Frida, Sigurd og Astas dagbog

Hovedside => 2012 => Uge 50
<- Forrige uge | Næste uge ->

Søndag 2012-12-16 Bytur og juletræ

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 8 mdr.

Frida og Hanne tog ned i byen for at juleindkøbe og besøge oldemor mens drengene slog sig ned i sofaen og så sidste del af Transformers 3. Da familien blev samlet igen, drog de over for at købe et dyrt juletræ. Umiddelbart efter købet mødte de naboerne, der fortalte hvor de kunne købes til halv pris og umiddelbart efter hjemkomsten erfarede far at farmor & farfar tilbød at tage et med fra sommerhuset. Gnierfar græmmede sig, men det var heldigvis et nydeligt træ, som alle på mirakuløs vis var enige om var helt rigtigt.

Frida: Måske en fair kamp ville være rart?
Far: Hvad mener du? Skal du lige være 15 år først?
Frida: Ja, eller du skal være 15 år mere

-1115_2_AstaOejebriller

Den lille øjesten

-1122_AstaKasseBamse

Kasseleg

-1520_SigurdHanneAstaFridaKlapvognSne

Afsted afsted

-1543_5_Juletrae

Hjem hjem

Skriv en kommentar
 

Lørdag 2012-12-15 Dagen derpå

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 8 mdr.

Der var godt nok ikke meget energi hos forældrene, så dagen blev gennemført ved at sove på skift. Asta brugte en del tid på at læsse af, hvilket er standardopførsel når hun har været passet eller på anden vis har været i en sammenhæng hvor hun opfører sig pænt og velopdragent. I det hele taget har hun gang i afprøvning af grænser for tiden, hvor hun prøver at få forældrene til at gøre en masse ting.

Under aftensmaden blev der snakket om mulig musikundervisning til foråret. Sigurd overvejer trommer, mens Frida tænker på guitar eller keyboard. De virkede begge to ret tændte på ideen, så hvis de stadig er friske efter nytår, får de et par prøvegange.

-1627_SigurdBallon

Ballonbananbandit

-0952_3_AstaMonsKasse

Hej Mons

-0953_AstaKasse

Vinderen

Skriv en kommentar
 

Fredag 2012-12-14 Dobbelt julefrokost

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 8 mdr.

Bedstemor håndterede på forbilledlig vis endnu en hel dags Astapasning, incl. pasning af Frida & Sigurd, incl. julehygge, incl. pakkeleg, mens forældrene var til julefrokoster.

Toke tog i biografen inden julefrokosten og havde ingen pligter så han drak sig fuld, morede sig og tog hjem lidt over 22. Hanne opførte et revynummer, drak sig fuld, morede sig og kom hjem ved 4-tiden efter at have gået 3 km i sludstorm. Hanne fører klart på sejhedspoint.

-1025_2_HobbittenToke

Aren't you a little tall for a hobbit?

-1842_2_JulefrokostStjerner

Starman & the starlets

-1909_2_JulefrokostHanneSomKlovnenTony_TAUkendt_E

Tony på slap line

Skriv en kommentar
 

Torsdag 2012-12-13 Asta læsser af

Frida: 11 år, 3 mdr. Sigurd: 8 år, 9 mdr. Asta: 1 år, 8 mdr.

Bedstemor passede igen Asta og heller ikke i dag var der nogen problemer. Asta var ked af at bedstemor gik og havde igen behov for at læsse af. Hun har selvfølgelig også skoldkopper, så det har nok været med til at sætte niveauet. Planen var egentlig at følge Sigurd til svømning med Asta i cykelvognen, men på det tidspunkt flippede hun helt ud, så storesøster trådte til som Sigurdfølger.

Der blev snakket om morgendagens julefrokoster:
Toke: Mor har det 7 gange hårdere end mig. Hun skal forberede underholdning, mens jeg bare skal afgøre om jeg skal ned og se Hobitten først.
Frida: Men far, hvordan kan det være en afgørelse? Hvordan kan man vælge nej?

-1543_2_SigurdSneCykel

Ude

-1632_2_MonsFridaBraendeovn

Inde

Skriv en kommentar
 

Onsdag 2012-12-12 Bedstemor passer og far skælder ud

Frida: 11 år, 2 mdr. Sigurd: 8 år, 8 mdr. Asta: 1 år, 8 mdr.

Bedstemor har meldt sig som frivillig Astapasser onsdag, torsdag og fredag. Med den ekstra bonus at hun passer alle tre børn fredag, mens forældrene tager til deres respektive julefrokoster. Supersejt og det gik selvfølgelig aldeles glimrende med at passe Asta, der er meget glad for hende.

Til gengæld gik det helt ad helvede til da hun tog afsted og far var alene med ungerne. Asta skiftede til aflæsningsmode og pev & krævede for fuld udblæsning. Far var presset af at have været på arbejde og komme hjem til børnekaos og Sigurd toppede op ved at opføre sig utaknemmeligt og egoistisk (noget med en is som han fik og alligevel surmulede over). Det formåede far ikke at overskue, så han skældte ud på Sigurd. Alt for meget skæld ud, for Sigurd blev meget ked af det og sagde at han blev bange. Det tog en times tid og en del forsigtig snak for at få dem begge på fode igen. Øv. Heldigvis kunne Frida støtte ved at lege med Asta det meste af tiden.

Lidt mere opløftende er det at mor forbereder revy til sin julefrokost på arbejdet. Hun skal selv optræde og samlede rekvisitter i huset:
Hanne: Skal du egentlig bruge dine pæne sko på fredag?
Toke: Ikke nødvendigvis
Hanne: Godt for så vil klovnen Tony gerne låne dem

-1559_2_SigurdSne

Sne

Skriv en kommentar
 

Tirsdag 2012-12-11 1 syg

Frida: 11 år, 2 mdr. Sigurd: 8 år, 8 mdr. Asta: 1 år, 8 mdr.

Skoldkopper tager 7-10 dage om at forsvinde så Hanne & Asta tog endnu en hjemmedag.

Far: Alle monstre hedder Nuser i din verden, Sigurd
Sigurd Nej!
Far: Nævn ét andet navn
Sigurd ... Stikord

Og ja, knægten havde rent faktisk en drage i DragonVale-spillet der hed Stikord.

-1820_4_AstaSofaLampe

Lys ide

Skriv en kommentar
 

Mandag 2012-12-10 1½ syge og snekørsel

Frida: 11 år, 2 mdr. Sigurd: 8 år, 8 mdr. Asta: 1 år, 8 mdr.

Hanne håndterede en syg Frida & en syg Asta så Sigurd blev kørt til og fra skole i bil. Det er en sjælden luksus som den 8-årige værdsatte højt. Det var nu også ret okay for det var så koldt at sneen på de små veje var kørt til granulat der gjorde det spændende at tage svingene.

Asta var mest hos mor, men udviste også selv lidt omsorg overfor et par bamser. Frida havde det meget bedre end i går aftes og vil gerne i skole i morgen.

-1725_2_AstaTouchPad

Optræning af den lille

Skriv en kommentar
 
<- Forrige uge | Næste uge ->