Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2013 => Uge 45
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2013-11-10 Dobbeltlektier

Frida: 12 år, 1 mdr. Sigurd: 9 år, 7 mdr. Asta: 2 år, 7 mdr.

Sigurd havde det meget svært med lektierne. De var ellers spændende: Lav et interview med en person og nedskriv svarene samt en sammenfatning. Interviewet var nemt nok og blev med Frida, men selvom han fik lov at taste det ind på mors computer gik han hele tiden i stå og brugte en lang og hård time på det. Da han var færdig med at skrive loggede mor computeren af gæstekontoen, som han havde brugt.

Når man logger ud fra gæstekontoen på en mac, sletter den alle de dokumenter brugeren har oprettet.

...

Sigurd havde travlt med at spille et spil og opdagede ikke noget så mor rekonstruerede febrilsk teksten ud fra hukommelsen. Luskemor anslog rekonstruktionsraten til at være 95% og håber at Sigurd fortsat undlader at opdage hvad der er sket når han afleverer.

-1107_2_AstaVandSko

Okay, Asta, de sko skal ikke indenfor

-1440_2_FridaSigurdDaaser

Penge i skabet

-1616_3_FridaSigurdMassageSofa

Sigurds 5 minutter

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2013-11-09 Fredelig lørdag

Frida: 12 år, 1 mdr. Sigurd: 9 år, 7 mdr. Asta: 2 år, 7 mdr.

Sigurd kom tidligt hjem fra overnatning, slappede af et par timer og tog så videre for at lege med en ven. Om aftenen meldte han nu selv at der ikke skulle være nogen legeaftale søndag.

Frida sov til 12:40. Så gik hun på toilettet og sagde hej til forældrene i stuen.
Mor: Hej! Har du fået sovet ud?
Frida: Hmm... Nej
Frida gik ned på værelset igen.

Asta kører videre med fuld kraft på kan-selv-vil-selv. Hun håndterede selv fodtøj & jakke da det var biblioteksturstid og hjalp med at dække bord. Da det blev sengetid meldte hun selv at hun var træt. Mor hentede en sut til hende og blev skældt voldsomt ud. Asta tog sutten og lagde den demonstrativt på plads. Så samlede hun selv sutten op igen og tog den i munden.

-1013_1_AstaBordskik

Fremragende bordmanerer

-1142_4_BobleoejeSloerhale_E

Hvad!? Hvordan!? Hvorfor!?

-1147_1_AstaKiggerPaaFisk

Særdeles interesseret

Skriv en kommentar
 

Fredag 2013-11-08 Sigurd til overnatning

Frida: 12 år, 1 mdr. Sigurd: 9 år, 7 mdr. Asta: 2 år, 7 mdr.

Sigurd tog direkte fra skole til fødselsdagsfest hos to fra klassen. Nogen utraditionelt bød fødselsdagen på en tur i svømmehallen hvor der blev sparket en mængde bolde i vandet. Ungerne blev udstyret med hver deres kajak og skulle så sejle rundt og samle bolde og hugge dem fra hinanden. Sommerens svenske sejltur sikrede Sigurd sejren. Festen var med overnatning.

Hanne deltager hver fredag i en lille konkurrence i skolebladet. Det handler om at svare først så da hun læste mail på telefonen og opdagede at mailen med bladet var 10 minutter gammel kastede hun sig over computeren for at løse gåden. Derefter blev der undersøgt hvordan man sætter en alarm op så hun kan reagere hurtigere næste gang.

-1754_3_AstaBaererAftensmaden

Der trænes

-1832_2_HanneComputer

Konkurrencemor

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2013-11-07 Samlet igen

Frida: 12 år, 1 mdr. Sigurd: 9 år, 7 mdr. Asta: 2 år, 7 mdr.

Det blev igen en let lægge-Asta-aften for Hanne. så teorien om positiv virkning af ændret middagssøvnssystem i vuggestuen er hermed styrket. Ungerne var i det hele taget vældig samarbejdsvillige, som de plejer at være når der er begrænset bemanding.

Toke havde hele tre kvarter efter konferencen til at lege turist i Dublin. Det var lige tid nok til at speed-walke ind til Dublin centrum og løbe efter lufthavnsbussen. Han kom hjem lidt over midnat.

-1627_DublinAirportSign

Dén vej, 5 km

-1735_DublinAirport

Airport, sweet airport

-1902_1_DublinAirportFlyTilKoebenhavn

Fly me to Denmark

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2013-11-06 Astas middagssøvn

Frida: 12 år, 1 mdr. Sigurd: 9 år, 7 mdr. Asta: 2 år, 7 mdr.

De er ikke meget for at vække ungerne fra deres middagssøvn i vuggestuen, men startende med i dag kommer Asta til at sove indenfor i stedet for ude i en krybbe. Det er selvfølgelig svært at sige om der er en sammenhæng, men hun sov "kun" 1½ time og havde ingen problemer med at blive lagt i søvn af Hanne om aftenen.

I Dublin havde Toke en rigtig god og nørdeteknisk konferencedag, der sluttede på en meget larmende pub/diskotek/in-sted i Dublin centrum. Fri bar og en særdeles frisk tjener der kaldte alle sin favorit, uddelte kærlighedserklæringer og frejdigt udleverede sit telefonnummer (070-6969, omend de første tre cifre nok var falske). Han virkede nu ikke som en fyr der manglede selskab.

-0838_LuceneRevolutionEU2013_Opening_s

Showtime

-1206_2_LuceneRevolutionEU2013_HackingLucene

Tabt stoleleg

-2058_1_LuceneRevolutionEU2013_37Dawson

Godnat bar

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2013-11-05 Toke til Dublin

Frida: 12 år, 1 mdr. Sigurd: 9 år, 7 mdr. Asta: 2 år, 7 mdr.

Toke skulle til Dublin til konference men der var først afgang ved middagstid, så det blev en ganske standardmorgen sammen med ungerne. Turen til Dublin foregik uden andre problemer end 4 timers planlagt ventetid i Københavns Lufthavn.

-0724_3_SigurdMonsFridaSofa

Frida, du skal op. Igen!

-1338_2_FlymotorPropel

Skulle den ikke dreje rundt?

-1409_2_KoebenhavnsLufthavn

Endeløs gang

-1618_2_BagageBagagevognCocio

Yes! Trylledrik!

-1843_3_BySetFraFly

Farvel Danmark

-2124_3_AmerikanskAmbassadeDublin

USA i Irland

-2140_2_DublinAften

Dublin

-2205_2_BrandhaneHotel

In case of fire, flood floor

Skriv en kommentar
 

Mandag 2013-11-04 Vindermor

Frida: 12 år, 1 mdr. Sigurd: 9 år, 7 mdr. Asta: 2 år, 7 mdr.

Hver uge udsender ungernes skole bladet Hold Øje, der oplyser om hvad der sker på skolen. De sidste 4 uger har der været en slags quiz med, hvor man skal finde oplysninger på nettet og de sidste 3 uger har Hanne vundet. Onde Hanne ville slet ikke høre tale om at give de andre en chance, men de vundne blåbærbolcher var nu også ret gode.

Om aftenen spillede familien Quirkle. Drengene tabte og Hanne vandt. Igen.

Asta havde (igen) svært ved at falde i søvn, men hun havde også sovet dobbeltlængde middagssøvn i vuggestuen. Desværre nøjedes hun ikke med at ligge og synge for sig selv. Denne gang rev hun en Barbapapabog i stykker og hældte vand ud over sengen. Derefter kaldte hun på far og fremviste stolt sit værk.

I morgen tager Toke afsted til konference i Dublin. Der er tradition for at en af ungerne lægger sig syg når han er væk, men foreløbig ser de nu vældig friske ud.

-0843_2_Valgplakater_E

Der er sørme ikke let at vælge

-1619_1_AstaMonsSnorKattelegetoej

Det kan ikke gå galt

-1940_2_AstaDyneGulv

Prøver du at sige noget?

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->