Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2014 => Uge 3
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2014-01-19 Fætter Birk fejrer fødselsdag

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.

Fætter Birk bor i Odense, så der skulle lige køres 1½ time hver vej. Det gik nu vældig smertefrit, uden den store piv og uden køresyge børn. Tak, unger!

Asta var meget opmærksom på at være ansvarlig for Birks gave og på at synge fødselsdagssang. Ellers handlede det primært om en kæmpeballon. Frida kom ikke rigtig i snak med nogen, men Sigurd, Birk & Asta fandt sammen om at lege inde på Birks værelse. Det gik naturligvis allerbedst umiddelbart inden afgang.

-1414_KaempeballonAsta

Stooor ballon

-1516_4_DragekageBirk

Dragens pænere fætter

-1705_GPS

Den lange vej hjem

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2014-01-18 Lørdag, lun, LEGO, læder, løb & læs

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.

Frida & Hanne tog ind til byen for at købe en vinterjakke til Frida. Imens tog Asta, Sigurd & Toke på deres egen indkøbstur med et smut forbi en legetøjsforretning, hvor Sigurd brændte en masse sparepenge af på et LEGOsæt fra The LEGO Movie - far var ikke imponeret over sættet, men Sigurd var vældig glad for det og legede med modellerne hele dagen, hvilket er svært at argumentere imod.

Da Frida & Hanne kom hjem, fik Hannes støvler den store omgang. Hun købte dem da hun var 15 år, så de er nærmest en del af familien. Senere lokkede Frida far med på løbetur. Ja, dvs. far cyklede ved siden af, mens Frida løb. Ned på biblioteket efter den første Harry Potter bog på dansk.

Frida er ved at læse Harry Potter på engelsk, men skal lave en boganmeldelse i skolen og fandt på at sammenligne den danske oversættelse med den engelske original. Der var også et par bøger til Sigurd, hvor "et par" betyder 8 stk. blandet Antboy, Iqbal Farooq, Kaptajn Underhyler og Monsterjagten. Altsammen serier hvor handlingen går over stok og sten.

-0914_4_AstaAntgirl

Antgirl

-1154_1_AstaSigurdSjap

Kalder I det vinter!?

-1225_AstasEfterladteLakrids

Frasorteret lørdagsslik

-1226_2_SigurdByggerLEGO

Sigurd i sit naturlige element

-1634_2_HanneStoevleVoks

Klar, parat...

-1814_5_AstaPrinsessekjole

Prinsessesnak

-1849_FridasGodhedsbevis

God gerning?

-1918_3_HannesStoevlerVoks

Klar til 25 år mere

Skriv en kommentar
 

Fredag 2014-01-17 Fredagsflimmer

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.

Januar og februar er ikke de bedste måneder for familien. Specielt ikke når dagene er grå & våde. Fredag er ikke den bedste dag på ugen, for der er familien som regel træt. To negative giver ikke altid plus og således også med januar + fredag. Dagen endte med brændeovn & sofa.

-1658_1_AstaHanneMonsSofa

Treenig udfladen

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2014-01-16 Slut med gips (i denne omgang)

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.

Frida & far tog ind for at få hendes gips af og hånden røntgenfotograferet. Far havde med vanlig opvakthed ikke lige forstået at det skulle ske på det tidligere Århus Amtssygehus og ikke på Aarhus Universitetshospital. Oveni var der en forsinket bus, så de kom en halv time for sent. Samtlige læger & sygeplejerske var nu rigtig flinke og Fridas hånd blev helt frikendt for problemer. Den er lidt svag efter gipstiden, men ikke så svag at der skal decideret genoptræning til. Det passer nok meget godt med at den er helt klar til Fridas norgestur.

Frida lavede bandekager til dessert. De var fandme gode.

-1432_Keramikhaender

Håndkirugisk afdeling

-1548_2_AarhusUniversitetshospital

Ikke her!

-1910_FridasBandekager

Bandekager = bananer + æg

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2014-01-15 Prinsessenatdragt

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.

Asta blev lagt i seng i sit sædvanlige sovetøj (hvilket vil sige den trøje hun tilfældigvis har på når hun skal i seng). Ganske atypisk kaldte hun en time senere og skulle aes på kinden for at sove videre. Der havde hun prinsessekjole på. Den sover man åbenbart meget bedre i.

-1747_3_HanneSigurdSpille_E

Little Big Planet, som Sigurd spiller det

-1756_2_FridaBord

Køkkendriver

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2014-01-14 Vandleg og spejder

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.

Sigurd var til en ny type svømning for første gang. Det er for børn der elsker vand, men ikke gider at svømme baner. Temaet for i dag var udspring hvor de skulle ramme gennem ring og vandforhindringsløb hvor de skulle svømme og kravle over flåder af skumplader.

Frida var til spejder nede i byen, hvor de var på en slags orienteringsløb. Der var vist også noget med en rouladekage. År 2014 bliver tydeligvis et rejseår for Frida og det starter i uge 7 hvor hun skal en tur til Norge med 5-6 andre spejdere: Iglo, isfiskeri, langrend, islygter, bæversafari, skilift. Mon ikke det er bedst der tager en ekstra forældre med?

-1756_AstaSkyllerFingre

Jeps, brændeovnen kan stadig brænde

Skriv en kommentar
 

Mandag 2014-01-13 Sneflokke kommer vrimlende

Frida: 12 år, 4 mdr. Sigurd: 9 år, 10 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.

Der dalede de nydeligste snefnug over Aarhus og selvom det gik over i sjapværk til sidst var der nok til byen var nydelig hvid. Sigurd var til fødselsdag, hvilket både involverede sneboldkamp og snemandsbygning. Han kom naturligvis dyngvåd hjem.

-0817_4_AarhusMorgen_Panorama_Crop

Morgen

-1431_4_UniversitetsparkenSne_E

Middag

-1642_8_UniversitetsparkenSneLys

Aften

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->