Frida: 12 år, 3 mdr. Sigurd: 9 år, 9 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.
Legehuset havde det ikke godt med stormen, der rev flænger i tagpappet. Det var nu godt det samme for der var spånplader indenunder, der havde suget fugt gennem årene. I går hentede Hanne ordentlige plader & tagpap til legehuset, som Toke så passende kunne sætte op i dag. Bortset fra lidt grimme hjørner blev resultatet ganske hæderligt.
Imens Toke hamrede fik Hanne afluset alle ungerne, som opfølgning på sidste lusekur. På forunderlig vis formåede hun at skylle Astas hår uden vilde Astaprotester.
Asta sov hverken middagssøvn i går eller i dag og det det gik ganske godt begge dage. Ikke alt for meget øf om eftermiddagen og en Asta der rent faktisk sov da hun kom i seng om aftenen.
Lørdag 2014-01-04 Hundeskovstur og onkelbesøg
Frida: 12 år, 3 mdr. Sigurd: 9 år, 9 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.
Frida sov til kl. 15, mens resten af familien gik en tur til en nærliggende skov, hvor hunde må løbe frit. Asta kiggede lidt på de firbenede væsner, men var ikke specielt imponeret, end ikke da to af dem kom op at slås. Det var langt mere interessant at vade i vandpytter.
Om eftermiddagen kiggede onkel Jacob forbi til aftensmad os spil. For en gangs skyld vandt Frida ikke Qwirkle. Det blev i stedet Jacob. Bagefter stod den på to-spiller Carcassonne, hvilket kaldte på andre taktikker end med 4-5 spillere.
Hanne blev hevet med ud på løbetur af Frida. Fridas nytårsfortsæt er at hun vil løbe hver anden dag i 2014 og det skal hun såmænd nok overholde. Hvorvidt hun får mor med hver gang er en anden sag. Sigurd har ingen nytårsfortsætter, men har tydeligvis tænkt sig at læse alle bøger på biblioteket. Mens der ventes på Kaptajn Underhyler nummer 5 er han gået i gang med Antboy.
Frida: Om morgenen der vækker min far mig og tager min dyne.
Far: Du skal fortælle hele historien! Jeg starter med at synge en sang for dig.
Frida: Det gør du da aldrig!
Far: Det gør jeg hver morgen!
Frida: Det kan jeg ikke huske.
Fredag 2014-01-03 Hvad er det med Asta?
Frida: 12 år, 3 mdr. Sigurd: 9 år, 9 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.
Astas humør vekslede meget hen over dagen og hun havde små blæner på hånd og arm. Hun havde desuden rødlige pletter i ansigtet. Hvis ikke lige de voksne var ret sikre på at Asta allerede har haft skoldkopper, ville det være et godt bud.
Hanne indløste sin julegave fra Toke: Et besøg hos Helle Thorup. For lige at afslutte det ordentligt stødte Toke til efter besøget, så der kunne drikkes kaffe nede i byen. Det betød at Frida skulle være barnepige for Asta for første rigtige gang. Det gik ganske uden problemer.
Torsdag 2014-01-02 Dagen derpå derpå
Frida: 12 år, 3 mdr. Sigurd: 9 år, 9 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.
Man kommer altså ikke helt ovenpå efter nytårsaften på en enkelt dag. Der blev hygget i hjemmet med julegaver, computerspil og pølsehorn. Hyggen blev kortvarigt afbrudt da Asta skulle luftes af Hanne, som insisterede på at hun skulle have flyverdragt på. Det ville Asta ikke, men den kom på alligevel og der blev gået tur. Ja, dvs. Hanne bar Asta og Astas cykel halvvejs over til Aldi, i håbet om at Asta ville komme til besindelse. Det gjorde Asta ikke, så hun og hendes cykel blev båret hjem igen.
Asta: Nej, moar, ingen gaffel! Jeg sidder og spiser.
Onsdag 2014-01-01 Dagen derpå med feberfri Asta
Frida: 12 år, 3 mdr. Sigurd: 9 år, 9 mdr. Asta: 2 år, 9 mdr.
Nytårsdeltagerne vågnede langsomt op, nussede rundt og spiste morgenmad. Der var tid til et par spil Qwirkle, som Frida vandt overlegent, før det hele lukkede.
Hjemme i Aarhus var Asta vældig frisk og sprang middagssøvnen over. Det gjorde hun så ikke alligevel, den blev bare meget sen og hun var møgmuggen indtil 19-tiden. Der livede hun til gengæld voldsomt op og sov først rigtigt ved 22-tiden. Ikke ligefrem en drømmescenarie dagen efter nytårsaften, selvom det var rart med en rask pige.