Søndag 2013-06-16 Til fødselsdag
Frida: 11 år, 9 mdr. Sigurd: 9 år, 3 mdr. Asta: 2 år, 2 mdr.
Familien tog til fødselsdag hos Olivia, en af de gamle naboer fra Økohuset. Asta var noget friskere end i går, så hun tøffede rundt og charmerede alle hun kunne komme i nærheden af.
Sigurd: Mor, vidste du at hvis man fløj i et fly med 700 kilometer i timen og åbnede et vindue og lavede en lort, så ville den lort virke ligesom et bazookaskud?
Lørdag 2013-06-15 Soverod og havefest
Frida: 11 år, 9 mdr. Sigurd: 9 år, 3 mdr. Asta: 2 år, 2 mdr.
Asta vågnede kl. 5.20 (normalen er ved 7-tiden), hvilket resulterede i en 4 timers middagslur og småpylrethed derefter. Toke har fået påtale for at Astas fod kom ind i cykelhjulet, men Frida bemærkede Mor, du må ikke skælde far ud, for du har selv gjort det samme ved mig
. Mor mener dog at omstændighederne var ganske anderledes.
Familien tog til havefest for Fridas klasse. Det involverede Slush Ice, en strandtur, et kraftigt regnskyl og perfekt timing med godt vejr ved grilltid. Asta var ikke helt på toppen og gik rundt med sut hele tiden. Hun livede nu noget op efter aftensmaden, nok fordi en del af tøserne pludselig opdagede at hun var sjov at lege med.
Fredag 2013-06-14 Stå på bremsen
Frida: 11 år, 9 mdr. Sigurd: 9 år, 3 mdr. Asta: 2 år, 2 mdr.
På vej hjem fra vuggestuen demonstrerede Asta hvordan en fodbremse virker på en voksencykel. Ret imponerende taget i betragtning at der ikke var nogen pedaldrevet fodbremse på cyklen. En overgang var der tvivl om hvorvidt det skulle udløse en tur på skadestuen, men senere kunne hun gå på foden uden at halte så hun healer nok af sig selv.
Om eftermiddagen hjalp Asta far med at fjerner larver fra lille stikkelsbærbladhveps fra stikkelsbærplanterne. Det var hun meget optaget af, selvom larverne forsvandt hele tiden. Larverne er forhåbentligt ikke giftige.
Aftenens King of Tokyo-spil var præget af gensidig sabotage af de andres muligheder ved at betale for at skifte kortene i puljen. Sigurds scorede alligevel et par vinger der gjorde hans cyberdræberkanin praktisk taget immun overfor angreb. Den grimme øgle og den beskidte abe kæmpede vildt for at få vippet kaninen ud af Tokyo, men måtte se sig besejret efter få runder.
Far: Egentlig er det bare store iskrystaller med smag
Frida: Din videnskabshed tømmer min sjæl
Torsdag 2013-06-13 De rigtige knapper
Frida: 11 år, 9 mdr. Sigurd: 9 år, 3 mdr. Asta: 2 år, 2 mdr.
Far havde købt en kasse med de sidste 10 års Illustreret Videnskab, som ungerne tog vel imod. Frida blev fascineret af en artikel om Bjørnedyr og forklarede Sigurd om dem. Dem troede Sigurd ikke på. Han mente at billedet i artiklen var af en bamse. Et par hastigt fremfundne film på YouTube rokkede ikke ved hans overbevisning:
Frida: Hvorfor tror han ikke på bjørnedyr, når jeg har forklaret det for ham?
Sigurd: Jeg tror heller ikke på enhjørninger
Herpå fulgte en times diskussion med en Frida der blev mere og mere frustreret og lærte meget mere om at argumentere for sin sag end hun havde lyst til. Sigurd vidste naturligvis præcis hvad det gik ud på og behøvede blot indskyde et jeg tror stadig ikke på dem
engang imellem for at holde Frida kørende. Alle gik en tur på biblioteket for at finde yderligere trykt materiale om emnet (og fordi det var en fin aftentur), men desværre for Frida havde biblioteket ingen bjørnedyrsbøger hjemme. Sigurd blev den ubetingede vinder af kampen.
Frida: Illustreret Videnskab er ikke et blad hvor de plejer at skrive for-sjov-artikler!
Sigurd: Men hvis man griner, så lever man længere og så kan det være man lever mere
Onsdag 2013-06-12 Idyl uden mor
Frida: 11 år, 8 mdr. Sigurd: 9 år, 2 mdr. Asta: 2 år, 2 mdr.
Asta har godt nok spurgt efter mor et par gange, men der har ikke været nogen større piv over det. Mor er på arbejde
er fortsat forklaring nok.
Asta kom i bad efter aftensmaden (tomatsplat sviner). Eller rettere: Hun kom i 4 bade. De to første blev der afleveret lort i og det tredje fik en halv dunk shampoo. Det fjerde bad var hun kun i i to minutter, men der skete heller ikke noget spændende. Det var til gengæld særdeles spændende at få læst op af en bog om insekter og edderkopper af storebror.
Asta kom lidt for tidligt i seng, så hun vågnede tre kvarter senere og meldte hun var sulten. Hun blev fodret og bad derefter selv om at blive lagt i seng igen. Tingene har godt nok ændret sig til det gode på sovefronten.
Der blev tid til et aftenspil King of Tokyo. Fridas usle øgle og Sigurds optrækskanin fik bøllebank af fars overlegne kæmpeabe.
Frida: Du må ikke gøre noget ondt imod mig. Tænk på jeg er din datter, du har født mig og elsket mig i 11 år!
Far: Jeg har ikke født dig. Det er din mor. Ind i Tokyo!
Tirsdag 2013-06-11 Farvel til mor
Frida: 11 år, 8 mdr. Sigurd: 9 år, 2 mdr. Asta: 2 år, 2 mdr.
Dagen startede på fremragende vis ved at Frida og hendes to overnattende gæster stod op kl. 5:45 og lavede pangekager til alle. Hanne blev først hentet kl. 7:45, så hun nåede at sende Frida, veninderne & Sigurd afsted til skole.
Toke: Der var ikke meget tårevædet afsked, hvad?
Hanne: Nej, det var faktisk lidt i underkanten
Mandag 2013-06-10 Eneste hverdag i ugen
Frida: 11 år, 8 mdr. Sigurd: 9 år, 2 mdr. Asta: 2 år, 2 mdr.
Hanne skal afste dpå forretningsrejse tirsdag, så eftermiddagen og aftenen gik med at pakke.