet Wii og De Voksne vendt verdenssituationen.
Asta: Shhh! Løven hører os! Den vil spise vores kamelsnegle!
Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.
Toke hentede Asta i børnehaven og fik en røffel om at børnene ikke må have legetøj med
. Legetøjet viste sig at være løvefødder & løvehoved, som mindre regelrette personer ville have klassificeret som hjemmesko og hue. Ja, ja, da. Asta var nu vældig glad som løve på vej hjem, specielt da hun & far mødte en anden lille pige, også klædt ud som løve!Sigurd spillede Minecraft med en ven det meste af dagen, mens resten af familien tog i Hinnerupbadet. Asta fik svømmeluffer & bælte på og så pjaskede hun ellers rundt. I vanlig Asta-stil betød det at hun padlede hen til forskellige fremmede voksne & børn og snakkede med dem. Sådan en tur tærer på kræfterne så Hanne tog en lur ved hjemkomsten og Asta faldt hurtigt i søvn om aftenen.
Frida havde en veninde på besøg og den gamle Wii-emulator blev støvet af. Dagens spil var Wii Sports og Super Mario Bros.
Fredag 2014-10-24 Den glade løve
Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 7 mdr.
Toke hentede Asta i børnehaven og fik en røffel om at børnene ikke må have legetøj med
. Legetøjet viste sig at være løvefødder & løvehoved, som mindre regelrette personer ville have klassificeret som hjemmesko og hue. Ja, ja, da. Asta var nu vældig glad som løve på vej hjem, specielt da hun & far mødte en anden lille pige, også klædt ud som løve!
Torsdag 2014-10-23 Køkkensagaen: Efterspil
Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.
Hanne havde en emailudveksling med HTHs sælger om hvorvidt en hylde i køkkenet var lamineret eller malet. Der var enighed om at den skulle være malet, men uenighed om hvad det betød. Hanne og Toke mente ikke at man skulle kunne se eller mærke skarpe kanter på noget der er malet. Jævnfør HTHs definition af maling havde sælgeren nu ret og eftersom man slet ikke kan få den slags hylder lavet på anden vis, er det bare sådan det er. Det er nu også en mindre ting - der er fortsat stor køkkenglæde.
VVS-manden fra i går kiggede forbi igen, monterede ny vandhane i kælderen og reparerede cirkulationssystemet. Det viste sig at ventilen ved siden af pumpen vendte den forkerte vej! Hvordan pumpemontørerne i sin tid kunne undgå at opdage det er lidt et mysterium. Med omvendt ventil er det umuligt for pumpen at flytte vand, med det resultat at cirkulationssystemet ikke virkede når pumpen kørte og virkede modsat (fordi vandet flød den forkerte vej) når pumpen ikke kørte. Argh! Men det blev rodet på plads og han fik justeret på flere smådele. De rigtige rør er varme nu og Frida melder at vandet i bruseren er meget hurtigere til at blive varmt. Forældrene glæder sig til den luksus i morgen tidlig.
Asta var til ørekontrol om eftermiddagen. Der sidder stadig dræn i det højre øre og der er stadig hul efter dræn i det venstre. Det er for så vidt udmærket, hvis ellers det vokser sammen på et eller andet tidspunkt. Det var også meningen hun skulle have haft en høreprøve, men den krævede samarbejde fra Asta og det var nær lukketid, så klinikdamen gav det ikke en ærlig chance. Da Asta begyndte at fange systemet, lukkede hun forsøget ned. Der prøves igen om 3 måneder, hvor de forhåbentlig har lidt bedre tid.
Onsdag 2014-10-22 Køkkensagaen: Afsluttende el & VVS
Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.
Toke blev hjemme for at styre tropperne. Elmanden kom fra morgenstunden og fik rigget spots, kontakter, kogeplader, ovn, køleskab & vaskemaskine til. Han påpegede også at den forgående elektriker havde klyttet med eltavlen (det kommer oveni at have glemt at lave en ekstra gruppe og have monteret elendige kontakter i Fridas værelse).
VVS-manden ordnede afløb, opvaskemaskine & vandhane. Så rensede han lige bruserarmaturet og debuggede et gammelt problem med cirkulationspumpen. Pumpen blev skiftet for et par år siden og skulle gerne have bevirket at der hurtigere kom varmt vand i hanerne. Det har bare aldrig rigtig virket og Hanne & Toke har ikke fået fulgt op på det. Den Kompetente VVS-mand isolerede problemet til en defekt ventil og meldte at det fik cirkulationssystemet til at virke negativt: Koldt vand blandede sig med det varme så det tog længere tid at få varmt vand og maksimaltemperaturen blev sænket. Han quick-fixede ved at lukke for en hane og har reddet sig et ekstrajob som ventiludskifter en af de kommende dage.
Frida var til tøjbytteri med 7 andre piger fra klassen. Faderen bifalder denne form for anskaffelse af nyt tøj.
Køkkenet var køreklart da familien blev samlet om eftermiddagen. Alle var glade og der blev lavet aftensmad! Sådan en induktionsfætter er godt nok noget andet og langt bedre end en traditionel kogeplade. Hyggeriet fortsatte med at slæbe ting op fra kælderen og Frida afsluttede om aftenen med at bage muffins med to plader i ovnen samtidig. Fantastisk! Det hjælper naturligvis på oplevelsen at være vænnet til en halvdefekt ovn. For de særligt interesserede (aka Jørn) er der en bunke billeder.
Tirsdag 2014-10-21 Køkkensagaen: Montering del 2
Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.
Montøren fortsatte arbejdet og fik afsluttet kl. 19 om aftenen. Eneste problem var det snedige træk-hylder-ud-når-man-åbner-lågen-skab, der ikke lukkede helt rigtigt. Han tager kontakt til fabrikanten så det ordnes. Familien var glade og småpuslede med at hente ting fra kælderen og sætte på plads. Der mangler nu lige el & VVS, før det er helt rigtigt.
Mandag 2014-10-20 Køkkensagaen: Montering del 1
Frida: 13 år, 1 mdr. Sigurd: 10 år, 7 mdr. Asta: 3 år, 6 mdr.
Asta startede morgenen med at være en drageunge. Hun kørte i rille indtil hun blev afleveret i børnehaven (og sikkert videre end det): Jeg er en drageunge!
, Sød drageunge
, Jeg er en drageunge!
, Ja du er
, Drageunge!
, Ja, du er en drageunge
, Jeg er en drageunge!
, Drageunge, ja! Du er en drageunge!
, Jeg er en drageunge!
, Ja, jeg forstår godt: Du er en drageunge
, Drageunge!
, ...
, Jeg er en drageunge!
, Jeg er en drageunge!
.
Der blev tændt for varmen i hjemmet: Efteråret er hermed i gang.
Montøren fra HTH Køkkenforum mødte kl. 8:30 og blev til kl. 16:30. Han fik sokler, de lave skabe og bordpladerne på plads. Det var ret imponerende med bordpladerne for de er lange & tunge og han håndterede dem ene mand.